Psykolog: Julen er en »spidsperiode« for dilemmaer – sådan taler du om dem i familien

Hvor mange kan man være til jul? Hvad hvis ens fætter ikke er vaccineret? Hvad med bedsteforældrene, som man for alt i verden ikke vil smitte? Julen er fyldt med spørgsmål. Psykolog Neela Maria Sris guider gennem nogle af de svære følelser.

Vi er nødt til aktivt at blive husket på, hvad vi gjorde under de andre nedlukninger, siger Neela Maria Sris. »Vi kan spørge hinanden: ‘Kan du huske de gamle hobbyer? Hvordan du fik talt kreativt med folk? Kan du huske, hvor gode vi var til at række ud til hinanden?’« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Julen er for mange en tid, der handler om at være sammen med familien og dyrke traditioner.

Men med den farende coronasmitte, sårbare og ældre i familien og forskellige aldersgrupper, der enten har eller ikke har fået tredje stik, kan nogle blive nødt til at holde jul mere eller mindre alene – ufrivilligt.

Her er der særligt en ting, vi skal huske på, siger psykolog Neela Maria Sris, der er indehaver af psykologhuset Encounter og underviser på Psykologisk Institut ved Københavns Universitet.

For langt de fleste, som har set frem til julen og glædet sig, vil blive både skuffede og ærgerlige.

»For at sætte det på spidsen er der dem, som lægger sig i sofaen med dynen over hovedet, fordi alt er ødelagt. I den ene anden er der dem, som hygger sig, og som tænker, at alt nok skal gå godt, og som ser meget positivt på det. Og så er der en masse mellem de ydergrupper.«

De fleste vil formentlig tage deres forholdsregler op til julen, så de slipper for at skulle isolere sig i juledagene, siger hun.

Men er man alligevel i familie eller venner med en, der er blevet smittet eller af andre grunde skal holde julen isoleret, skal vi huske på det, vi var gode til under de andre nedlukninger.

»Vi har meget forskellige personligheder, omstændigheder og muligheder og mennesker omkring os, som alt sammen har indflydelse på, hvordan isolation påvirker os,« siger Neela Maria Sris. »Hvis man for eksempel er mere fortrolig med sociale medier, eller hvis man er kreativ anlagt, så kan man måske finde nogle andre løsninger end andre grupper, som ikke tænker i de baner.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen (arkiv).

»Jeg vil gerne slå et slag for, at vi har et fælles ansvar for den individuelle trivsel. Hvis du har en i din familie eller netværk, der er smittet, så gør noget godt. Send en kurv eller noget lækkert. Send en besked eller ring op. Prøv at modvirke nogle af de tanker, som den person kan have om at være alene,« siger Neela Maria Sris.

»Nu er mange vaccineret, tingene er på mange måder anderledes end sidste år, og derfor har mange glemt det. Vi er ikke kollektivt opmærksomme på det på samme måde, men det er stadig en fælles opgave at løfte den mentale trivsel.«

Øv det

Med julen lige rundt om hjørnet er der ikke officielle anbefalinger for, hvor mange man skal være til jul, eller om man kan danse rundt om træet eller synge salmer med ro i maven, som der var sidste år.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde i sidste uge, at vi »skal se færre«, mens direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, har sagt, at vi skal »bruge vores sunde fornuft«.

Opstår der uenighed i familien, for eksempel om hvor mange man kan være sammen i julen, eller om man skal være testet eller vaccineret inden, er det vigtigt, at man ikke er berøringsangst for at have dialogen – for vi skal for alt i verden ikke splittes, siger Neela Maria Sris.

Danskerne er ikke de bedste til at tage sårbare snakke, siger hun, men nu er et godt tidspunkt at træne det. For julen er i forvejen en spidsperiode for dilemmaer, siger Neela Maria Sris. Hvor mange penge skal vi bruge på en gave, skal de voksne også have gaver, eller skal det kun være børnene? Må gaverne være genbrug?

»Jeg oplever, at mange har svært ved at konfrontere. Der er nogen, der er meget konfliktsky, fordi de har de værste katastrofetanker omkring, hvad der i så fald vil ske. Det behøver ikke være om corona eller jul, men om alt muligt. Der skal man ikke undervurdere værdien i at øve sig ved at sige det højt over for en, man er tæt med. Sådan en samtale er altid nemmere at tage, når man føler sig forberedt,« siger hun.

Når man skal tage en snak, der for nogle er svær, er det vigtigt, at man holder samtalen på sin egen banehalvdel. Og så er det vigtigt at sige, hvad man ikke mener.

»Man undgår fordømmende snak ved at bruge vendinger som ‘jeg frygter’, ‘jeg kan være bekymret for’, ‘jeg oplever’. Og så kan man for eksempel sige, ‘det er ikke, fordi jeg ikke holder af dig, det er ikke, fordi jeg ikke vil være sammen med dig’.«

»Vi er i en tid, hvor vi får lov at øve stor tolerance og forståelse for hinandens ståsted. Hvis alle kunne tage det ståsted, at man skal acceptere, respektere og rumme hinandens oplevelser, ville vi kunne samleve konstruktivt med færre konflikter – og måske endda også lade os inspirere af hinanden.«

Hver »sin« ældre

Det er dog ikke nødvendigvis alle, der vil være ensomme og triste juleaften, selvom den holdes alene. Heller ikke selvom der er tale om ældre, siger Neela Maria Sris.

»Det er sådan, man tit taler om ældre – som én samlet gruppe. I stedet skal man tænke på, hvordan ens ældre er. Der er jo nogle ældre, som har vidst længe, at de holder det alene, og som hygger sig ganske fint – måske kan de endda se fordele ved det. Der er også ældre, som bliver meget kede af det og føler sig ensomme,« siger hun.

»Vi har et fælles ansvar for at tage os af »vores« ældre, men det skal gøres ved, at man taler om, hvordan de har det. Det kan være, at vedkommende gerne vil tidligt i seng og ikke gider alt det andet, og man skal ikke pådutte ting, som man synes kunne være hyggelige på andres vegne. Det skal være på den ældres præmisser i stedet.«

Er man ikke i den sårbare gruppe eller smittet med coronavirus, kan det være en god medicin mod ensomheden at give til andre.

»At lave frivilligt arbejde eller velgørenhed kan give en følelse af fællesskab og at bidrage til noget meningsfuldt,« siger Neela Maria Sris.