Sådan gik det til, at fem frække søstre fra København blev en verdenssensation i 1890erne

Fem dansk-amerikanske søstre udfordrede moralen i 1890erne og blev en verdenssucces. Historikeren Hans Henrik Appel har lavet et scoop af en bog ved at fortælle søstrenes historie og kaste lys over en tid, hvor moralen blev udfordret af frække danse- og syngepiger.

Barrison-søstrene viser deres kattekillinger frem. Fotografiet er fra 1895, og fotografen var Erich Stellin fra Berlin. Barrison-søstrene vakte jubel i Europa bl.a. med deres nummer, hvor de sang om deres »misser«. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

1890erne var en brydningstid, hvor gamle sociale normer blev sat på prøve. Kulturlivet i de store europæiske byer blev præget af frimodige kunstnere, der udfordrede moralen. På varietéscener i bl.a. Paris, Berlin, Wien og Budapest optrådte udfordrende danserinder og syngepiger, der vakte mændenes begær og fremkaldte politiets indgriben.

En af tidens mest populære pigegrupper var Barrison-søstrene – fem danske søstre, der vakte jubel og begær i samtlige europæiske storbyer i 1890erne, og som var med til at indvarsle en ny periode, hvor kvinder viste nøgne ben, cyklede og røg cigaretter. Søstrene blev genstand for en dyrkelse, der minder om tilbedelsen af en senere tids store rockgrupper. Man lavede mechandise i form af porcelænsfigurer og fotokort med søstrene i udfordrende tøj.

Barrison-søstrene viser deres kattekillinger frem. Fotografiet er fra 1895, og fotografen var Erich Stellin fra Berlin. Barrison-søstrene vakte jubel i Europa bl.a. med deres nummer, hvor de sang om deres »misser«. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Om disse Barrison-søstre har historikeren Hans Henrik Appel skrevet bogen »Barrison-feberen«, hvor han fortæller om pigernes skæbner og giver et levende tidsbillede af livet omkring det forrige århundredeskifte. Søstrene dansede og sang, og deres repertoire var, ifølge Hans Henrik Appel, begrænset, men det feberagtige hysteri, som deres optræden skabte, skyldtes, at de blev råstof i en ny visuel forlystelseskultur, hvor en ny kvindetype overskred gamle moralske normer.

Fra omklædningsrummet på Folies Bergére, som blev brugt i Figaro Illustré i 1896. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Den skumle anarkist

Historien om Barrison-søstrene starter med en helt anden person, nemlig deres manager, William Fleron, der var københavner og i 1870erne og 1880erne var aktiv på den yderste venstrefløj med en vis sympati for terror. Således priste han mordet på zar Alexander 2. i 1881. Både i København, Berlin og London involverede William Fleron sig med yderligtgående kredse, der ikke var blege for at bruge vold i revolutionens tjeneste. I København var han en overgang en populær folketaler og skribent, og han kom hurtigt i politiets søgelys og havnede i fængsel både i Danmark og Tyskland. Efter et længere fængselsophold i København rejste Fleron i 1883 til USA.

Forfatteren Pierre D'AuBecq (Anton Lindner) udgav en bog om Barrison-søstrene med forsidetegning af Thomas Heine. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

I København boede kunstdrejer Senius Bareisen med sin hustru, Erika, i en lejlighed på Frederiksborggade. De fik i alt fem døtre: Abelone, Hansine, Sophie, Inger og Gertrud. De økonomiske tider var ugunstige for familien, og Senius rejste – ligesom Fleron – i 1883 til New York og efterlod sin hustru alene med de fem døtre. I 1886 rejste Erika og døtrene også til USA. Den første tid i USA var hård for familien Bareisen, men fra 1889 begyndte de fem døtre at optræde med en vis succes på scenerne i New York. De fem søstre lignede hinanden, og deres synkrone optræden med dans og sang vakte så meget opmærksomhed, at journalister begyndte at skrive om dem.

Succes i Paris

Omkring 1890 overtog William Fleron ansvaret for pigerne som manager. På dette tidspunkt syntes Fleron at have efterladt sine ekstreme politiske holdninger i Danmark, hvor politiet stadig huskede ham som en af tidens største trusler. I 1892 optrådte søstrene for første gang under navnet Barrison og fik positiv presseomtale. Den ældste, nu Lona, blev hyldet i en artikel i et amerikansk blad med overskriften »Lona Barrison: The Face of an Angel, the Heart of a Devil«. Søstrene er ved at vokse fra barnerollerne og ind i de voksne kvinders rækker.

30. december gik William Fleron og de fem søstre om bord i skibet Le Bretagne for at indtage Europa. Det skete med manér. Søstrene fik engagement på Folies Bergére i Paris, der blev det centrale forlystelsessted i Paris for vovet scenekunst. De optrådte først med en barnlig troskyldighed og sang uskyldige sange som den populære »Daddy Wouldn't Buy Me a Bow Wow«, der handler om en pige, der ønsker sig en hund, men kun får en kat. Men så ændrede søstrene stil og blev udfordrende og sang »Do you want to see my pussy?«. Så trak de op i skørterne og afslørede, at de alle havde en levende kattekilling placeret i en lomme foran skridtet.

