Peter Ingemann: »Det er simpelthen en fejl at reducere noget, som skal tages dybt, dybt alvorligt, til at sidde der med kamera oppe i røven«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag tv-vært og forfatter Peter Ingemann, der snart er aktuel med bogen »Den Gyldne Hest«.

»Jeg er et meget socialt menneske, men jeg er også et meget introvert menneske. Jeg har to gear: Enten meget social eller dybt asocial, hvor jeg trækker mig helt. Jeg kan ikke holde til at være social hele tiden, så det skal være en fin fordeling.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?

»Det er at blive far. Det er både meget banalt og det stik modsatte. Det er jo det, der er meningen med livet, at man reproducerer sig selv. Lige pludselig er der bare ting, der er langt, langt vigtigere end en selv. Det var der forhåbentlig også før det, men der tænkte man ikke så meget over det. Man bliver en hjælper i livet i stedet for kun at kigge på sig selv. Man bliver også mere dødsangst og kører ikke så meget på pukkelpist eller kører stærkt. Det har modnet mig, og jeg tager livet mere seriøst.«

»Og så ved jeg godt, at vi er lidt for mange på kloden og alt det der, men for mig har det været meningen med livet.«

Hvad er dit mest værdifulde minde – og dit mest smertefulde?

»Det mest smertefulde minde er selvfølgelig min fars selvmord – det var ikke skidesjovt. Jeg synes, at jeg har været god til at behandle det og håndtere det. Jeg har aldrig følt skyld, og jeg har aldrig givet skyld hverken til ham eller andre. Det er landet rigtigt – men jeg var 29 år, og jeg vil altid være mærket af det.«

»Det har også givet noget. Det med at sætte pris på livet, og at ting ikke er givet, og at du skal holde dig mentalt sund. Mange pårørende vender det indad og føler skyld – jeg ser egentlig mere min fars gerning som en barmhjertighedsgerning. Han vidste, at han psykisk var ved at klappe sammen, og at han muligvis gjorde skade på andre. Enten trak han mange med ned eller kun sig selv.«

»Jeg opfordrer ingen til at vælge den løsning, og alle muligheder skal være prøvet inden – men det har hjulpet mig meget, og i dag prøver jeg at sætte mig i andres sted i mange af livets forhold. Jeg tror godt, at jeg forstår min far, og at det har hjulpet mig at vide, at han ikke kunne se andre muligheder end at begå selvmord. Men der er selvfølgelig altid en anden mulighed.«

»Mest værdifulde og givende minde må igen være at blive far – for det giver en fortrolighed og et fællesskab, som man næsten kun har med sin ægtefælle og børn. Jeg elskede, da mine børn var små, men jeg var også meget utålmodig for at kunne komme til at snakke med dem og have denne der dialog og fortrolighed.«

»Det eneste satire, der er tilbage i dansk tv, og som er værd at se, er Jonatan Spang og Signe Molde. Det er til gengæld virkelig fedt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (Arkivfoto).

Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?

»Korrekthed. Perfekthed og korrekthed er klart det mest overvurderede, fordi det hæmmer. Nu taler jeg ikke om fysiske krænkelser eller folk, der udnytter magtpositioner – men krænkelser og provokationer er godt, fordi det får os til at rykke os. Vi skal stødes, vi skal rykkes ved. Vi skal kunne mærke og slå os på ting.«

»Bare overvejelsen, om man nu tager fejl, gør, at man bliver klogere. Det er jo altid godt at være awake – men det må ikke være en social kontrolmekanisme. Korrekthed hæmmer og får udviklingen til at gå i stå. Ukorrekthed, fejl – det grimme – får os til at udvikle os.«

»Som med Reformationen – det var en krænkelse og en kæmpe provokation af den katolske kirke, men det har været jordskælvsagtigt. Det var at sætte spørgsmålstegn ved selveste Gud, og det gav en oplysningstid, hvor vi begyndte at sætte spørgsmålstegn og være bedre mennesker.«

Hvad er dit livs største fortrydelse?

