Peter i Ingemanns land

Peter Ingemann, værten på tv-programmet »Hammerslag«, ligner ikke en mand med en vanskelig opvækst. Men det er han. I sin nye bog »Ingemanns land« fortæller han om sin alkoholiserede far, der kunne være som nat og dag. Den ene dag sød og kærlig. Den næste ulidelig og pinlig. Den ene dag mangemillionær. Den næste på tvangsauktion.

»Drama savner jeg ikke. Det har der været nok af. Jeg går ikke rundt og tørster efter flere afsporede tog, vildfarne riffelskud, slåskampe på gårdspladsen, vodka med mælk til morgenmad, opslidende retssager og dødskørsler med mig og min søster på bagsædet.« Peter Ingemann fortæller om sin barndom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Martin Dam Kristensen