Programdirektør for Radio LOUD Ann Lykke Davidsen om at blive misforstået: »Man skal ikke forveksle min venlighed med svaghed«

Så er det sagt: Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag programdirektør for Radio LOUD Ann Lykke Davidsen.

»Mit mest værdifulde minde er at føde mine to drenge. Og målt på ren smertetærskel gælder det samme minde. Ellers er det smertefuldt at tænke på den dag, vi fortalte vores børn, at vi skulle skilles.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvad er dit livs største fortrydelse?

»Jeg forsøger faktisk at se alt som en læring og ikke som en fortrydelse. Jeg har ikke meget, jeg fortryder. Det eneste er måske, at jeg aldrig har lært at spille klaver, det ærgrer mig. Men hey, det kan vel læres endnu.«

Hvis du kunne bytte liv med en nutidig eller historisk person, hvem skulle det så være?

»Amanda Gorman. At stå der med livet foran sig med så åbenlyst et talent. Have en hel verden, der har forelsket sig i dig. Ligne en million i gul. Være så veltalende og have så meget på hjertet. Hende ville jeg gerne bytte med.«

Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?

»Det må være den pels fra Patrizia Peppe, som jeg forelskede mig i for nu over 20 år siden. Den var alt for dyr. Men jeg overtalte min daværende mand til, at vi skulle dele udgiften. Så dyr var den egentlig ikke – men dengang var det mega luksuriøst for mig i hvert fald.«

»Jeg forsøger faktisk at se alt som en læring og ikke som en fortrydelse. Jeg har ikke meget, jeg fortryder. Det eneste er måske, at jeg aldrig har lært at spille klaver. Det ærgrer mig. Men hey, det kan vel læres endnu.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?

»»Anne Franks dagbog«. Og ja, det er mange år siden. Men jeg var teenager og foran i livet, jeg følte, at jeg havde regnet den ud. Jeg kan huske, at da jeg læste den bog, fik livet flere facetter, mere perspektiv, og jeg oplevede, at jeg indeni kunne mærke en ny evne til at forstå, at livet kunne være så meget andet end mit. Det kunne være større, anderledes, fyldt med tanker og fyldt med en enorm styrke og følsomhed.

Og den lærte mig at acceptere ensomheden, for den havde jeg det svært med. Anne Frank evnede jo at være alene og stadig fylde livet ud.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»Det er vel, at kærligheden kan defineres som noget helt bestemt. Kærligheden er jo alt og meget forskellig, alt efter, hvem man er, og hvor man er i livet. Kærlighed kan i min optik ikke defineres eller ejes af nogen bestemte forhold.«

Hvordan heler man et knust hjerte?

»Man lytter til alt det musik, man overhovedet kan finde, der handler om knuste hjerter. Laver en spilleliste, som er så hjerteskærende, at den er kvalmende. Og så tuder man.

Når man er færdig med at tude – det kan tage et par dage – så er det på med løbeskoene, op på cyklen, eller frem med tennisketsjeren, eller hvad man nu foretrækker, og så sveder man resten ud. Og så bruger man tid, kræfter og al sin kunnen på at finde et fokus. Arbejde, projekter, hobby, venner, og så videre. Og lige pludselig er smerten mindre, og en dag er den kun et minde.«

Bortset fra din fødsel, hvad har så været dit livs mest afgørende øjeblik?

»At blive mor! Der er intet over, under eller sammenligneligt med det.«

Hvad er den største tilgivelse, du har fået?

»Det er min egen. Jeg tror, det er vigtigt at tilgive sig selv for livets små og store skridt, man sætter lidt forkert. Jeg har klart fundet tilgivelse for mig selv i at have truffet nogle svære og måske forkerte valg. Men at acceptere og tilgive mig selv for det er stort.«

»Der er ikke noget, der kommer af sig selv, men har du muligheden og kræfterne til ikke at stoppe – så hvis du bliver ved at udfordre livet på godt og ondt, søge efter løsninger, være tro mod dine værdier og dit eget spejlbillede – så løser det sig.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad var dit livs vigtigste telefonsamtale?

»Det var, da politiet tilbage i 80erne i Varde ringede til mig og undskyldte for, at de havde haft mig til forhør. Sådan et forhør med politimand med benene oppe på bordet og en masse truende ord. De mente, at jeg var en del af »noget«, som de sagde. Jeg gik i 2.g.

Mine forældre var rasende, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad det handlede om. Og i to dage derefter var jeg overbevist om, at nu blev jeg både fængslet, og at livet var slut. De havde fundet mit navn på en liste, der tilhørte en af de mistænkte i en sag om køb eller salg af ecstasy. Det viste sig bare, at listen var over piger, han havde kysset med på det lokale diskotek og altså ikke et narkokartel. Og de sendte faktisk blomster som undskyldning også.

