Ove Pedersen har efterforsket mord- og pædofilisager i et helt liv – men det er en helt anden sag, han husker bedst

Nu forhenværende politikommissær Ove Pedersen har i 40 år været efterforsker på grusomme kriminalsager, men det er ulykken på Roskilde Festival i 2000, hvor ni unge døde, der har påvirket ham mest. »Min redning har været, at jeg har haft min kone herhjemme,« siger han. Nu fortæller han om sit politiliv i en ny bog.

I fhv. kriminalkommissær Ove Pedersens hjem i Glim er et rum helliget minder fra hans 40 år i politiet, bl.a. hans gamle politikommissærkasket, fotos fra hans frivillige arbejde i Roskilde Roklub og en plakat for filmen »Olsen-banden overgiver sig aldrig«, hvor han havde en statistrolle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det var en forfærdelig oplevelse.

Ove Pedersen gentager det med tung alvor flere gange i løbet af interviewet. Ordene er møntet på ulykken ved Roskilde Festival 30. juni 2000, da ni unge mennesker blev dræbt, da der blandt publikum, 50.000 mennesker, opstod tumult ved den store koncert med det amerikanske band Pearl Jam på Orange Scene.

Ove Pedersen er ellers ikke nogen sart sjæl. I 40 år har den nu pensionerede politikommissær efterforsket blodige mord, rockerkriminalitet og grumme sager om overgreb mod børn.

»Jeg har én gang i min tilværelse deltaget i en samtale med en psykolog, og det var efter ulykken på Roskilde Festival, og det var nok også påkrævet. Jeg var ked af det. Det var en hård og voldsom oplevelse. Det var både mit lederansvar og selve oplevelsen af ulykken, der pressede mig. Jeg så det helt tæt på. Jeg har stået og kigget på de fem drenge, som vi fandt døde på festivalpladsen og midlertidigt samlede i et skur, og det billede har jeg stadigvæk i mit hoved. Jeg kan i dag, 19 år efter, fremkalde det helt tydeligt. Det forsvinder aldrig,« siger Ove Pedersen.

Han gik på pension i 2016 og begyndte at holde foredrag om sit arbejde som efterforsker, og nu har han sammen med journalisten Stine Bother skrevet en bog, »Kommissæren - mit liv som efterforsker«, hvor han ser tilbage på sit politilivs store sager.

»Jeg havde ellers sagt, at jeg aldrig ville skrive en bog om mit arbejde, men så begyndte jeg at holde foredrag. Folk synes, at det er spændende at høre om de sager, jeg har efterforsket, og flere har spurgt, hvorfor jeg ikke skrev en bog om mit arbejde som efterforsker,« siger Ove Pedersen.

»Jeg har haft det rigtigt godt med, at man kan være med til at opklare nogle grusomme forbrydelser. Jeg bliver ked af det, når der opstår kritik af politiets efterforskning, for jeg ved med sikkerhed, at de folk, som arbejder med disse sager, vil gå gennem ild og vand for at opklare sagerne,« siger fhv. politikommissær Ove Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Han sidder i stuen på sin landejendom med stort stuehus, hestebokse og fire hektar jord, som han passer sammen med sin kone, Marianne.

Den ligger midt i Glim, en idyllisk landsby uden for Roskilde, omgivet af bakkede marker og veje indkranset af allétræer.

Kontrasten mellem den fredelige landsby med gadekær, økologisk gårdbutik og kønne huse og Ove Pedersens voldsomme arbejdsliv som efterforskningsleder kan næsten ikke være større, og det er også her, han sammen med familien, som også tæller to nu voksne døtre, har samlet kræfter, når han ikke har beskæftiget sig med at opklare mord- og voldssager.

Bogen fortæller om en lang række sager, hvor Ove Pedersen enten har været efterforsker eller - i de fleste tilfælde - efterforskningsleder og dermed ansvarlig for, at sagen blev efterforsket til bunds, og gerningsmændene fanget.

Som ung betjent i begyndelsen af 80erne arbejdede han tre år i drabsafdelingen ved Københavns Politi, og her deltog han i efterforskningen af de blodige sager, der var resultatet  af rockerkrigen mellem Hells Angels og Bullshit, og i en af de mest omtalte danske drabssager nogensinde, mordet på to unge mænd på Femøren på Amager. I en periode var han undercover-betjent på Christiania, med tjenestepistolen tapet fast på benet.

»Sagen fra Femøren var tragisk, men den var fantastisk spændende at være med til at efterforske og opklare. Som ny, uerfaren efterforsker var jeg ganske vist aldrig alene om de store og vigtige opgaver, men jeg var med hele vejen, helt inde i maskinrummet, under efterforskningen af en af Danmarkshistoriens mest bestialske og uforklarlige drabssager. Det er jeg stolt af,« skriver Ove Pedersen i sin bog.

