Raske Penge: Livet handler om at opleve noget

Raske Penge alias Rasmus Poulsen forsøger at leve livet fuldt ud. Han elsker togture og vinylplader og har netop udgivet sit første album.

Raske Penge alias Rasmus Poulsen under »Klumben & Raske Penge«-koncerten på Orange Scene på Roskilde Festival i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil gerne opleve

en koncert med den brasilianske musiker Jorge Ben Jor. Jeg lytter meget til brasiliansk musik og har været helt vild med ham i mange år. Men jeg har hørt, at han er blevet ramt af en sygdom i hjernen, så det er ikke sikkert, han bliver ved så længe endnu. Jeg håber, at Roskilde Festival eller Copenhagen Jazz Festival finder på at invitere ham til Danmark meget snart.

Jeg vil gerne møde

en producer, jeg kan lave musik sammen med. På min nye plade har jeg haft en hel masse folk inde over, og så bliver det en meget abrupt arbejdsproces. Jeg mangler virkelig den faste mand eller dame, som kan lave musik efter mit hoved og er god til at sparre med mig.

Jeg træner

thaiboksning i Copenhagen Muay Thai, når jeg ellers kan tage mig sammen til det. Jeg døjer med min ryg og er nødt til at træne for ikke at blive helt invalid. Det er en fed sport, men min selvdisciplin er ikke for god, så det er længe siden, jeg har været afsted.

Det næste jeg køber

burde være en ny computer. Den, jeg har nu, er blevet vildt langsom, og jeg bruger den rigtig meget og har samtidig rigtig travlt, så det er ret dumt at spilde en stor del af tiden på at glo på en lille, snurrende badebold på en skærm.

Jeg gider ikke

holde releaseparty, som man ellers bør gøre, når man udgiver et eller andet. Jeg orker bare ikke at arrangere det, men det ville være fedt, hvis nogen fandt på at stable et surpriseparty på benene. Så ville jeg blive glad.

Jeg vil gerne rejse

med den transsibiriske jernbane. Jeg elsker at køre med tog. Det er en meditativ måde at transportere sig selv på, synes jeg. Og så er det jo bare to spor, der skærer sig gennem landskabet, og storslået natur til begge sider.

Min kæreste ejendel

er min pladesamling. Jeg tror, jeg har godt 8.000 plader, og min første plade var Gnags’ »Den blå hund« fra 1984. Jeg er ikke sådan en samler, der skal have det helt unikke førstetryk. Jeg skal bare have de numre, jeg godt kan lide at lytte til.

Det bedste råd jeg har fået

er fra min far. Han kunne godt lide at sige: »Man skal sgu opleve noget.« For mig er det tæt på at være noget af det, livet handler om. Og jeg har altid forsøgt at efterleve det råd. Måske til tider lidt mere, end min far ønskede. Men jeg synes, at jeg har fået en masse fede ting med mig indtil videre.

Det menneske, der har gjort størst indtryk

er Natasja (Saad, red.). Hun er mit største idol. Jeg har altid været inspireret af hendes måde at lave musik på og være på som person. Selv om alle ville have en del af Natasja, var hun altid meget nærværende og god til at give noget af sig selv.

Sidst, jeg gjorde nogen glad, var

da jeg sammen med Klumben (Christian Andersen, red.) og vores band var i Brasilien for to uger siden. Vi spillede blandt andet nogle gratiskoncerter for folk i Osasco i São Paolo, og de var virkelig glade. Følte virkelig, at de fik noget, og gav så meget tilbage til os. Det var rørende. Vi mødte også fire dansere, som vi hyrede til en musikvideo.