På ét punkt ville Jakob Thrane sætte hårdt ind: »Det er en skrækkelig oplevelse«

Alt om mit København: Komikeren Jakob Thrane er »en kæmpe pizzanørd« og får klaustrofobi, når han skal bade i havnen. Og så har han »en lidt corny opfordring« til københavnerne.

 
Jakob Thrane fortæller om sit forhold til Bispebjerg Kirkegård. Fold sammen
Læs mere

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Lige nu er det der, hvor jeg bor. Man kan gå gode ture rundt om Utterslev Mose, og Bispebjerg Kirkegaard er enormt stor, så man kan finde en bænk, hvor man kan sidde for sig selv uden at møde et menneske. For nogle år siden boede jeg lige ved Den Røde Plads nær Nørrebrogade, og det område har jeg stadig en svaghed for. Fordi der bare ikke er andre steder, der har den slags liv. Der sker så meget, og en af mine yndlingsbeskæftigelser var at cykle på Nørrebrogade og kigge på mennesker. Så mange forskellige skæbner og historier på en tur ned ad Nørrebrogade.«

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Den store udvikling, der har været, er metroen, som er sindssygt fed. Ikke fordi jeg bruger den så meget, men fordi vi er kommet af med alle de grimme grønne vægge. Jeg føler lidt, at man har kunnet mærke, at byen vokser udad. Det kan også være, at det bare er, fordi jeg er blevet ældre, men det er ikke længere så mærkeligt at bo på randen til Søborg, som jeg nu gør. Hvis jeg havde gjort det i 2014, havde jeg ikke boet i København.«

For Jakob Thrane er Bispebjerg Kirkegård Københavns bedste åndehul: »Det er det eneste sted i København, hvor jeg har oplevet, at man nærmest ikke møder et andet menneske. Nu må jeg så se, hvad der sker, når kirsebærtræerne springer ud.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvad mangler København for at blive verdens fedeste by?

»Jeg synes, at det, der gør storbyer et hak bedre, er, når man føler, at man kan få lidt natur i byen. At man ikke føler, at man skal flygte fra den for at ramme et åndehul af natur. Jeg elsker Den Grønne Sti. Det er et af mine yndlingskoncepter, at man kan cykle gennem København på sådan en lille, snørklet sti. Så der mangler mere af den slags. Jeg hørte om et tiltag om at grave Åboulevard ned og lave et grønt område der. Det er den slags tiltag, der kunne gøre byen federe. Personligt kan jeg rigtig godt lide at lave mad, så jeg savner også et grønt marked, som er en mellemting mellem Torvehallerne og basarerne på Nørrebro. Torvehallerne er i den lidt dyre ende, og i basarerne ved man ikke helt, hvad grøntsagerne har været igennem.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …

»Jeg ville sgu nok grave Åboulevard ned. Simpelthen. Og så ville jeg sætte hårdt ind på at skabe nogle flere steder, man kan bade. Der er nogle stykker, men lige så snart det er 20 grader i København, vil alle bade. Det er en skrækkelig oplevelse, fordi der er så mange mennesker. Jeg har boet lige ved Nordvest, hvor der er et bassin, men man får klaustrofobi af at være der, fordi der er så mange.«

Selvom han har boet i København i syv år, har Jakob Thrane først set Den Lille Havfrue for nylig. »Det ville ikke være det, jeg viste frem som København, for det betyder ikke rigtig noget for mig.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvor går du ud i København – når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink eller flere?

»Jeg kan nærmest ikke huske det. Det sidste sted var Kejser Social ved Torvehallerne – en japansk fusion, der var fremragende lækker. Ellers er jeg en kæmpe pizzanørd, så jeg har frekventeret diverse pizzarestauranter i København. Eksempelvis Mother i Kødbyen synes jeg er fantastisk. Jeg har ikke et stamsted, for jeg går egentlig ikke så meget ud og spiser. Jeg kan rigtig godt lide at lave mad selv. Jeg kan også godt lide at komme ud og få en drink, men jeg kan egentlig allerbedst lide et brunt værtshus, hvor man kan sidde i fred og ro med sine venner, og det ikke behøver at være for prætentiøst. Det er også rart med en håndbajer engang imellem.«

Beskriv en perfekt lørdag i København

»Den ville begynde med en løbetur. Jeg er blevet meget vild med at løbe i Utterslev Mose. Og selvom det er noget tid siden, har jeg har været en del på loppemarkeder med min kæreste. Det synes jeg også er fedt. Så ville vi købe en kaffe at gå med og en croissant eller kardemommesnurre fra Juno. Og det skulle helst være i den kolde forårsluft, hvor det begynder at være lunt. Det er mit yndlingstidspunkt. Så ville jeg mødes med mine drengevenner og spille fodbold, som der er gode muligheder for i København, måske på Genforeningspladsen.«

Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?