Naum Conevski blev i 1984 anholdt i Kastrup, da han kom hjem til Danmark fra en rejse i Jugoslavien. Han blev dømt for mordet på to unge mænd, der overnattede i telt på Femøren på Aamager, og han afsoner stadig sin straf i dansk fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mini Wolff.

Ove Pedersen var i begyndelse af 80erne med til at efterforske Bullshit og Hells Angels, da de to grupper var i »krig« med hinanden. Bullshits præsident, Henning Norbert Knudsen, kaldet Makrellen, blev dræbt. Foto fra hans begravelse i 1984. Kisten blev båret ud af kirken af Makrellens brødre og hans enke, Pia Knudsen (th.) Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN JACOBSEN.

I 1984 vendte han tilbage til Roskilde, hvor han er vokset op. De første år beskæftigede han sig som almindelig efterforsker med opklaring af bankrøverier og tyverier, og han deltog i bevogtningsopgaver, bl.a. da Pave Johannes Paul II i 1989 besøgte Roskilde Domkirke.

Fra 1999 og frem til sin pensionering i 2016 var han leder af og stod i spidsen for efterforskningen af en en lang række spektakulære sager. Bl.a. altså ulykken i Roskilde, som vi vender tilbage til, den meget omtalte sag mod en teenagepige i landsbyen Kundby, som blev idømt otte års fængsel for planlægning af terror, pædofilisagen mod en landsbypræst på Vestsjælland, en meget omtalt drabssag, som startede med fundet af et lig i en kummefryser i Jyllinge, og det mystiske fund af liget af en ca. 60-årig mand, kun iført T-shirt og underbukser, på motorvejen mellem Ringsted og Køge. Den sidste sag viste sig dog at være en ulykke. Manden var midt om natten faldet ud af bagdøren af et svensk bands tourbus, da bandet var på vej hjem efter en koncert.

Ove Pedersen

»På film bliver en sag opklaret på 45 minutter, men det bliver ikke fortalt, hvor meget arbejde og engagement, efterforskerne lægger i den slags sager.«


»Med bogen vil jeg gerne beskrive virkeligheden. På film bliver en sag opklaret på 45 minutter, men det bliver ikke fortalt, hvor meget arbejde og engagement, efterforskerne lægger i den slags sager, og det vil jeg gerne vise med bogen,« siger Ove Pedersen.

Spørger man ham, hvorfor han et helt liv har beskæftiget sig med mord og anden hård kriminalitet, svarer han, at det til dels skyldes en tilfældighed. Som ung politibetjent ville han være motorcykelbetjent, men det gik ikke.

»Jeg fik et motorcykelkørekort, men jeg var direkte bange for de store motorcykler, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg ville gerne prøve kriminalpolitiet, og det åbnede mine øjne for efterforskning. Jeg kunne godt lide at komme ud på gerningsstederne og efterforske sammen med nogle erfarne folk. Jeg endte så i starten af 1982 med at få en fast stilling i drabsafdelingen i København, og det var mit held. Jeg blev fanget af det.«

Tragedien i Roskilde

»Det var en nat fuld af fortvivlelse«, skriver Ove Pedersen i bogens kapitel 1, som handler om den tragiske ulykke på Roskilde Festival.

Han var ny politileder og havde ansvaret for kriminalpolitiets efterforskningshold på festivalen. Det første varsel om ulykken kom over politiradioen kl. 23.32, da en betjent meldte om alvorligt tilskadekomne og mange døde i området ved Orange Scene.

Ove Pedersen kom hurtigt frem til ulykkesstedet og et syn, som han aldrig vil glemme. Det var, siger han, rystende at møde op på festivalpladsen og opleve ulykken.

»Man skal se for sig, at det var en mørk, kold aften med fin støvregn og blå blink alle steder, da jeg ankom. Der var ulykkelige mennesker alle steder. Der var folk, der græd og skreg, og der var folk, som var helt stille, alle vegne. Som politimand sådan et sted bliver man hurtigt samlingssted for alle spørgsmål, og jeg kunne ikke give svar.«

Ove Pedersen havde også en personlig bekymring den nat. Hans døtre, Mette og Tina, var også til Roskilde Festival, og det var først ud på natten, at han fik sikkerhed for, at de ikke var blandt de døde eller tilskadekomne.

Natten og de efterfølgende dage blev nogle af de værste i hans arbejdsliv. Han var, som han skriver i bogen, maksimalt presset, både psykisk og fagligt.

»Jeg var meget påvirket og kunne ikke sove, da jeg kom hjem ud på morgenen. Jeg havde et stort psykisk pres på mig, da jeg var på pladsen efter ulykken, men jeg var også under et meget stort fagligt pres. Ingen havde prøvet noget lignende før. Jeg havde en uddannelse i planlægning og afvikling af sådanne arrangementer, men man kunne dengang ikke tage en uddannelse i at håndtere så stor en ulykke,« siger Ove Pedersen.

