Paul Cunningham: Jeg er født på ny

Han var ved at brække halsen med The Paul i Tivoli. Nu er stjernekokken genfødt på Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og aktuel med den smukke kogebog »Privat«. Her fortæller han om Batman, bedstefar og Grethe i Hvide Sande.

Beating around the bush med Paul Cunningham. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hvorfor hedder din nye kogebog »Privat«?»

Jeg fik en over nakken for min sidste bog, »Paul Food«, fordi der var for meget hummer og foie gras og råvarer, man skulle bestille i forvejen.

Min nye bog består af helt enkle opskrifter med masser af smag. Den hedder »Privat«, fordi den indeholder de retter, jeg spiser, når jeg har fri og er sammen med min familie og den mad, vi spiser sammen på restauranten efter den sidste bon.

Egentlig ville jeg have kaldt bogen »Efter lukketid«, fordi det lyder så smukt, i hvert fald på engelsk: »After closing time«. Men forlaget syntes, det lød for deprimerende, som om det var min svanesang. Det er det bestemt ikke. Jeg har to nye bøger på vej efter den her, og der er gang i den i Henne.«

Hvad betød det for dig at stoppe i Tivoli og flytte til Henne Kirkeby Kro?

»Alt! Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort i min karriere – og for min familie. Papa er glad nu. Jeg arbejdede fem dage om ugen i Tivoli, og søndag var jeg simpelthen så træt, at jeg råbte og skreg ad min familie. Jeg var ikke rar at være sammen med. Mandag startede al stressen igen.

At komme til Henne var som at blive født på ny. Jeg har min egen have på 4.000 kvadratmeter, hvor jeg dyrker grøntsager. Jeg har min egen skov og en fantastisk fiskeauktion bare 35 minutter væk i Hvide Sande, hvor jeg køber den friskeste fisk, man kan tænke sig, hos en sød dame, der hedder Grethe. Jeg har fået min begejstring tilbage.«

Hvad har du fået med fra din mor og far?

»Value for money! Jeg kommer ikke fra et hjem med kaviar og Michelinstjerner. Vi fik måske en T-bone steak engang imellem der i 1970erne. Sommerferierne foregik i campingvogn, for vi havde ikke råd til hotel. Nogle gange var det bed & breakfast, fordi min far satte pris på sådan en rigtig kvalitets English-breakfast med frilands fried eggs, god bacon, hjemmelavede pølser, stilktomater og en god black pudding i stedet for fabriksprodukter. Han kendte også alle de gode fish’n’chips-steder.

Jeg fik også meget med fra min bedstefar. Han boede i et rækkehus med egen have, men der boede tre enker på hver side af hans hus. Kvinder, der havde mistet deres mænd i krigen. Så han passede syv haver i alt og dyrkede gulerødder, knoldselleri, blomkål, det hele. Kålrabi betragter mange som hestefoder i dag, men moset kålrabi og gulerødder smager unbelievable godt.«

Hvilket karaktertræk sætter du pris på hos dig selv?

»Hmmm, det er både og. Jeg synes, alle mennesker er flinke og rare og dejlige. Jeg tror det bedste om alle, og jeg er meget ærlig, men det kan godt backfire lidt. Når man taler ligeud af posen, kan man nemt blive misforstået.«

Hvilket karaktertræk er du knap så glad for?

»Jeg ville nogle gange ønske, jeg havde et pokerface. Men det har jeg ikke. Man kan sagtens fornemme, når Papa er skuffet.«

Har du en helt fra fiktionens verden?

»Batman! Han er fucking cool. Han bor i et kæmpe hus, har de lækreste damer og de lækreste biler. Og så kan jeg godt lide, at han har en dark side, som han holder for sig selv. Jeg kunne godt tænke mig at være megarig og blive ved med at gå i fodformede sandaler og uldsokker – og så have en Lamborghini i garagen, hahaha!«

Har du en helt fra den virkelige verden?

»Jamie Oliver. Han får meget kritik, men jeg synes, man kan tro på det, han står for. At vores børn og hele vores generation skal spise bedre mad. Jeg kender ham ikke og har aldrig mødt ham, men det ser ikke ud til, at han bare lever livet som en superstjerne. Han virker troværdig.«

Hvad var de længste minutter i dit liv?

»Det var, da min kone skulle føde min yngste søn, Valdemar. Pludselig skulle det gå stærkt, og hun blev kørt ind på en stue, hvor jeg ikke måtte komme med. Da døren blev lukket, gik tiden pludselig meget langsomt. Jeg fik lov til at sidde og tude lidt sammen med svigermor. Men det gik godt. Hun fik et sunroof, som vi kalder det (kejsersnit, red.

Hvad betragter du som din største succes?

»Mit ægteskab. At vi har været sammen i 15 år nu og har været igennem alt. Min karriere har ikke gjort det sjovt hele tiden, men min kone har støttet mig. Og så er den største succes helt klart vores to sønner. Jeg kan se mig selv i dem, men de ligner heldigvis deres mor, haha. De er meget smukke.«

Og hvad har været din største fiasko?

»De sidste par år på The Paul i Tivoli. Det var ikke en fiasko som restaurant – der var mange glade gæster, og jeg havde dejlige mennesker omkring mig i køkkenet – men det var svært at styre. Vi skabte et monster. Der var VIP’s hver dag, flere gange om dagen. Det var sjovt at servere for Bill Clinton, Metallica og Paris Hilton, men det var måske lidt for meget.«

Har du et motto?
»Ja, i køkkenet. »Don’t think, just do it.« Det siger jeg til kokkene, når de anretter maden. Der skal være positiv energi på tallerkenen. Det skal være som et Jackson Pollock-maleri.«

hennekirkebykro.dk