Pharrell Williams undskylder sanghit: »Jeg vil give dig noget, der er stort nok til at rive din røv i to stykker!«

Den amerikanske rapsanger Pharrell Williams undskylder at have bidraget til en »voldtægtskultur« med nummeret »Blurred Lines«. Men det er ikke første gang i populærmusikkens historie, at en sang kritiseres for at hylde mænd, der nedlægger kvinder der gør spag modstand.

»Det var ikke gået op for mig, at mine sange bidrog til det. Det chokerede mig,« siger Pharrell Williams der er blevet beskyldt for at bidrage til »voldtægtskultur« med sin sangtekst. Her optræder han med sangeren Miley Cyrus i Manchester. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVE HOGAN FOR ONE LOVE MANCHEST

»Jeg vil give dig noget, der er stort nok til at rive din røv i to stykker!«

Det er ikke første gang i populærmusikkens historie, at en sang vækker vrede på grund af sit tvetydige indhold, men det er sjældent, at kunstneren bag ligefrem undskylder for sin lyrik.

Anders Reuter, forsker i popmusik

»Den type tekster vil virke meget gammeldags om ti år«


For seks år siden fik rapperne Robin Thicke, T.I. og Pharrell Williams sommeren til at svinge med hittet »Blurred Lines«. Sidstnævnte sanger blev hurtigt beskyldt for at hylde en form for voldtægtskultur, hvor manden bare skal se stort på protester fra den kvinde, han gerne vil have med i sengen.

Sangen solgte fem millioner singler alene i USA, men dens store popularitet fik også feminister til at spidse ører over indholdet, hvori Pharrell Williams blandt andet synger om at frigøre kvinden fra hendes forhold til en anden mand.

Sangens titel, »Blurred Lines«, er blevet kritiseret som et udtryk for, at manden skal se stort på kvindens »nej«, når han gør tilnærmelser, ligesom sangens video er blevet kritiseret for at objektivisere kvinder.

Pharrell Williams har tidligere afvist beskyldningerne, men siger nu i et interview med magasinet GQ at han har indset, at vi lever i en mandschauvinistisk kultur, som han er flov over at have bidraget til. Han havde tidligere ment at have sit på det tørre, idet mange kvinder havde givet udtryk for, at de godt kunne lide sangen.

Parodi

»Kvinder synger den slags tekster hele tiden. Så jeg tænkte, hvad har det med voldtægt at gøre? Det var ikke gået op for mig, at mine sange bidrog til det. Det chokerede mig,« siger han til GQ.

I New Zealand har en gruppe feminister haft et mindre hit med »Defined Lines«, der er en feministisk parodi på Williams’ nummer. Her synger de om grænser: »Hvis du vil i seng med mig, så lad være med at chikanere mig/ du kan ikke bare ta’ fat i mig/ det er en seksuel forbrydelse«. I den new zealandske video er det mændene, der bliver hundset med.

Ifølge Anders Reuter, der forsker i popmusikkens æstetik på Københavns Universitet, er der masser af popsange, hvor manden dominerer kvinden som en indledende fase i et romantisk eller seksuelt forhold.

Et eksempel er »Summer Nights« fra popmusicalen »Grease«, hvor sangens hovedperson bliver spurgt, hvorvidt den udkårne kvinde kæmpede imod ham under kurtiseringen: »Did she put up a fight?«

»Populærmusikkens historie er fuld af sange der måske ikke er en blåstempling af voldtægt, men hvor kønsrollefordelingen med en dominerende mand, der skal lægge kvinden ned, kan siges at udgøre rammerne for en voldtægtskultur,« siger Anders Reuter.

Hvad »Blurred Lines« angår, tror han, at vreden først og fremmest er foranlediget af det visuelle udtryk i sangens video, hvor Robin Thicke, T.I. og Pharrell Williams studerer nogle halvt afklædte dansende kvinders attributter.

»Der er en voldsom objektivisering af kvinden, men i mine øjne er mændene i videoen heller ikke gode rollemodeller. De fremtræder som smålumre og irriterende,« siger Anders Reuter.

Han nævner andre sange, der er blevet kritiseret, som The Police’ kæmpehit »Every Breath You Take« fra 1983, hvor manden beskriver sig selv ikke ulig en stalker i forholdet til en ekskæreste. Sting, der skrev sangen, skrev nogle år senere en slags svar på kritikken i form af en ny sang med det omvendte budskab: »If You Love Somebody, Set Them Free«.

En anden sang, Anders Reuter nævner, er Justin Biebers »What Do You Mean?«, som kan ses som et klassisk eksempel på en »Din mund siger nej, men dine øjne siger ja«-tekst, og duetten »Baby, It’s Cold Outside« (fra 1944), der sidste år blev fjernet fra flere radiostationers playlister, fordi den handler om en kavaler, der på trods af hendes spage protest får overtalt en kvinde til ikke at gå hjem.

Som følge af hyppigheden af alfa-hanner og underdanige kvinder i popmusikken, skulle man tro, at kønsrollerne ligger så dybt i musikforbrugernes tankesæt, at det er omsonst at forsøge at gøre noget ved det, men det mener Anders Reuter ikke.

»Tværtimod tror jeg, at den type tekster vil virke meget gammeldags om ti år,« siger han.

Han peger på den aktuelle trend med kvindelige popstjerner som Nicki Minaj og Cardi B, der vender rollerne om, så det i deres sange er kvinden, der er den seksuelt udfarende.

»Spørgsmålet er så, om de med seksuelt eksplicitte videoer viderefører muligheden for det såkaldte male gaze (at udtrykket i musik og film er styret af mandens blik på kvinden, red.), eller om der er tale om, at de tager kontrollen tilbage. Jeg er tilbøjelig til at mene det sidste,« siger Anders Reuter.