Rapperen har millioner af lyttere på Spotify, nu kalder Putin ham for »udenlandsk agent«

Russiske kunstnere kritiserer Putins krig i Ukraine, også selvom de risikerer forfølgelse. En af dem er rapperen Face. Journalister uden grænser siger, at pressefriheden de facto er fjernet i Rusland.

Præsident Putin har betegnet den russiske rapper Ivan Dryomin, også kendt som Face, som udenlandsk agent. Årsagen er rapperens kritik af Ruslands invasion i Ukraine. Rapperen har efter krigens udbrud forladt sit hjemland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alexander Zemlianichenko/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allerede kort efter den russiske invasion i Ukraine 24. februar protesterede russiske kunstnere og kulturarbejdere mod krigen mod nabolandet.

De gjorde det på trods af, at de risikerede at komme i konflikt med de russiske myndigheder, hvilket alle i Rusland ved, at man skal undgå.

Siden har myndighederne ihærdigt strammet grebet om organisationer og ikke mindst personer, som har rejst kritik af krigen, og den russiske presse har fået strammet mundkurven yderligere.

Organisationen Journalister Uden Grænser, som arbejder mod overgreb mod journalister, har i en rapport tirsdag placeret Rusland som nr. 155 ud af 180 lande og erklæret, at pressefriheden i Rusland de facto er blevet afskaffet siden krigens start.

Alligevel vover russiske kunstnere, ikke mindst i udlandet, modigt at rejse kritik.

En af dem er rapperen Ivan Timofeyevich Dryomin, der har kunstnernavnet Face. Ruslands præsident Vladimir Putin har for nylig kaldt den 25-årige rapper for »udenlandsk agent«.

Politiet i Moskva fører en mand væk fra en antikrigsdemonstration i Moskva 13. marts. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Det er en farlig betegnelse at have hængende på sig i Rusland, hvor lovgivningen åbner mulighed for retsforfølgelse af »udenlandske agenter«, det vil sige organisationer eller personer, som modtager penge fra udlandet. Loven er et redskab til at lukke munden på systemkritikere.

Rapperen Face, der har millioner af lyttere på streamingtjenesten Spotify, tager tilsyneladende Putins udfald med sindsro.

»Jeg er stolt af det. Det er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået,« siger Face til Rolling Stone.

»Rigtig mange mennesker har lykønsket mig med det. Det siger noget om vores land lige nu, at denne status (som udenlandsk agent, red.) skulle blive anset for at være en form for skam,« siger rapperen.

Face, som forlod Rusland efter invasionen i Ukraine, har rettet skarp kritik mod sit hjemland, hvilket kan få alvorlige konsekvenser, hvis han vender tilbage til Rusland.

»Hvis demokratiet kan vinde i Ukraine, så kan vort folk (det russiske, red.) og folket i Belarus finde inspiration i det og kæmpe for vores egen frihed og for vores eget demokrati. Det er derfor, at Rusland nu invaderer Ukraine,« lyder rapperens vurdering i Rolling Stone.

Kritik fra andre kunstnere

Der er flere andre russiske kunstnere både i Rusland og i udlandet, som kritiserer Ruslands invasion.

Efter forbrydelsen i Butja, hvor mange ukrainere blev mishandlet og dræbt, protesterede en mand ved at lægge billeder af sig selv liggende livløs på jorden forskellige steder i Moskva med bagbundne hænder – sådan som man fandt ofrene for massakren i Butja – ud på sociale medier.

I Luxembourg viser nationalmuseet, Le Musée national d'historie et d'art, udstillingen »The Rape of Europe – Maxim Kantor on Putin’s Russia« (Voldtægten af Europa – Maxim Kantor om Putins Rusland). Den viser værker fra 1992 til 2022 af den russiske kunstner, der siden 2016 har været tysk statsborger.

Udstillingen, hvis billeder kan ses som en skarp kritik af Rusland, er skabt som en reaktion på den russiske invasion i Ukraine, fortæller kunstneren i udstillingens katalog.

»I dag forekommer det mig mere nødvendigt at vise disse værker. Rusland – landet hvor jeg levede i mange år, inden jeg blev borger i Europa – har været et laboratorium for inhumane sociale projekter gennem det 20. og 21. århundrede. Uheldigvis er Putins projekt ikke det første, og det er vigtigt at forstå dets forhistorie,« siger Maxim Kantor.

I Moskva har Bolsjojteatret netop aflyst to forestillinger, henholdsvis en ballet og en opera, instrueret af to prominente russiske instruktører, som begge har kritiseret Ruslands invasion i Ukraine, skriver ugemagasinet Der Spiegel.

Det drejer sig om Kirill Serebrennikow, som trods husarrest i Rusland ankom til Tyskland i januar, og Timofei Kuljabin, som har forladt Rusland og formodes at opholde sig i Europa efter at have kritiseret krigen.

Den internationalt anerkendte russiske kunstner Vadim Zakharov protesterede mod krigen i Ukraine med et banner foran den russiske pavillon ved Biennalen i Venedig. Den russiske pavillon er tom på grund af sanktionerne mod Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vincenzo Pinto/AFP/Ritzau Scanpix.

Kirill Serebrennikow betegnes som en af Ruslands førende sceneinstruktører og har været leder af Gogolteatret i Moskva. Han har kritiseret Ruslands annektering af Krim i 2014 og udtrykt støtte til Ruslands lgbt-samfund. I 2020 blev han dømt for bedrageri, og dommen blev siden fordømt af Human Rights Watch.

Timofei Kuljabin betragtes som en af Ruslands prominente opera- og sceneinstruktører. Han har været i myndighedernes søgelys, efter at repræsentanter for den russiskortodokse kirke klagede over hans iscenesættelse af operaen »Tannhäuser«.

Pressen er tavs, men ikke kunstnerne

Også ved Biennalen i Venedig, der åbnede for en uges tid siden, er der blevet protesteret mod krigen. Den russiske kunstner Vadim Zakharov stillede sig op foran den russiske pavillon, der i øvrigt er tom på grund af krigen, hvor han med et banner gjorde opmærksom på, at »mordet på kvinder, børn og Ukraines folk er en vanære for Rusland«.

Zakharov er ikke hvem som helst. Han er en international anerkendt kunstner og repræsenterede Rusland på Biennalen i 2013.

Galina Artemenko fra Sankt Petersborg, der følger det russiske kulturliv, siger til det amerikanske medie The Daily Beast, at der er en klar sammenhæng mellem kunstnernes protester og knægtelsen af pressefriheden i Rusland.

»Vi ser mange antikrigs kunstnere og poeter i Rusland, fordi der ikke er nogen frie medier tilbage, som kan udtrykke den rædsel, som folk føler,« siger hun.