Nyt monument i Sydstaternes hovedstad fejrer »en anden side af historien« end slaveriets rædsler

Et nyt monument i Richmond viser en anden del af Sydstaternes historie, end historien om lidende slaver og den lovfæstede undertrykkelse, der fandt sted indtil 1960erne, sagde Ralph Northam, der er guvernør i Virginia, ved afsløringen.

 
Med indvielsen af et nyt monument, vil en by i Virginia vise at de har taget afstand fra deres konføderale baggrund. Video: CNN, Ritzau/Scanpix. Redigering: Andreas Hein. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rytterstatuen af general Robert E. Lee blev efter 131 års overherredømme over Monument Avenue i Richmond, Virginia, i USA, fjernet for omtrent to uger siden.

Efter en politimands drab på den sorte George Floyd i Minneapolis, Minnesota, i maj 2020 var statuen centrum for voldsomme protester mod racisme, men et nyt monument tæt på fortæller nu den anden side af historien om Konføderationen.

Lee-statuen var det først opstillede af flere monumenter på Monument Avenue. Monument Avenue ærede dem, der kæmpede for de 11 sydlige udbryderstater, Konføderationen, under Den amerikanske borgerkrig (1861-1865), og statuen er nu den sidste af monumenterne, der er blevet fjernet. Beboere i Richmond har gennem længere tid forsøgt at blokere for fjernelsen af statuen gennem flere søgsmål, men Virginias højesteret har afvist dem, hvorfor den demokratiske guvernør, Ralph Northams, beslutning om at fjerne statuen kunne træde i kraft.

Udbryderstaterne kæmpede for selvbestemmelse, primært fordi de ville bevare retten til at have slaver, eftersom Sydens økonomi var baseret på slaveri. Selvom Konføderationen kun eksisterede i fire år, bliver dens symboler stadig brugt af nogle – især hvide – amerikanere i Syden som et adelsmærke – og til at skræmme medborgere med andre hudfarver.

Onsdag blev et nyt monument i Richmond, tæt på stedet hvor Robert E. Lee stod, sat op. Publikum sad i silende regn, indtil to minutter før monumentet blev afsløret, da regnen holdt op, skriver CNN. Derfor var udsynet godt til at kunne se to 3,6 meter høje statuer af en mand og en kvinde, som holder et barn, efter de fik – eller tog – deres frihed.

»Emancipation and Freedom Monument« er designet af Thomas Jay Warren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jay Paul/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det nye monument er lavet på bestilling af Dr. Martin Luther King Jr. Memorial Commission.

Guvernør Ralph Northam kaldte dagen, hvor Lee-statuen blev fjernet, for »en af sine mest stolte dage«, og han hyldede myndighederne i Richmond for at transformere Konføderationens tidligere hovedstad til en progressiv og inkluderende by, skriver CNN.

»Vi taler ofte om, at vi skal sørge for at fortælle den fulde og sande historie om vores fælles fortid, og at vi skal sikre, at alle ved, hvor vi har været, så vi sammen kan skabe en mere inkluderende fremtid. Det inkluderer at fortælle om slaveriets rædsler og Jim Crow-æraens terror. Men i dette monument ser vi en anden side af historien. Disse figurer legemliggør frigørelsens og frihedens kraft,« sagde guvernør Northam ifølge mediet.

På dokumentet, som kvinden holder, står der 1. januar 1863. Det var den dag, Abraham Lincolns såkaldte Emancipationserklæring trådte i kraft, og slaverne i Konføderationen formelt blev frigivet. I de stater, der støttede Unionen og Abraham Lincoln, blev slaverne først frigivet to år efter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jay Paul/Reuters/Ritzau Scanpix.

Jim Crow-lovene er en fællesbetegnelse for en række love og regler, der skulle sørge for den vedblivende undertrykkelse af især sorte mennesker i USA, blandt andet ved at begrænse stemmerettigheder og ved raceadskillelse. De sidste Jim Crow-love blev fjernet ved føderale love i 1964 og 1965.

Ved foden af monumentet står navne på ti sorte borgere fra Virginia – fem, der kæmpede mod slaveriet, inden det formelt blev ophævet, og fem, der kæmpede for ligeret mellem 1865 og 1870. Herunder Mary Elizabeth Bowser, der var spion for Unionen i Konføderationens præsidentbolig, og John Mercer Langston, der var Virginias først sorte medlem af Repræsentanternes Hus.