Nyt stort vikingefund i Island rykker vikingebosættelse tilbage i tiden

På Island har arkæologer gjort et opsigtsvækkende fund. Et langhus fra begyndelsen af 800-tallet er fundet, hvilket betyder, at vikingerne kom tidligere til Island end antaget.

Der arbejdes med udgravningen af de to langhuse på Island. Det yngste er fra 874 efter Kristus og det ældre under fra begyndelsen af 800-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarni Einarsson

Arkæologer har afdækket et langhus på Island, der sandsynligvis er det tidligste vikingefund på øen, skriver blandt andre Livescience.

Arkæologer mener, at langhuset er bygget i begyndelsen af 800-tallet efter Kristus, hvilket gør det til det tidligste vikingefund. Langhusets rester var gemt under et yngre langhus, og arkæolog Bjarni Einarsson siger til Livescience:

»Hallen i det yngste langhus er det rigeste, der er fundet på Island. Det er fristende at konkludere, at det har været et høvdingehus.«

Perler af forskellige materialer fundet i det yngste langhus fra omkring 847 efter Kristus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarni Einarsson.

Mens det yngre langhus har en længde på 40 meter, så har det ældre under dette været op til 75 meter langt og seks meter bredt. Det er arkæologernes antagelse, at langhusene under vikingetiden blev brugt som forsamlingshuse. Husene var inddelt i flere rum og kunne således deles af flere familier. Der var i midten et ildsted, og dyr kunne stå omkring ildstedet og være beskyttet fra kulden.

»Vi ved, at der i den vestlige del af den gamle bygning har været en smedje af en slags, hvor metal blev forarbejdet, og det er den eneste smedje, der kendes fra vikingebygninger på Island,« siger Bjarni Einarsson.

Langhusene blev fundet i den østlige del af Island, og arkæologerne mener at kunne datere det yngste til omkring 874 efter Kristus. Det er det år, hvor man mener, at vikinger kom til Island på flugt fra den norske konge Harald Hårfager. I langhuset fandt man perler med ornamenter, sølv og gamle mønter fra Skandinavien, siger Bjarni Einarsson. Blandt mønterne var romerske og mellemøstlige sølvmønter og små stykker sølv, der blev brugt som en slags valuta i vikingetiden. Under udgravningen af den 40 meter lange hal er der desuden fundet glasperler, ringe og vægte med mikroskopiske guldstykker.

Det er Bjarni Einarssons vurdering, at langhusene blev brugt til midlertidige ophold i sommerprioden eller efteråret. Der er tidligere fundet en lignende vikingebosættelse ved L'Anse aux Meadows i Newfoundland i Canada, som er dateret til omkring år 1000 efter Kristus. Ifølge Bjarni Einarsson viser disse bosættelser muligvis, at der har været flere vikingebosættelser på begge sider af Atlanten. Først havde vikingerne sæsonbestemte lejre, og siden kom de permanente bosættelser.

Luftfoto af langhusene. Det yngste er 40 meter langt, og det ældre under dette var helt op til 75 meter langt og seks meter bredt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarni Einarsson.

Bjarni Einarsson leder et privat arkæologisk firma, der tidligere har udgravet en vikingebosættelse i Vogur på Islands vestkyst. Denne bosættelse levede af at jage hvalrosser. Den nye udgravning støttes finansielt af Islands myndigheder.

Ifølge overleveringer og islandske krøniker flygtede Ingolf Arnarson og Leif Hrodmarsson fra det norske rige til Island, efter at de havde dræbt jarl Atles sønner. Derefter kom flere til og en medvirkende årsag til denne udvikling var, at Harald Hårfager havde erobret Norge og pålagt bønderne skat, hvilket vakte misfornøjelse. Mange høvdinge og bønder valgte derfor at forlade deres gårde frem for at finde sig i denne underkuelse.

Dette gav anledning til en stor udvandring fra Norge – først til de skotske øer og Irland, men siden til Island. Måske udvandrede også folk fra Sverige og Danmark, men sandsynligvis i langt mindre antal.

Der kom også folk fra de britiske øer, muligvis som trælle og tjenestefolk for vikinger fra disse øer. Genetiske studier af den islandske befolkning synes at bekræfte, at den tidlige befolkning både var af skandinavisk og irsk oprindelse. Undersøgelsen tyder på, at mellem 20 og 25 procent af islandske mænd havde irske forfædre. Et studium af DNA viser, at stammødrene til dagens islandske befolkning hovedsagelig kom fra Skandinavien og de britiske øer, men også havde indslag fra samer og centraleuropæiske befolkningsgrupper.