RokokoPosten: Elever fra Rungsted skolestrejker for topskattelettelser

RokokoPosten: I protest over udsigten til en rød regering har en række skoleelever fra Rungsted indledt en skolestrejke for at få sænket topskatten. Det sker under parolen »Ta' nu og fat', vi vil ikk' betale skat!«

Foto: Bax Lindhardt

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

»Skattelettelser nu!« og »I svigter vores fremtid« står der på skiltene, som 8.B fra Rungsted Skole har barrikaderet sig med, da RokokoPosten møder dem.

Det er fredag, og de unge folkeskoleelever strejker for at få politikerne til at sænke topskatten.

Det er særligt udsigten til et regeringsskifte og det dårlige valgresultat for Liberal Alliance, der har fået 8.B til at gribe til utraditionelle metoder for at råbe politikerne op. I håbet om en fremtid med større biler, dyrere vine og en meget mindre offentlig sektor.

»Politikerne tager overhovedet ikke vores generation alvorligt,« siger elevrådsformand Nicolai Fagerberg, mens han binder en lyserød Ralph Lauren-cardigan om halsen, så trøjen halvt dækker den hvide Balmain-polo.

»De tænker ikke på den verden, vi unge skal vokse op i. Når politikerne vil fjerne det skrå skatteloft og hæve skatten på kapitalgevinster, er det et direkte angreb på vores generation,« uddyber elevrådsformanden.

Eleverne har besluttet sig for, at de vil strejke fra skole hver fredag, indtil politikerne tager deres bekymringer for skattetrykket alvorligt. Ifølge Nicolai Fagerberg har politikerne en særlig pligt til at lytte til netop de unge, når det handler om topskat, punktafgift og aktieavancebeskatning.

»Det er os unge, der er fremtiden. Og vi siger helt klart til politikerne, at de ikke må efterlade en verden til os, hvor man bliver plukket i skat for at finansiere en stadigt voksende offentlig sektor,« siger han.

Da RokokoPosten spørger Nicolai Fagerberg, om ikke det ville være bedre, at folkeskoleeleverne passede deres skolegang i stedet for at demonstrere hver fredag, sukker han dybt. Nogle af klassekammeraterne i baggrunden buher højlydt, men Fagerberg tysser på dem og svarer roligt, men tydeligt frustreret.

»Det er den slags spørgsmål, der bare viser, at I ikke har forstået alvoren af det her overhovedet. Hvad skal vi gå i skole for, hvis staten alligevel tager alle vores penge? Hvis alt initiativ på Jorden er knust under statens åg? Der er intet andet, der er vigtigere end det her. Der er ingen fremtid på en brandbeskattet planet,« siger han, mens klassekammeraterne bag ham begynder at råbe bevægelsens slagord »Ta’ nu og fat’, vi vil ikk’ betale skat!«