En af datidens mange Barrison-porcelænsfigurer. Denne forestiller Inger med cigaret i munden. Figuren er hul med plads til at indsætte røgelse. Når den antændes, siver røgen ud af cigaretten, der er et hult metalrør. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Paris var solgt til stanglakrids, eller hvad man nu var solgt til dengang. La Vie Pariensienne skrev: »Et helt igennem frækt skue«. Begejstringen ville bogstaveligt talt ikke lægge sig. For pigerne var Paris noget af et chok, for som Gertrud senere skrev i sine erindringer: »Forestil jer, hvilket indtryk 90ernes Paris gjorde på os piger. Vi, der indtil da kun havde kendt det kolde Norden og det tørre og temmelig kedelige Amerika, var ved at gå ud af vores gode skind af glæde i det fortryllende Paris.«

Paris var byernes by, og Barrison-søstrene havde selskab af en lang række amerikanske og europæiske kunstnere, der optrådte på de skrå brædder. Paris gav mulighed for at udfordre den herskende moral, og delvist afklædte kvinder, aldrig mænd, blev vist i blade og på scenen. Appel skriver om en omsiggribende erotisering, der mødte forargelse, modstand og politiindgreb. Ja, det kom ligefrem til optøjer i Paris i 1893 for og imod denne erotisering, hvor også Herman Bang deltog og fik knubs af politiet.

I denne situation, hvor voldsomme følelser blev sluppet løs for og mod tidens tiltagende løssluppenhed, blev Barrison-pigerne, sammen med andre kvindelige optrædende som danserinden Loie Fuller, symboler på den nye tid. Kvinder blev synlige og de begyndte at cykle, vise ben og ryge cigaretter. Også Barrison-pigerne var med på moden, og fotografier viser dem på cykel og med cigaretter.

Alle pigerne i gruppen var genstand for tilbedelse, og de havde alle tilbedere. Her er det Sophie, der er fotograferet, og hun regnedes for en af periodens smukkeste kvinder. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Succes i hele Europa

Efter Paris turnerede søstrene rundt i Europa. De optrådte på Alhambra-teatret på Leicester Square i London og derefter i Bruxelles, Antwerpen, Wien og Budapest. Men det var ikke mindst Berlin, der blev pigernes foretrukne by. Berliner Tageblatt skrev: »Ingen kan undgå at blive betaget af en så elskelig humor og overnaturlig ynde.« »Faktum er, at Berlin inden længe er grebet af en Barrison-feber uden sidestykke,« skriver Hans Henrik Appel.

Der er kun et sted i Europa, hvor de københavnsk fødte søstre ikke måtte optræde, og det var i København. Det var muligvis pigernes erotiske stil, der mishagede politidirektør Eugen Petersen, men Appels vurdering er, at William Flerons fortid spillede den afgørende rolle. Appel afviser dog ikke, at forbuddet også hang sammen med debatten om krænkelse af moralen.

I kølvandet på pigernes succes opstod alle mulige rygter. Nogle af dem sørgede Fleron for at servere for journalisterne. Mens Lona giftede sig med Fleron, havde de andre piger affærer med diverse herrer – som regel rige og adelige mænd. Det gav anledning til en strøm af sladderhistorier, som kun øgede interessen for pigerne. I 1895 forlod Lona delvist gruppen for at gøre solokarriere, og hun optrådte derefter med succes dels i sit eget show, dels sammen med sine søstre. I 1895 var de i Wien, og Neues Wiener Journal skrev: »Nu udgør wienere ikke længere civilisationens bagtrop og behøver ikke længere skamfuldt at slå blikket ned.«

Plakaten fra Folies Bergére viser Barrison-pigerne med cigaret i munden og bare ben. Måske er det ikke chokerende i dag, men det var det i 1890erne. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

I 1896 var pigerne tilbage i Folies Bergère og vakte igen jubel. Maleren Henri de Toulouse-Lautrec og andre kunstnere tegnede og malede pigerne. Derefter gik turen til Tyskland, men her strammede sædelighedsdebatten til, og Lona fik forbud mod at optræde.

Første optræden i København

I 1897 forlod Lona gruppen og fortsatte med sit eget show, men Barrison-søstrene optrådte stadig – nu med andre kvinder. Der var stadig forbud mod, at gruppen optrådte i København, og den hjemlige stjerne Dagmar Hansen blev også ramt af et forbud, fordi politiet mente, at hun krænkede moralen. To af Barrison-søstrene fik dog i 1897 tilladelse til at optræde i Cirkusbygningen i København, men Lona fik ikke tilladelse før 1900.

Men med århundredeskiftet syntes moralen og skørterne at falde i København. Digteren Holger Drachmann var en af Lonas fans og trykte i Politiken i 1900 et hyldestdigt til hende:

»Forkælet og forkætret, erfaren og naiv / Så munter som en sisken, så smidig som et siv / En frygt for alle fruer, en fryd for alle mænd / Går Lona over jorden, gennem alle hjerter hen.«

»Do you want to see my pussy?«


Så var vejen banet, og Lona kom til København og optrådte i Cirkusbygningen 1. marts 1901. Men det var indledningen til ballade med politiet, der fastholdt, at Lona overskred sømmelighedshensyn, og politiet forbød yderligere forestillinger. Hans Henrik Appel følger i de sidste kapitler søstrenes skæbner til ende, og på Garnisons kirkegård kan man den dag i dag se gravmonumentet over Sophia, Inger og deres mor, Erika.

Henri de Toulouse-Lautrec tegnede Lona Barrison til bladet Le Rire. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Hans Henrik Appel har med stor flid fundet mængder af oplysninger om pigernes varietéliv og giver en indfølt beskrivelse af livet omkring århundredeskiftet i Europas storbyer, hvor frække piger var med til at udfordre moralen og bane vej for en ny og friere kvinderolle. Det er helt igennem strålende skrevet, og illustrationerne yder de frække piger fuld retfærdighed.

Barrison-feberen. Historien om Sisters Barrison – det dansk-amerikanske popfænomen, der rystede 1890ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og moral

Forfatter: Hans Henrik Appel Sider: 423 Pris: 300 kr. Forlag: Haase Forlag