Nye møbler på Borgen

To af Christiansborgs mest benyttede faciliteter – restaurant 'Brydesen' på 2. sal og pressecenteret – har fået nye møbler.

Loungeområdet i Folketingets pressecenter har fået asymmetriske hvilestole designet af Busk + Hertzog. De produceres af Zero4 og koster ca. 12.000. Foto: Claus Starup/Danske Møbler Fold sammen
Læs mere

Efter et hektisk efterår får Folketingets medlemmer og de fastansatte forhåbentlig nu tid til at nyde moderniseringen af deres store fælles arbejdsplads.

Som led i et flerårigt projekt er to af de mest benyttede lokaler – restauranten på 2. sal og pressecentret – nemlig sat i stand.

- Det er en balancekunst at få et 100 år gammelt hus til at fungere som et moderne kontorhus, siger Folketingets arkitekt, Henrik Levison, til Møbelindustriens blad ”Danske Møbler”. Han er, sammen med rådgivere udefra, ansvarlig for projektet.

- Vi lider af pladsmangel”, fortæller Henrik Levinson. - Vi har ca. 59.000 kvm til rådighed for de godt 1.2000 personer, der arbejder i Folketinget, samt de ca. 2.000 gæster, der i gennemsnit besøger parlamentet hver dag.

I det nyindrettede pressecenter har industriel designer Henrik Tengler tegnet 29 nye arbejdspulte, der alle er hæve-/sænkbare. I samme lokale er der indrettet loungeområde, og her har man valgt en symmetrisk hvilestol, K2, designet af Bus+Hertzog.

Wegner-stole

Det mest kendte lokale – foruden selve Folketingssalen – er vel nok restauranten på 2. sal, der går under navnet 'Brydesen'.

Her har Henrik Levison selv tegnet bænke og borde, mens Wegner-stolene er af ældre dato.

Dem tegnede den berømte arkitekt specielt til Christiansborg i 1986. Stolene finder kun her, og er i forbindelsen med nyindretningen blevet renoveret.

Flere moderniseringer

Det er Slot- og ejendomsstyrelsen, der ejer selve Christiansborg, men den indvendige indretning og vedligeholdelse påhviler Folketinget.

Lige nu er tårnet ved at blive repareret og til foråret skal hovedindgangen renoveres.

Bl.a. skal indgangen gøres mere brugervenlig for handicappede. De fleste moderniseringer finder sted i sommerferien, hvor der kun er få besøgende.