Porno-debat: »Vi har ikke haft forståelse for, at pornoen har haft og har skadelige virkninger«

Man kan se porno overalt på nettet. Er det godt eller skadeligt? Sexolog Tanja Glückstadt og projektleder Jonas Ravn er uenige om, hvorvidt porno på nettet er et problem eller ej.

En kinesisk internetpornoside blev i 2006 lukket ned efter en politirazzia. Kinesiske myndigheder fører en hård politik over for porno på kinesiske netsider. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

I år er det 50 år siden, pornografien blev frigivet, og i dag er der enorme mængder pornografi på internettet. Frit tilgængeligt for alle – også helt unge mennesker. Der eksisterer filtre og blokader mod pornosider, som man kan købe for at forhindre børn og unge i at blive eksponeret for porno, men de anvendes sjældent, mener eksperter. Men samtidig med at nettet generelt flyder over med porno, så forbyder sociale netværk og hjemmesider som Facebook, YouTube og Instagram pornografi og endda også billeder, som kan forbindes med sex, som f.eks. nøgne bryster.

Der er også forsøg på at begrænse børn og unges adgang til nettets pornografi på højeste politiske niveau. Således har den britiske regering netop i april introduceret et forslag om at indføre blokeringer af pornosider. Den britiske blokering vil få effekt fra 15. juli 2019, og det er det første vestlige land, der indfører den slags begrænsninger.

Tanja Glückstadt, sexolog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann Bro.

Her i Danmark er der uenighed om, hvorvidt den frie adgang til porno er god eller skadelig. Tanja Glückstadt er sexolog med mange års erfaring i at behandle mennesker med afhængighed af blandt andet pornografi. Hun er kritisk over for den frie adgang, fordi den uhindrede adgang påvirker alle mennesker og kan være skadelig.

»Folk kan blive afhængige, så de ikke kan undvære pornografi. Det ser jeg ofte i min praksis. Porno kan desuden på skadelig måde påvirke parforholdet. Porno kan skade den enkeltes selvværd. Porno kan distrahere i hverdagen. Værst er det i mine øjne, at børn og unge i dag, fordi der sjældent er filtre, uden at ville det eksponeres for porno, hvilket kan være traumatiserende.«

Sådan ser projektleder Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik det ikke. I centret har medarbejderne kontakt med et bredt udsnit af unge om deres brug af nettet, og heri indgår også deres forbrug af porno. Han siger:

»Jeg synes ikke, at porno er et stort problem for de unge. Jeg vil ikke afvise, at der er unge, der er særlig sårbare, og som kan få en skæv opfattelse af det, man ser, men for det store flertal er det ikke noget problem. De fleste unge har en naturlig måde at bruge porno på.«

Jonas Ravn, projektleder. Fold sammen
Læs mere

Ifølge Jonas Ravn er det både drenge og piger, der ser porno og sex på nettet. Drengene er ganske rigtigt i overtal, men hans erfaring er, at også mange piger ser porno. Visse undersøgelser peger på en massiv overrepræsentation af drenge, men Jonas Ravns erfaring siger, at to tredjedele af pigerne ser porno på nettet.

»Jeg kender ikke procentsatserne, men både undersøgelser og vores praksiserfaringer siger, at det er langt flere piger, end man tror. Men jeg mener, at der kan være forskel på hyppigheden mellem drenge og piger. Drengene bruger porno oftere end pigerne. Begge grupper bruger porno i forbindelse med onani, men også af nysgerrighed til kroppe og seksualitet,« siger Jonas Ravn

Tanja Glückstadt siger, at hun har ændret opfattelse af pornoen:

»Jeg var engang fortaler for porno, fordi jeg mente, at det var et positivt krydderi på parforholdet og var en del af den menneskelige frigørelsesproces. Sådan ser jeg det ikke mere. Jeg mener nu, at pornoen skaber flere skader end frigørelse. Jeg er med på at begrænse pornoen på nettet, f.eks. gennem filtre, så børn og unge ikke ufrivilligt kan se den slags. Vi har en alkoholpolitik, der forbyder unge under 18 at købe alkohol, men ikke nogen lov om porno for unge. Politikerne har ikke været lydhøre.«

Ifølge Tanja Glückstadt lader vi i Danmark som ingenting, fordi vi i en misforståelse tror, at porno stadig er udtryk for frisind.

»Vi var jo et foregangsland med pornoens frigivelse, og det var den amerikanske efterretningstjeneste FBI, der i sin tid måtte gøre os opmærksom på, at med pornoens frigivelse fulgte også børneporno. Vi har ikke haft forståelse for, at pornoen har haft og har skadelige virkninger. Ikke mindst vil jeg pege på, at modellerne narres ind i en verden, hvor de kan misbruges, og at det ofte sker,« siger hun.

Hvor Tanja Glückstadt ikke afviser at begrænse pornoen på nettet for børn og unge, afviser Jonas Ravn helt den slags.

»Jeg har det ikke godt med den britiske metode til at begrænse pornoen. Den britiske løsning er en meget omstændelig teknisk løsning, som de unge i øvrigt let kan gå uden om. Så den slags løsninger er bare signalpolitik uden effekt, som jeg ikke bryder mig om,« siger han.

Ifølge Tanja Glückstadt har hun forsøgt at påvirke danske politikere til at tage problemet med pornoens lette tilgængelighed for børn og unge op, men de viste ingen interesse.

»I konkrete sager som hævnporno, hvor man efter et brudt forhold for eksempel lægger pornobilleder eller optagelser på nettet af sin tidligere partner, er der en offentlig debat og politisk interesse. Men interessen er der ikke, når det drejer sig om det generelle emne,« siger hun.

Men for Jonas Ravn er dette en fornuftig måde at klare sagerne på.

»Der er ingen teknisk løsning på det her, for der skal ingenting til, blot en fejltastning, og så er unge mennesker alligevel på en pornoside. Den eneste måde er at bevæbne de unge mennesker med viden og undervisning, så de er klar over, hvad porno er. Og der er kommet bedre undervisning og kvalificeret materiale til de unge, så de godt ved, at porno ikke er normaliteten,« påpeger han.