Et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie under nazitiden, ud over det generelle samarbejde med nazisterne, var uvilligheden til at erkende, at danskere havde medvirket i nazisternes rædselsgerninger.

Da retsopgøret kom i 1945, var myndigheder ikke interesseret i, hvad der var foregået uden for landets grænser. Det gjaldt ledende tyske nazister, hvis ugerninger uden for Danmark ikke blev en del af retsopgøret, og det gjaldt danske nazister, der som SS-frivillige havde medvirket i mord og tortur.

Både danske myndigheder og historikere undlod at tage disse emner op, og da nazijægeren Efraim Zuroff i 2015 forsøgte at få retsforfulgt danske SS-folk, var der en sendrægtighed i Justitsministeriet og hos politiet, der gjorde det umuligt at retsforfølge de endnu levende nazister.

Børn blev myrdet

Det var først sent, at danske historikere afslørede de grusomheder, som danske SS-soldater havde været med til. Emnet blev behandlet af historikeren Peter Scharff Smith i artiklen »Ideologi, holocaust og udryddelseskrig« i tidsskriftet Fortid og Nutid (1999).

Historikeren Dennis Larsen skrev bogen »Fortrængt grusomhed« (2010). Heri fortalte han, hvordan jødiske børn mellem fem og 12 år blev myrdet. Børnene blev pumpet fulde af morfin og hængt op i løkker. Flere tyske nazister blev dømt til døden for disse handlinger, men danskeren Hans Friedrich Petersen, som havde været med, blev aldrig dømt.

Samme Dennis Larsen og historikeren Therkel Stræde fortalte i bogen »En skole i vold« (2014), hvordan danske SS-folk i kz-lejren Bobruisk havde været med til mord og grusomheder. Det var efter disse bøger, at nazijægeren Efraim Zuroff forsøgte at få danske myndigheder til at retsforfølge dalevende danske SS-soldater – uden resultat.

Dokumenter forsvandt

Martin Q. Magnussen er forhenværende politimand, og det var ham, der i 2012 stod bag afsløringer af, at en mængde dokumenter om nazister var stjålet fra Rigsarkivet – muligvis for at skjule deres forbrydelser.

Berlingske fulgte op med en række artikler om denne vigtige sag. I flere tv-udsendelser har Martin Q. Magnussen fortalt om dette tyveri, og med baggrund i Rigsarkivets dokumenter har han berettet om, hvordan danske SS-soldater var med til mord i en fangelejr i den østrigske by Graz, der hovedsagelig ramte jøder, men også omfattede krigsfanger og allierede piloter.

Med bogen »Den sidste forbrydelse. De danske gerningsmænd bag massakrerne i Østrig« fortæller Martin Q. Magnussen om denne forbrydelse, som de danske SS-frivillige aldrig blev tiltalt for.

Massakren foregik i krigens sidste fase i marts-april 1945. Lejren havde været opholdssted for mange danske SS-frivillige, og på en enkelt dag blev mere end 200 fanger skudt.

Ifølge bogen lever to vidner stadig, og østrigsk politi efterforsker for øjeblikket sagen. Martin Q. Magnussen har ikke holdt sig de til danske arkiver, men har også benyttet dokumenter fra andre lande til at dokumentere, at danskere var med til massakren.

Drab var hverdag

Danskerne havde deltaget i kampe på Østfronten, hvor jøder og frihedskæmpere blev myrdet, og senere gjorde de tjeneste i blandt andet lejren i Bobruisk. Martin Q. Magnussen skriver: »Mishandling og drab på jøder var altså allerede på et tidligt tidspunkt en del af soldaternes hverdag (...) Allerede på vej til deres første frontindsats i 1942 slog danske frivillige de første jøder ihjel …« Selvom politiet i 2015 undersøgte en af danske SS-frivillige for drab på jøder østpå, førte det aldrig til en tiltale.

Flere af de danske frivillige kom netop fra lejren i Bobruisk til lejren i Granz. Materialet lader ingen i tvivl om, at disse danskere var overbeviste nazister og jødehadere. Det var ingen hemmelighed for det danske retssystem, at der var danske SS-frivillige i lejren, og danske SS-soldater havde endda forklaret om massakren til danske myndigheder.

Desuden fremgik det af britiske kilder, at danskere havde deltaget i massakren. Martin Q. Magnussen konkluderer på basis af britiske arkiver: »Der er derfor ingen tvivl om, at de danske frivillige havde en meget stor rolle i gennembankningen og nedskydningerne inde i kasernens område.«

Gennembanket

Martin Q. Magnussen skriver, at et hollandsk vidne i Granz-lejren, Reens, forklarede: »Her var der ankommet omkring 150 serbiske og ungarske jøder, som med det samme blev kørt til kasernens sportsplads.

Her blev de afklædt alt deres tøj og frataget alle deres værdier, hvorefter de blev gennembanket halvt ihjel med knipler, geværkobler og de bare næver. De blodige, forslåede mennesker blev ført til nogle bombekratre på sportspladsen 30 personer ad gangen, hvor de blev henrettet … Reens havde personligt set en dansk Unterscharführer …«

Martin Q. Magnussen har indlagt sig stor hæder ved at afsløre tyverierne i Rigsarkivet og med at følge op med glimrende bøger, som er dokumenteret med skriftlige kilder og fotografier fra arkiver. Det er samtidig en anklage mod Danmark, der var så snævert national i sin tilgang til nazitiden, at forbrydelser begået uden for landets grænser ingen interesse havde. Denne snævre nationale tilgang smittede af på både retssystemet og i alt for mange år på historieskrivningen.

Den sidste forbrydelse
Forfatter: Martin Q. Magnussen. Sider 280 Pris: 299,95 Forlag: Grønningen 1