Men den telefonsamtale står nok som en af de vigtigste i mit liv. Selvom jeg havde glemt alt om den indtil dette spørgsmål.«

Hvad misforstår folk oftest ved dig?

»Don't take my kindness for weakness (man skal ikke forveksle min venlighed med svaghed, red.). Jeg ved, at min venlighed, min energi og min næsten altid smilende tilgang til det meste opfattes som svaghed. Det er en misforståelse.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»At skulle vælge mellem mine børn – eller gøre dem ondt.«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?

»Jeg er meget hurtig til at sige undskyld, så jeg vil ikke mene, jeg skylder nogen en undskyldning. Og hvis jeg gør, så må man komme og spørge efter den. Så tager vi den derfra.«

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?

»Der er mange. Og jeg tror, vi fortsat former os som mennesker. Livet er jo ikke statisk, og det er vigtigt for mig at kunne omstille mig. Første store omvæltning i mit liv var at flytte fra Varde til København, og næste store oplevelse, der har formet mig, må være at blive mor. Det er en kæmpe omvæltning, og det ansvar, der følger med at få børn, former en som menneske. Du er ikke længere den eneste, der er vigtigst. Pladsen skal deles.

Og så er der ingen tvivl om, at arbejdet med at bygge LOUD op på de præmisser, der er os givet, det er formende og lærerigt. Jeg er blevet testet på mine værdier, min ro, min udholdenhed, mine følelser, mit talent som leder, min tro på det bedste og mere til. Og jeg er ikke i tvivl om, at bliver jeg spurgt igen om fem år, så vil de år, jeg gennemlever lige p.t. rent arbejdsmæssigt, sætte sine spor i mig som menneske.«

»Jeg tror, det er vigtigt at tilgive sig selv for livets små og store skridt, man sætter lidt forkert. Jeg har klart fundet tilgivelse for mig selv i at have truffet nogle svære og måske forkerte valg. Men at acceptere og tilgive mig selv for det, er stort.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad er dit mest værdifulde minde – og dit mest smertefulde?

»Mit mest værdifulde minde er at føde mine to drenge. Og målt på ren smertetærskel gælder det samme minde. Ellers er det smertefuldt at tænke på den dag, vi fortalte vores børn, at vi skulle skilles.«

Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?

»Ann havde en evig tro på, at tingene ville løse sig. Et evigt smil. En evig søgen efter løsninger. En evig tro på det bedste i andre. Og altid med visioner og ambitioner om at ville ændre tingene til det bedre. Til tider en naiv tilgang til, at alle havde samme lyst og energi forbundet med forandringer. Ann stod aldrig stille. Hun var et menneske i bevægelse.«

Hvordan håndterer du bedst skuffelse?

»Jeg trækker vejret. Lader den sive ind. Lader den fylde og accepterer, at jeg er skuffet. Og så lader jeg den passere, så den ikke æder mig op. Er det et andet menneske, der har skuffet mig, vil jeg fortælle det, og så vil jeg komme videre.«

Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?

»Alle dyder kan vel være overvurderet og til tider undervurderet. Jeg tror på ydmyghed i visse situationer og ikke i andre. Ordentlighed til andet er tiltrængt. Afholdenhed, tålmodighed – klassiske dyder. Der er jo en verden af dyder. Men at holde sig helt på dydens sti vil jeg nok sige er overvurderet, uagtet hvilken dyd jeg præsenteres for. Livet har jo brug for lidt af hvert. Også at falde i syndens gryde fra tid til anden.«

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?

»Talent er vel forbeholdt andre at vurdere. Men da jeg fik tilbudt stillingen som redaktionschef for DR P3 og UngMusik tilbage i 2009, spurgte jeg efterfølgende den afgående chef, hvorfor han havde peget på mig. Han sagde »talent kan ikke holdes nede«. Det gjorde et meget stort indtryk på mig, at en havde set det og sagde det højt. De ord fik mig til at indse, at det, jeg kunne mærke, var en evne til at lede, var der andre, der så som talent.«

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»Jeg ville sige. Du skal fortsætte med alt det, du har gang i, og huske, at tingene løser sig. Bare giv det lidt tid. Tålmodighed har aldrig været min stærke side.«

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»At det løser sig. Der er ikke noget, der kommer af sig selv, men har du muligheden og kræfterne til ikke at stoppe – så hvis du bliver ved at udfordre livet på godt og ondt, søge efter løsninger, være tro mod dine værdier og dit eget spejlbillede – så løser det sig.«