På TikTok florerer voldsomme videoer om Ukraine: »Det hjælper ikke, at der kommer videoer om, at Rusland har så mange atombomber«

Krigen i Ukraine er rykket ind på det sociale medie TikTok, som mange børn og unge dagligt vender blikket mod. Ifølge Børns Vilkår, der oplever en stigning i henvendelser efter sidste uges invasion, er det noget, som »fylder rigtig meget« for børnene.

»Der vil være mange børn, der kan tænke, at de skal hjælpe med at samle tæpper ind til børn i Ukraine,« siger Rikke Bille, der er leder af Forældrerådgivningen. Men det er ikke børnenes opgave at løse »verdens problemer«. På billedet ses ukrainske flygtninge ved grænseovergangen Budomierz i Polen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Konflikten i Ukraine udvikler sig med hastige skridt, og det er svært ikke at falde over nye, bekymrende historier om situationen i landet.

Men det er ikke kun voksne, der er nødt til at forholde sig til de beretninger, som flyver ud af Ukraine.

På det sociale medie TikTok kan børn og unge dagligt blive mødt af en lind strøm af videoer, der viser kampvogne i gaderne, ukrainere på vej i krig eller memes om Tredje Verdenskrig.

I kølvandet på sidste uges invasion oplever Børns Vilkår en stigning i henvendelser fra børn, der bekymrer sig om konflikten på ukrainsk jord.

Det er særlig frygten for krig i Danmark eller en Tredje Verdenskrig, der fylder i børnenes bevidsthed.

»Når vi har oplevet, at nogle børn konkret fortæller os om videoer, de har set, har det været om atomvåben og atombomber,« siger Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår:

»Vi har haft kontakt med en dreng, der skrev til os, at det ikke hjælper, at der kommer videoer om, at Rusland har så mange atombomber, så de kan udrydde hele jorden med et tryk.«

Det kan være svært at håndtere

Ida Hilario fortæller, at det for børn kan være svært at høre om konflikten i Ukraine på sociale medier – og det er noget, »der fylder rigtig meget« for dem.

»Der var en dreng på 15 år, der sagde: »Jeg ved godt, jeg ikke kan tåle at se det, men jeg kan ikke lade være med det alligevel.« Der er en oplevelse af, at selvom børnene i virkeligheden reagerer meget på det, og synes det er svært at se, kan de have svært ved at stoppe med det,« siger hun.

Hos BørneTelefonen kan børn via nettet eller i telefonen anonymt få hjælp til små og store problemer. Og de har ifølge Børns Vilkår modtaget 28 henvendelser om konflikten i Ukraine i perioden fra 1. Januar 2022 til 23. februar. Mens antallet af samtaler er steget til 161 i perioden frem til 1. marts.

Det er dog ikke alle henvendelser, der handler om ubehagelige videoer på TikTok. Børnenes bekymringer kan også komme fra de nyheder, de ser i selskab med forældre, men som de ikke rigtig får talt med dem om, fortæller Ida Hilario.

»Det kan godt være, de er blevet beroliget en gang, men det har ikke hjulpet nok, eller de har forsøgt at tale med forældrene om det, men så har forældrene sagt: »Der kommer ikke krig«, hvorefter samtalen er blevet lukket ned. Men barnet er stadig bange,« siger hun.

Man skal snakke med sit barn

Jonas Ravn, der er seniorrådgiver hos Center for Digital Pædagogik, fortæller, at det særligt er de yngste børn på TikTok, der kan blive påvirket af videoerne på sociale medier.

»Det her med krig kan virke som om, at det kan gå ud over en selv. Man oplever måske, at ens forældre kigger bekymret på fjernsynet. Og når der så oveni kommer de her videoer på TikTok, bliver børnene bekymret, fordi det er med til at bekræfte den bekymring, man også kan se derhjemme,« siger han og fortsætter:

»Udfordringen – som det altid er med sociale medier – er, at de er beregnet til børn, der er ældre. Det kræver en vis form for kompetence at være på de her medier. Man skal kunne sortere og vurdere den information, man modtager. Det har man typisk ikke som otteårig.«

Samtidig fortæller han, at det er en »forældreopgave« at tage en proaktiv snak med sine børn om den situation, de er vidne til, og ikke mindst anerkende, at ens børn kan blive eksponeret for ubehagelige videoer, når de scroller gennem videoerne på TikTok og andre sociale medier.

»Man kan prøve at få et overblik over, hvad det er, de kommer til at se på TikTok, men også fortælle dem, at det er enormt vigtigt, at de fortæller, når de ser noget, der bekymrer dem. Der kan sagtens opstå bekymringer, som forældrer er nødt til at være med til at aflive, fordi børn har rigtig svært ved at tolke den information, de får,« siger Jonas Ravn.

Og så er det vigtigt at fortælle sine børn, at »det her er noget, der sker ude i verden lige nu. Det er noget, vi er bekymret for, men det er ikke på vej til Danmark.«

Kan man ikke bare sige, at ens børn ikke skal være på sociale medier?

»Afhængigt af barnets alder kan det selvfølgelig godt være en anledning til at vurdere, om der skal være en pause fra det gældende medie. Den her bekymring om krigen er ikke løst ved, at man fjerner adgangen til medier.« siger Jonas Ravn:

»For det er også noget, børn kan blive eksponeret for alle mulige andre steder som YouTube, Snapchat eller Instagram. Man er nødt til, at tage en proaktiv snak med sit barn.«

Det er ikke børnenes ansvar

Men der er mange forældre, som er i tvivl om, hvordan de skal tale med deres børn om virkelighedens krigssituationer uden at plante en angst hos børnene. Det fortæller Rikke Bille, der er leder af Forældrerådgivningen, hvor forældre kan få rådgivning om trivsel hos skolebørn.

»Det er meget klassisk, når der sker sådan noget her. Vi så det også under corona, hvor børnene også bekymrede sig. Det er lidt den samme problematik. Forældrene er i tvivl om, hvor meget de skal tale med deres børn om det virkelig svære i verden.«

Hun siger også, at forældre skal beskytte deres børn mod at se for meget på sociale medier eller i fjernsynet. Det kan nemlig være svært for børnene at forstå det, der sker på skærmen, hvilket kan skabe »angst og usikkerhed.«

Og så er der særlig en ting at huske på, når man snakker med sine børn:

»Det skal være uden at efterlade dem med en følelse af, at det er deres opgave at løse verdens problemer,« siger Rikke Bille og fortsætter:

»Der vil være mange børn, der kan tænke, at de skal hjælpe med at samle tæpper ind til børn i Ukraine. Det er rigtig fint, hvis forældrene siger: »Vi har besluttet at lave en indsamling, har du lyst til at være med til det,« men man skal ikke overlade det til barnet selv at handle på den bekymring, som de har. Det er de voksnes opgave.«