Han brugte et halvt år på at lede efterforskningen og kortlægningen af ulykken. Alle ni ofre døde på grund af sammenpresning af brystkassen. Han var bl.a. i USA på en såkaldt fact-finding mission for at få oplysninger af medlemmerne af Pearl Jam, som fortvivlede så ulykken fra scenen.

Konklusionen på undersøgelsen var, at ingen kunne drages til ansvar for ulykken, men heldigvis er der i alle årene siden gjort en enorm indsats for at forbedre den generelle sikkerhed på festivaler, og Ove Pedersen tager stadig på Roskilde Festival som frivillig for Roskilde Roklub.

Statist i Olsen-banden

Ove Pedersen er lidt af en samler. Et rum i stueetagen i det store hus er helliget hans store samling af billeder og genstande, som husker ham på mindeværdige begivenheder i livet - også fra hans 40 år i politiet.

Der er en plakat for filmen »Olsen-banden overgiver sig aldrig«, hvor han havde en statistrolle som soldat, der retter en maskinpistol mod banden, da den kommer ud af en elevator i EUs hovedkvarter.

»Det var sjovt, vi spiste sammen med skuespillerne, og jeg fik 1.000 kr. for det, hvilket var meget for en ung betjent i 1979,« siger han.

Der er også billeder fra politiarbejdet, bl.a. møder med politichefer i Hong Kong og London, en forside fra Roskilde Avis, som i 2010 udnævnte ham til »Roskildes Wallander«, med henvisning til Hennings Mankells populære krimiserie, hans gamle kommissærkasket og en tweedhat som den, politikommissæren i Olsen-banden, spillet af Axel Strøbye, havde på. Og et billede, hvor han får et kys på kinden af nuværende kirke- og kulturminister Joy Mogensen, da hun var borgmester i Roskilde

Ove Pedersen nyder pensionistlivet. At kunne stå op om morgenen og have god tid, at møde de mange mennesker, han kender i Roskilde, dyrke motion i roklubben og være sammen med familien.

Et billede fra Roskilde Festivalens Orange Scene kort efter ulykken i 2000, hvor ni mennesker omkom. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS BJØRN LARSEN.

En 15-årig pige fra Kundby på Vestsjælland blev i 2016 anholdt, mistænkt for at planlægning af bombeterror mod en lokal skole og den jødiske skole i København. Sagen vakte enorm opsigt på grund af pigens lave alder og hendes konvertering til islam. Hun blev i 2017 idømt otte års fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Hvad var det værste ved politijobbet, ud over ulykken i Roskilde?

»Det var de mange sager om misbrugte børn. Det er nogle forfærdelige sager. Det medfører en følelse af indre magtesløshed. Hvordan kan gerningsmændene finde på at gøre det? Nogle efterforskere har svært ved klare disse sager, men der er også nogle, som kan håndtere det. Uden dem ville systemet ikke kunne behandle disse sager. Forestil dig at tale med en lille pige, som er blevet seksuelt misbrugt af en onkel. Den slags afhøringer har jeg ikke selv foretaget, men jeg havde medarbejdere i min afdeling, som gjorde det. Man risikerer også at skulle gennemgå tusindvis af fotos af nøgne børn. Det påvirker én. Og selv om de er uddannet til det, har jeg kendskab til efterforskere, som er brudt sammen i forbindelse med disse sager. Min egen redning har først og fremmest været, at jeg har haft min kone, Marianne, som er uddannet sygeplejerske. Jeg har altid kunnet tale med hende om det, jeg har oplevet. Men også mit mangeårige engagement som frivillig i idrætten med fokus på de gode ting omkring børn og unge har været medvirkende til min faglige overlevelse.«

Ove Pedersen

»Jeg bliver ked af det, når der opstår kritik af politiets efterforskning, for jeg ved med sikkerhed, at de folk, der arbejder med disse sager, brænder for det. De vil gå gennem ild og vand for at opklare dem. «


Og hvad har været det bedste?

»Jeg har haft verdens bedste politijob og 40 helt fantastiske år i politiet. Det er et meget spændende job, og jeg har haft det rigtig godt med, at man kan være med til at opklare nogle grusomme forbrydelser. Jeg bliver ked af det, når der opstår kritik af politiets efterforskning, for jeg ved med sikkerhed, at de folk, der arbejder med disse sager, brænder for det. De vil gå gennem ild og vand for at opklare sagerne. Det er også en stor oplevelse at være en del af et hold af efterforskere. Jeg har ikke opklaret en snus alene. Det er et holdarbejde. Det kan godt være, at jeg som efterforskningsleder har været med til at sætte retningen, men det var ikke mig, der var ude i marken, fandt sporene og fangede gerningsmændene. Det var de dedikerede efterforskere,« siger »Roskildes Wallander«.

Kommissæren - »Mit liv som efterforsker« udkommer den 25. september.