I udkanten af det dunkle Nørrebro ligger en nyrenoveret gård i bedste kommunale stil med firkantede kasser, en fodboldbane og asfalt. Såmænd funktionel og fin nok, men uden personlighed og velvære. Uden den hygge, der ellers er kendetegnet for mange københavnske gårde med afslappede områder til træborde og stole, små køkkenhaver, gamle træskure, tørrestativer og grillsteder.

Det forsøger nogle engagerede RUC-studerende i samarbejde med gårdens beboere at lave om på. Inspireret af byhaver og amerikanske initiativer har de studerende været arkitekter bag en akvaponisk have, der ikke bare er ment som et miljøvenligt og bæredygtigt initiativ, men også har vakt bred interesse blandt gårdens mangfoldige sammensætning af børnefamilier, studerende og nydanskere fra Pakistan, Somalia, Palæstina, you name it, der har hjulpet med at bygge og vedligeholde den nye gårdhave.

»Hvad for en akvaponisk,« spørger du måske. Det spurgte jeg i hvert fald mig selv om. For denne akvaponiske have er den første af slagsen i Danmark.

Fiskeekskrementer fungerer som næring

Akvaponik er en udbredt landbrugsteknologi i mange udviklingslande, hvor vandressourcerne er knappe og behovet for at tænke bæredygtighed en forudsætning. Akvaponik er en kombination af fiskeopdræt og grøntsagsdyrkning uden jord.

I gården på Nørrebro er to tanke med fiskeopdræt tilkoblet plantebede. I akvarierne lever fisk, som bliver fodret med græshopper fra gårdens mindre græshoppeopdræt, der lever af gårdens organiske affald.

Fiskenes ekskrementer bliver ved hjælp af rør transporteret til plantebedene og fungerer som næring til planterne. Planterne optager gødningen og renser vandet, hvorefter rørene leder vandet tilbage til akvariet - Et symbiotisk landbrug.

Tanken er, at systemerne i fremtiden skal fungere som et lukket økosystem.

Har skabt sammenhold og lokalmiljø

De studerende bag projektet og gårdens beboere drømmer nu om at udvide haven med et drivhus, der skal forsyne dem med frugt og grønt året rundt.

»Projektet er en del af vores halvårlige RUC-projekt, men vi har planer om, at det skal være en permanent løsning, og forhåbentlig fortsætter beboerne med selv at vedligeholde akvarierne,« siger Lasse Antoni Carlsen, der er studerende fra RUC.

Det har nemlig vist sig, at beboerne har haft overordentlig meget interesse i projektet. Da jeg besøger gården, hilser flere af beboerne med fornavn på de RUC-studerende og sludrer med dem.

"Siden vi begyndte, kan man mærke et anderledes sammenhold blandt gårdens beboere. Folk er kommet ned og hjulpet til, børnene synes, det er mægtig sjovt, og det er som om, at beboerne har fået noget at holde sammen omkring," siger en anden af de studerende, Cecilie B. Andersen.

På et tidspunkt brød nogle unge rødder udefra ind i gården og begyndte at smadre et akvarium, hvor der svømmede fisk. Straks løb flere af beboerne over og fik de unge rødder jaget væk og reddede fiskene. Det viste, hvor meget det nye tiltag betød for beboerne. Siden da har mange af gårdens børn, unge og ældre værnet om projektet og hjulpet med at udvide det.

Gårdhaven kalder sig for Biosfære#58 på grund ad dets placering i boligudlejerne AAB´s afdeling 58 og er på nuværende tidspunkt finansieret af det kommunale Projekt Brobygningen, der har til formål at bygge bro mellem beboere, børn og unge samt deres forældre i området.

Byhaver reddede Nelson Mandela

Biosfæren er ind til videre enestående, men spørgsmålet er, om de unge studerende har fundet en opskrift på succes, når det kommer til lige dele bæredygtighed, integration og lokalt sammenhold.

»Man oplever i stor stil, at byhaver skaber integration,« siger Signe Wenneberg, journalister og forfatter til bøger og artikler om byhaver samt foredragsholder.

»Det har man set i Prags Have på Amager og i Urbanplanen. Tyrkiske kvinder har for eksempel vist sig at være sindssygt gode til at lave haver,« siger Signe Wenneberg.

Urbanplanen er et bolig område på Amager med 2.500 boliger med i alt cirka 5.400 beboere, hvor fælleshaver har vist sig at være succesfulde, og indvandrerkvinder bager brød i stenovne, mens Prags have er en stor fælleshave på Prags Boulevard på Amager, der med sine 140 plantekasser har vist sig at være succesfulde for sammenhold og mangfoldighed.

»Projekterne har været en løftestang for integrationen i området, fordi det er ægte og ikke er påtaget. Børn uanset baggrund elsker at se noget gro, og særligt tyrkerne har faktisk vist sig at have et forspring, fordi danskere er botaniske analfabeter, efter som vi kom i børnehaven og glemte gården og naturen.«

Byhaver som fremmende for integration er kendt fra hele verden, særligt i New York. I USA bruger man dem som terapi for soldater og andre med posttraumatisk stress og andre psykiske vanskeligheder, ligesom krisecentre benytter sig af byhaver.

»Vores helt Nelson Mandela brugte det også som terapi på Robben Island. Han siger, at grunden til, at han overlevede, var, at han kunne dyrke have, grøntsager og kompost«.