»Det lyder sådan lidt hovent eller arrogant, men jeg fortryder egentlig ikke noget. Jeg fortryder, når jeg har gjort mennesker ondt eller kede af det, men jeg synes, at jeg er ret god til at sige undskyld. Man gør jo ting i det store hele, som man mener er rigtige, og hvis man slår sig på det, må man jo rette op på det. Jeg er ikke sådan en, der går rundt og fortryder – men jeg har begået masser af fejl, og dem har jeg lært af.«

»Vi skal kunne tale om alt, og vi skal kunne grine, også af det mest smertefulde. Mens vi griner, forstår vi – når vi er sure, forstår vi ingenting.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (Arkivfoto).

Er der noget, folk ofte misforstår ved dig?

»Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror måske, at nogle mennesker bliver overrasket over, hvor kantet eller ultimativ jeg kan være med nogle ting. Hvis man sætte det på spidsen, tror jeg, at mange tænker: 'Det er ham der den hyggelige frikadellemand' – og derfor kan de godt blive overrasket over, at jeg har skarpe holdninger til ting på sociale medier om for eksempel ytringsfrihed eller narkotika.«

»Et eksempel er, at jeg har fået tilbud om at stille op for alt fra Frie Grønne og Alternativet til Nye Borgerlige – og det spektrum tror jeg siger meget om, at folk må tro meget forskellige ting om mig. Men jeg kan ikke sætte finger på, hvad det lige er, og om det stadig er sådan.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»At det er perfekt, og at det skal være perfekt. Derfor hader jeg også et program som 'Gift ved første blik'. Det siger jeg ikke som fastansat på en konkurrerende kanal, men fordi jeg synes, at det reducerer det mest vanskelige, dyrebare og mest givende til et spørgeskema. Det er ikke meningen, at man skal være noget nær perfekte i et forhold, men man kommer til at måle på det. Vi skal ikke være et match made in heaven, og når to mennesker mødes, og kemi opstår – eller når de går fra hinanden – kan der være milliarder af faktorer.«

»Så jeg kan blive helt trist og vred over, at man reducerer dét til underholdning og bilder folk ind, at man via en psykolog og en præst og nogle korte interview kan finde ud af, at man skal være sammen, fordi man passer sammen med den og den ting. Det er den største misforståelse.«

»Man skal jo heller ikke blive sammen for enhver pris. Men man skal eddermame anstrenge sig, for man er ikke perfekt, og det er den anden heller ikke. Det allervigtigste er tilgivelse og overbærenhed.«

»Jeg lyder måske som en gammel, konservativ stodder, men det er simpelthen en fejl at reducere noget, som skal tages dybt, dybt alvorligt til at sidde der med kamera oppe i røven. Men det er jo en stor succes, selvom succesraten i 'Gift ved første blik' er ringere end for dem, der bliver ved med at være stjerner efter 'X Factor' – og den er jo ikke ret god. De to programmer konkurrerer vist om, hvem der har flest forlis.«

»Jeg elsker min flagstang. Og jeg har Dannebrog og et EU-flag. Jeg fik at vide af flagfirmaet, at jeg var den eneste privatperson i Danmark, der har et EU-flag. Det flager jeg med en gang imellem, og så sidder folk ude på søen og truer af mig. Det gør det kun endnu sjovere.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup (Arkivfoto).

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Man må ikke tage mig i biografen. Jeg bliver klaustrofobisk af det, for jeg lider også lidt af klaustrofobi. Det der med at være bænket i en mørk sal, som ofte er lidt for varm. Nogen smasker, og en snorkede sidst, jeg var der. Jeg vil hellere sidde i min joggingdragt eller boxershorts derhjemme med benene oppe og se Steven Seagal på fladskærmen og selv hente en kold cola eller øl.«

»Og så hader jeg at holde tale. Det er sjovt med mit meget ekstroverte job, men jeg hader det. De må hellere sætte strøm til mig.«

Hvad ville du skrive i et brev til dit yngre jeg?

»Jeg ville skrive: ‘Skuldrene ned. Det skal sgu nok gå det hele. Slap af, min dreng’.«

»Gennem mit liv har jeg plaget mig selv lidt for meget. 'Det er ikke godt nok, det kan godt blive bedre'. Det er en god lærermester, men det er også en hård lærermester. Man kan godt have selvtilliden til at sige: 'Det kan jeg godt', og så er det så bare selvværdet, der siger: 'Nej, du kan ikke. eller: 'Det kunne have været bedre'. Det er det ulogiske monster. Det er jo sundt med tvivl, men det må heller ikke være en plage. Og det har det været i perioder.«