Petra Nagel: »Dyrerettighedsforkæmpere kan ikke komme efter mig, vel?«

Hvis du skal forestille dig dit sidste måltid, hvordan skal det så være? Dette spørgsmål stiller vi hver uge en markant personlighed. I denne uge er det Petra Nagel, 32, som er journalist og TV-vært og aktuel i DR-programmet »Petra elsker sig selv«. Til hendes sidste måltid skulle der være havefest, masser af kød og Bubble Tea med vodka.

Foto: Mads Joakim Rimer Fold sammen
Læs mere

Hvad skal I spise?

»Min far er den bedste, jeg kender, til at lave mad, så det skal han gøre. Nu er det jo mit sidste måltid, så dyrerettighedsforkæmpere kan ikke komme efter mig, vel? Som en snack inden forretten skal vi have små stykker flûte med laks og hjemmerørt wasabicreme. Til forret en lille cocotte, man stiller ind i ovnen, hvor der er tomater, chili og feta i sammen med et æg, der er slået ud. Når det så har været i ovnen, dypper man brød i det. Måske skal jeg være rigtig svinsk, for det må jeg gerne til mit sidste måltid. Så skal hovedretten være en stor steak med foie gras ovenpå og hjemmelavet bearnaise til. Ved siden af skal vi have grillede grøntsager og kartofler af en art. Til dessert skal vi have min yndlings, og det er pandekager med is. Og syltetøj, som min mormor har lavet.«

Hvor skal det afholdes?

»I haven i mit barndomshjem, hvor min far nu bor med sin kone. Min mor har været forbi inden og dækket et flot, idyllisk bord, hvilket hun er sindssygt god til. Jeg tror, at jeg bestemmer, at mit sidste måltid bliver om sommeren, for det er fedest at være udenfor.«

Hvem skal være til stede?

»Dagen inden har jeg været en tur rundt til familien, så på min allersidste aften er det med vennerne. Jeg er med i en pigegruppe, der hedder »Klubbi«, som består af 12 piger, som jeg er vokset op med. De skal være der, og min bedste ven, Kristian, og hans kæreste, Anne, som er min veninde. Det kommer til at lyde enormt latterligt, men jeg er så heldig og privilegeret at have ret mange gode venner. Så for ikke at nævne dem alle sammen, er der Klubbi og resten. Vi bliver omkring 20, som består af vennerne og min lillebror, som skal være tjener, min far, der laver maden og min mormor, der står for desserten. Min kæreste, Asbjørn, er der selvfølgelig også hele dagen.«

Hvad skal I drikke?

»Vi skal have en velkomstdrink. Jeg kan godt lide noget sødt. Okay, nu er jeg helt outreret, ikke? Men jeg tror, at vi skal have »Bubble Tea« med frugtsmag – men med vodka i. Altså den slags te med isterninger, hvor der ligger små kugler i, der har konsistens som vingummi. Jeg har aldrig prøvet det med vodka, og jeg har aldrig tænkt over det før – men det kunne jeg godt tænke mig. Der skal drikkes bobler til laksen og så rød- og hvidvin derfra. Til pandekagerne skal vi have portvin.«

Hvem skal holde tale?

»Jeg elsker at holde tale, så jeg skal selv holde en. Hver gang, jeg er til fest, kribler det i mit tale-gen for at holde en tale, også i lidt upassende situationer, hvor jeg ikke kender vedkommende super godt. Jeg tror, at jeg vil starte gildet med at sige noget om, hvad hver enkelt har betydet for mig, tale om nogle af vores sjove oplevelser sammen og om, hvad de skal huske på i deres liv, når jeg ikke er der længere.«

Hvordan skal stemningen være?

»Jeg var til min bedstemors begravelse sidste weekend. Der var smukt, vejret var skidegodt, og bagefter stod familien og drak noget vin og øl ude på terrassen. Det er den stemning, der gerne må være. Folk skal være glade, forventningsfulde, drikke sig fulde. Men man må også gerne bruge anledningen til at tænke lidt over, hvad vi betyder for hinanden. Og sætte pris på det.«

Hvordan skal det hele slutte?

»Jeg vil give hver og én et mesterligt kram og kysse dem på kinden. Så det er mig, der sender dem godt af sted, og ikke omvendt. Ej, når jeg skal sige farvel til min lillebror – det ved jeg slet ikke, hvordan jeg kan. Eller min far. Men jeg siger farvel til dem alle, selv om det bliver frygteligt, og så tror jeg, at Asbjørn og jeg tager tilbage til vores lejlighed og drikker en flaske vin, og så skal vi ligge i ske, hvor jeg er store ske og han er lille ske. Og så vågner jeg bare ikke igen. Asbjørn har også foreslået, at jeg bare skulle blive skudt af i en raket. Det tror jeg faktisk hellere, at jeg vil. Så tager jeg Asbjørn med i faldet.«