»Politikerne og konsulenterne er høje på Cooperative Learning, Pisa-undersøgelser og A08. Men tro mig, det er luftkasteller«

Ligesom celler i alt levende liv har brug for både stabilitet og tilpasning for at overleve.

debat
Kresten Schultz Jørgensen SH Kresten Schultz-Jørgensen byline Fold sammen
Læs mere
Foto: Kresten Schultz Jørgensen SH PR

Intet nyt er godt nyt, sagde man i gamle dage, hvor mennesker ikke var herrer over alting, og hvor man roligt kunne frygte naturens luner.

Sådan er det ikke længere. Vi er høje på selvtillid og lever i en civilisation, hvor nyt, ungt og moderne altid er bedre end tingenes eksisterende tilstand. Alt nyt er godt nyt, og vi skal derfor udvikle os hele livet. Vi skifter partnere og søger oplevelser i en rus af fornyelse. Innovation, startup og hubs siger de i virksomhederne, allerede før mødet er begyndt.

Forandringsrusen er modernitetens DNA. Den har givet fast taletid til alle de kommentatorer, der kan beskrive, hvordan intet i fremtiden vil ligne det, vi kender. Fremtidens job findes slet ikke, kan man fx lære af Soulaima Gourani, der ifølge sin hjemmeside holder »hæsblæsende« foredrag for 60.000 kr. stykket. Man skal genopfinde sig selv, hører vi. Kun de »forandringsparate« vil overleve.

Fremtidsforskerne fortæller igen og igen, at »alt det, vi ved« er ligegyldigt om få år, og at skolebørn og studerende derfor skal fokusere på helt nye og ukendte ting. Smid skolebøgerne ud én gang for alle. Ingen højere? Jojo, brænd lortet ned. Sådan sagde skuespilleren Hella Joof, der af en eller anden grund havde fået sæde i den forrige regerings »disruptionråd«. Hun mente, at vi alle sammen skulle være bedre til at »disrupte« vores egne liv.

Der er mange indianerstammer, sagde Joof, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og det tror jeg faktisk, at vi skal. Super input til regeringen.

Men kære læser: Jeg har selv vandret frem til denne ærefulde spalteplads gennem nedbrændte indianerlandsbyer, tech, startups og det hele forfra igen for at meddele en enkel erfaring: At troen på konstant fornyelse er historiens største luftkastel, holdt oppe af mennesker uden indre kompas.

Jo, man kan altid finde ny tendens i Silicon Valley. Og der er spændende muligheder på internettet og inde i den kunstige intelligens. Men bare fordi det findes, er det ikke sikkert, at det skal bruges. Måske er De jordemoder? Et gammelt fag, der handler om at hjælpe små børn til verden, og som jo ikke skal disruptes, uagtet at ledelsen har været på kursus med en fremtidsforsker. Eller måske er De skolelærer. Det er fag, der (som når stammens ældste gik en tur med de små) kræver, at man til stede i tiden og i samværet med eleverne. Politikerne og konsulenterne er høje på Cooperative Learning, Pisa-undersøgelser og A08. Men tro mig, det er luftkasteller. På samme måde med jurister, arkitekter, læger, pizzabagere og kirkegårdstjenere. Der er kommet ny teknologi undervejs. Men fagene er de samme.

Sociologen Margaret Archer har lånt to begreber fra biologien: Morfogenese og morforstase. Det betyder, at vi ligesom celler i alt levende liv har brug for både stabilitet og tilpasning for at overleve. Mennesker og virksomheder i konstant forandring kan lige så lidt som gopler i Stillehavet opretholde deres eksistens. De falder fra hinanden. Som arbejdspladser, hvor ingen rigtig kan huske, hvordan tingene blev gjort engang.

Så når nogen si´r tech, siger vi tik-tak. Startup? Slow-down. Innovation? Vi satser på rutinen.

Alt nyt er godt nyt er døden.