»Jeg har en forkærlighed for hele Nørrebro, så der ville jeg lægge min energi. Der er ikke en specifik bygning, jeg ville vise, men bare hele stemningen omkring Blågårdsgade og Nørrebrogade. Jeg ville tage dem ind i de små gader på Nørrebro, den stemning er København for mig.«

Hvad ville du undgå at vise?

»Jeg lægger ikke personligt stor værdi i Amalienborg eller Christiania. Eller i Den Lille Havfrue, som jeg har lige har set for første gang. Det ville ikke være det, jeg viste frem som København, for det betyder ikke rigtig noget for mig.«

»Man bliver ramt af en melankoli og bliver mindet om, at man ikke lever for evigt,« fortæller komikeren om sine besøg på Bispebjerg Kirkegård. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Det kan lyde lidt corny, men jeg synes, folk skal blive bedre til at smile til hinanden. Det kan godt være, det bare er mig, men jeg kigger virkelig tit på mennesker, når jeg cykler gennem byen. Det er sjældent, at man får øjenkontakt med folk. Og hvis jeg smiler til dem, er det, som om de bliver helt forvirrede over, hvad der foregår. Det er jo bare fantastisk, når man bor så mange mennesker sammen, at man bare lige deler et smil med en fremmed. Det har aldrig gjort nogens dag dårligere. Så de skal blive bedre til at kigge lidt op.«

Hvad er Københavns oversete åndehul?

»Det er Bispebjerg Kirkegård. Man bliver ramt af en melankoli og bliver mindet om, at man ikke lever for evigt, fordi det er en kirkegård. Men trods det er den bare virkelig smuk, og der er så mange små gode kroge. Jeg har boet tæt på i tre måneder, men jeg kan stadig ikke rigtig finde rundt derinde. Det er det eneste sted i København, hvor jeg  har oplevet, at man nærmest ikke møder et andet menneske. Nu må jeg så se, hvad der sker, når kirsebærtræerne springer ud.«

Hvad er din seneste kulturoplevelse i København?

»Det føles som 100 coronaår siden, men jeg var inde og se »Riget« iSkuespilhuset. Det var virkelig en kulturoplevelse, der stak ud for mig. Det var et teaterstykke, der lykkedes med at lave gys, og folk sad og skreg, fordi de blev så bange.«

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest – og aldrig?

»Jeg kan godt lide at komme i Skuespilhuset. Jeg synes, det er et dejligt sted. Så har jeg også været en del på Arken i Ishøj – det er et specielt fedt museum. Jeg elsker også mange af de små teatre, som Huset og Sorte Hest, hvor man kan mærke, at de arbejder for de støttekroner, de får, og hver krone får ben at gå på. Generelt er jeg ret åben. Jeg kan godt lide at se teaterstykker, jeg ikke ved, hvad handler om. Nogen kan godt lide at se traileren, inden de ser biograffilmen, men jeg vil egentlig helst være på bar bund, når jeg sætter mig ned og skal have en oplevelse.«

»Tingene er gået langsomt for længe nu. Rigtig langsomt. Vi har brug for noget fart,« lyder beskrivelsen af Jakob Thranes nye comedyshow »Hurtig«, som han turnerer med til efteråret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvad burde være Københavns vartegn?

»Det er nok i forvejen, at vi cykler så meget. Det elsker jeg. Og jeg ville ønske, at det blev udvidet, så vi kunne have færre biler i byen, og så bredere cykelstier. Det lyder lidt som Jacob Haugaard og hans medvind på cykelstierne, men jeg synes, det er så fedt. Man kan også hurtigt spotte folk, der ikke er vant til at cykle.«

Hvis du skulle en købe en ny lejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?

»Nu har vi lige købt den lejlighed, vi bor i nu, for tre måneder siden, så den er faktisk drømmen. Vi kan slet ikke forestille os at flytte tættere på byen igen. For syv år siden kunne jeg slet ikke forestille mig at bo så langt ude.«