Radio24syv-chef: Måske går der en usleben diamant rundt i Viborg, men det ville være underligt

Programchef på Radio24syv Mads Brügger går hårdt til angreb på Dansk Folkeparti efter aftalen om, at 70 procent af radioen skal flyttes mindst 110 kilometer væk.

Journalist og dokumentarist Mads Brügger. Bjarke Bo Olsen

Da det fredag i sidste uge stod klart, at mindst 70 procent af Radio24syvs programmer skal produceres mindst 110 kilometer væk fra København, skrev radiostationens programchef Mads Brügger på Twitter:

»Jamen, så er det lykkedes Dansk Folkeparti at slå Radio24syv ihjel. God weekend.«