Pennen er stærkere end tastaturet

Amerikanske studier viser, at håndskrift giver bedre indlæring og flere ideer end at taste på computeren. Dansk professor er dog ikke helt overbevist.

Man behøver ikke nødvendigvis en fjerpen, men psykologiske studier viser, at man husker bedre ved hjælp af håndskrift. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

A A A a a a, B B B b b b ...

Mange korser sig sikkert, når de tænker tilbage på folkeskolens skriverier, hvor kladdehæftet møjsommeligt skulle fyldes med rækker af bogstaver, der langsomt tog en fornuftig form og på de senere klassetrin fandt sammen i håndskrevne stile og noter. De fleste husker nok i samme omgang både ømme underarme, krogede fingre og et støvtæppe af viskelæderfnuller – men det håndskrevne ord har måske nogle mentale sidegevinster.

I et nyt amerikansk studie undersøgte to psykologer, Pam Mueller fra Princeton University og Daniel Oppenheimer fra University of California, det at tage noter på en bærbar computer sammenlignet med pen og papir. Her opdagede de, at studerende, som brugte deres computer, var dårligere til at svare på spørgsmål om det, de blev undervist i, end studerende som tog noter i hånden. Selv når computeren ikke blev brugt til andet end at skrive.

Ifølge de to forskere skyldes ulempen, at den større hastighed på tastaturet forhindrer hjernen i sideløbende at bearbejde ny information og reflektere over det nedskrevne. Hvor tastaturrytterne ofte skriver længere og mere ordrette noter, sammenfatter de studerende med blyant og blok indholdet i kortere versioner, der giver mening for dem selv. På den måde lærer de ifølge forskerne bedre. Og det er ikke kun forståelsen, der får et puf af håndskriften – også kreativiteten bliver bedre.

Det viste Virginia Berninger på Washington University i 2006. Her lod hun en række elever, der gik i 2. til 5. klasse skrive en tekst ved hjælp af enten formskrift, skråskrift eller et computertastatur. De elever, som skrev på computeren, var klart de hurtigste, mens de, der skrev i hånden, ganske vist var langsommere, men fik flere ideer undervejs og huskede bedre efterfølgende. Da børnenes hjerner efterfølgende blev scannet, viste det sig også, at langt flere centre – blandt andet for hukommelse – var mere aktive hos de håndskrivende børn. Særligt ved skråskrift sås en effekt, og det har fået nogle britiske forskere til at spekulere i de skrå bogstaver som et effektivt middel mod ordblindhed.

Savner flere studier

»Hvis noget så simpelt som skråskrift har en effekt på ordblindhed, kan jeg da kun anbefale, at man prøver det. Men umiddelbart er jeg ikke overbevist,« siger professor Morten Overgaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Institut for Psykologi og Kommunikation, Aalborg Universitet. Han har endnu ikke selv læst undersøgelserne, men ser gerne, at der kommer flere studier på området, før man kan konkludere noget endeligt.

»Man skal passe på, når man forklarer noget ud fra hjerneaktivitet. Det er en lidt forældet tankegang, at ens evner sidder bestemte steder i hjernen. I stedet kan man opfatte tænkning som strategier, altså specifikke måder hjernen løser en given opgave på. Så det er ikke så underligt, at forskellige områder er aktive ved forskellige måder at skrive på. Det ville være mere overraskende, hvis det var de præcis samme steder, som blev brugt,« siger Morten Overgaard og fortsætter:

»På den måde er det ikke underligt, at resultaterne varierer, når de studerende skriver i enten hånden eller på computer. Altså med to forskellige strategier. Men hvis den ene strategi virkelig har en større effekt på hukommelse end den anden, er det selvfølgelig interessant. Hvis flere studier, som tager højde for mulige fortolkninger, kan bekræfte, at det er sandt og gælder for mange mennesker, kan man jo godt overveje, om man så skal skrive i hånden, når noget skal huskes ekstra grundigt.«