Peter A.G.: »Jeg er nem at såre«

Peter A.G. Nielsen tager på turné med sit nye soloshow »Det Scene Show 2 – Velkommen til KøbenhAGn«. Her fortæller han om 60 års fest med tivoli, om Himmelbjerget og om det positive ved at blive forladt.

Efter 15 år i København er Peter A.G. Nielsen klar til at skrive sange om hovedstaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Du fyldte 60 sidste gang. Var det anderledes end dine andre fødselsdage?

»Når det er rundt, gør jeg noget ekstra ud af det, for jeg synes, det er en god anledning til at se mange mennesker. Jeg holder altid den type fest, hvor der både er spisning, dans og bar, men også tivoli, så man kan lave noget. Så kan man gå ud på tivolipladsen og spille på farvespil eller skyde nøgne damer, og så gå ind og danse igen og drikke. Så bliver det ikke så ensidigt. Jeg kan ikke forliges med de der hesteskofester, hvor man bare sidder.«

Fortæl om tankerne bag dit nye show »Velkommen til KøbenhAGn«.

»Jeg har ventet med at skrive sange om København, til jeg kendte byen rigtigt. Men nu har jeg boet her i 15 år, så den er en del af mig. Jeg bor også i Jylland, så provinsen er også med i sangene. Hvis rammen er København, optræder der en fra provinsen og omvendt. Jeg spørger blandt andet, om vi er imødekommende nok over for hinanden? Den integration, man taler om i forhold til fremmede, taler jeg om i forhold til provins og København. Og så spiller jeg nogle af de gamle Gnags-hits i andet sæt.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for ved dig selv?

»Det, jeg sætter pris på hos andre, tilstræber jeg også med mig selv. Jeg kan godt lide energi for eksempel. Gnags har altid spillet på at føre energi ind i et fællesskab. Jeg kan også godt lide virkelyst. At man tør stille sig frem og tro på noget, og så bare gøre det. Jeg er opdraget til, at der er en mening med mig. Frihed for mig er ikke at kunne vælge frit på alle hylder eller at blive rig. Det er, at der er mening med mig. Det prøver jeg at dyrke. At gå efter noget.«

Hvordan kom det til udtryk i din opdragelse?

»Hvis du for eksempel skal opdrages til at have lidt økonomisk overblik, så får du 20 kroner med på ferie, men du får fordoblet det, du kommer hjem med. Så hvis du ikke er helt idiot, så bruger du kun ti kroner på turen til Himmelbjerget, for så har du stadigvæk en tyver. Og du kan jo stadig få noget for den tier, så det er jo udmærket (griner)

Hvilket karaktertræk er du knap så stolt af?

»Jeg er nem at såre, og så vælger jeg bare at klare mig selv. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, men det er god overlevelsesstrategi (griner). Hvis verden går en imod, tror man, at alle andre ikke kan lide en. Men det har jo ikke nødvendigvis noget med det at gøre. Det er en sårbarhed, som er uklædelig. Men der er mange, der udtrykker sig kunstnerisk, som er sådan.«

Har du en helt fra fiktionens verden?

»Lille stygge Ulv fra Anders And. Han magtede både at være venner med grisene og hjælpe dem fri, når Store stygge Ulv, hans far, havde fanget dem og ville spise dem. Uden at ydmyge sin far – som han jo holdt uendelig meget af. Det er mærkeligt, at Lille stygge Ulv er forsvundet ud af hæfterne.«

Har du en helt fra den virkelige verden?

»Jesus.«

Hvad betragter du som din største succes?

»Mine børn. Jeg kan godt lide den måde, de er på, og jeg glædes over at se, at de trives. Og at jeg har så meget frihed økonomisk, at jeg kan gøre, som jeg vil. Når man bliver ældre, bliver mange ting sværere. Man mister noget energi, noget opbakning, for hvem fanden gider bakke op om en gammel cirkushest, der er halt og alt det der? Folk kan ikke forestille sig, at når man er blevet 60, så har man noget, man gerne vil give til de unge af ren og skær kærlighed. Men for mig er det vigtigt at blive ved med at være med i virkelighedens verden og ikke bare ligge på en hylde derovre. Hele det her show spiller jeg alene på min guitar, men jeg har også indspillet det sammen med Pharfar og Fresh-I (musikere og producere, der har selskabet Donkey Sound, red.) Vi har lavet en rigtig fed plade, der kommer engang i det nye år.«

Og hvad er din største fiasko?

»Mine ægteskaber. Jeg er blevet skilt to gange. Kunsten er på en måde en sygdom, for den er vigtigere end alt andet. Jeg fik allerede som 18-årig børn, så jeg har tidligt sagt, at det ekstra, jeg har udover at lave sange, det giver jeg til mine børn. Og så står kæresten jo nok og føler sig lidt forsømt engang imellem.«

Hvad er det bedste, en kvinde har sagt til dig?

»Måske »Jeg forlader dig«. Det er det, man bliver digter af. På en omvendt måde er det nok det bedste, der er sket for mig. For hvis man bruger det rigtigt, åbner verden sig for en, for så kan man pludselig se smerten i alt det andet, og så er man pludselig et menneske. Det er også der, poesien kommer ind, og det kan man kun lære den hårde vej. Jeg har så været heldig med, at det ikke har været døden eller alvorlig sygdom, der har gjort det, men noget, man kan rejse sig fra igen.«

Hvad er dit motto?
»Det har jeg fra Karen Blixen: »Jeg vil svare.« Når man så læser hende, finder man ud af, at det også har en dobbeltbetydning: At jeg vil også svare til det, jeg siger. Jeg vil være det, jeg siger. Du skal turde at sætte dig i omløb. Hvis ham, der synger blues, ikke har oplevet blues, så er han en dårlig bluessanger, og det kan man høre. Hvis en kærlighedssang ikke er oplevet, er det en dårlig kærlighedssang. Men så er der også en sang som »Love Me Tender«. Du kan komme med alle fordommene om Elvis, men den sang, den går rent ind.«

Peter A.G.'s "Det Scene Show 2 - Velkommen til KøbenhAGn har premiere på torsdag.