Så fik Katrine Dirckinck-Holmfeld tjent penge på slavehandlen. Igen

Lad os tage den oppefra og ned. Kunstner og tidligere institutleder på Det Kongelige Danske Kunstakademi Katrine Dirckinck-Holmfeld har fået støtte fra Statens Kunstfond til at udstille den ødelagte gipsbuste af Frederik 5., som hun i efteråret 2020 selv kylede i havnen.

Det skabte hed debat dengang, og særligt værd at bemærke er det, at busten jo ikke var Katrine Dirckinck-Holmfelds egen, men en, som hun sammen med gruppen af anonyme kunstnere stjal fra kunstakademiets store sal.

»En happening« kaldte hun det dengang, og understregede efterfølgende i »Deadline«, at hun selvfølgelig er imod tyveri, men hendes budskab kom med et stort men:

»I forhold til tyveri, så tror jeg da, at vi alle kan blive enige om, at vi er imod tyveri. Men tyveri er en betegnelse for, at man gør noget for at berige sig selv. Og der kan jeg jo bare sige, at jeg har ikke haft til hensigt at berige mig selv,« sagde hun tilbage i november.

Og ifølge sin egen logik gør hun sig jo nu altså til tyv her halvandet års tid efter. Egentlig har hun søgt om 50.000 kroner fra kunstfonden, men blev 'kun' tildelt 35.000. Hvoraf de 20.000 går til løn til hende selv. 20.000 kroners berigelse lige ned i foret.

Slaveskam

Jeg er ikke selv af den opfattelse, at skam bør nedarves i generationer. Men jeg synes alligevel, at der er grund til at fremhæve følgende. Hele intentionen med Katrine Dirckinck-Holmfelds såkaldte 'happening' dengang var jo, at danskerne skulle have øjnene op for deres egen kolonihistorie.

Og selvom man mildest talt ikke kan sige, at den mission lykkedes, var der alligevel nogen på nærværende avis, som gravede frem, at Katrine Dirckinck-Holmfeld selv havde en slaveejer blandt sine forfædre. Hendes tiptiptipoldefar Johannes Kinckel var byskriver på St. Croix i slutningen af 1700-tallet og købte og solgte mindst fire slaver.

Så hvis man abonnerer på ideen om, at enhver der besidder nogen form for nedarvet formue, der kan forbindes til slavehandel, skal skamme sig, så er det altså Katrine Dirckinck-Holmfeld, pilen peger på.

En humoristisk klummeskribent på Berlingske – mig selv – påpegede dengang, at såfremt Katrine Dirckinck-Holmfeld ville udstille dem, der har profiteret på slavehandlen generationer tilbage, kunne hun med fordel selv have iført sig badevinger og korkbælte og være hoppet i havnen.

Alt dette er selvfølgelig bare for at sige, at det jo ikke er uvæsentligt, at det de facto er lykkedes Katrine Dirckinck-Holmfeld at tjene en skilling på slavehandelen med sine 20.000 kroners lommepenge fra kunstfonden. Og det er da 20.000 mere end så mange af os andre nulevende danskere.

Hærværkskunst

Og vi skal faktisk hive lidt mere frem fra det formidable interview, journalist og vært Lotte Folke lavede med Katrine Dirckinck-Holmfeld dengang i november 2020 i »Deadline«.

Siden vi kan konkludere, at der nu endelig er enighed om, at det er tyveri, når man stjæler andres ting – uanset, om man rematerialiserer dem eller ej – så havde Katrine Dirckinck-Holmfeld en anden betragtning, som også er yderst relevant.

Lotte Folke spurgte kunstneren, hvorfor det ikke er hærværk at ødelægge andres egendele, og til det svarede Katrine Dirckinck-Holmfeld:

»Det er noget, jeg rigtig gerne vil diskutere, men som I kan se, kom busten jo tilbage. Godt nok i en nyfundet form. Så man kan sige, at happeningen havde til formål at rematerialisere busten.«

Og har vi ikke hørt den sang før for ganske kort tid siden? Jo, det har vi. Fredag den 29. april blev Asger Jorn-maleriet »Den foruroligende ælling« fra 1959 – der hænger på Museum Jorn i Silkeborg – udsat for hærværk af provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Den mest markante forskel på Ibi-Pippis hærværk og Katrine Dirckinck-Holmfelds hærværk er, at Ibi-Pippi trods alt selv erkender, at hendes hærværk er hærværk. Selvom hun fejlagtigt mener, at det er berettiget hærværk. Hun sagde til TV 2 Østjylland:

»Jeg synes, at det har været interessant at se, at der opstår en diskussion, jeg gerne vil have om, hvem der har ejerskabet. Mange mener, at det er Jorn, der har ejerskabet, og det er jeg helt uenig i.«

Og tiden har vist, at det gik for Ibi-Pippi som det gik for Katrine Dirckinck-Holmfeld: Det blev ikke til de debatter, de hver især gerne ville starte.

.. en krølle

Til syvende og sidst vil jeg fremhæve, at lige da man troede, at det ikke kunne blive mere fjollet, så er det sådan, at det ikke er lykkedes Katrine Dirckinck-Holmfeld at få lov til at låne den »rematerialiserede« buste.

Til gengæld er den busteløse udstilling allerede åben og kan opleves på galleriet Destiny's frem til slutningen af denne måned.