Ny udstilling: Er kongerækken et forældet begreb – skal vi i stedet tale om regentrækken?

Danmarks Borgcenter i Vordingborg åbner snart udstillingen »Magtens dronninger«, der zoomer ind på syv stærke dronninger. Centrets chef mener, at vi i ligestillingens tegn bør tale om regentrækken i stedet for kongerækken.

Tre ud af de syv dronninger, som portrætteres på udstillingen »Magtens dronninger«. Fra venstre Margrete I (1353-1412), Berengária af Portugal (1198-1221) og Sofia af Minsk (1140-1198). Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Lyngvild/Fotocollage: Berlingske
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I år kan dronning Magrethe fejre sit 50-års regentjubilæum, og i den anledning viser Danmarks Borgcenter i Vordingborg udstillingen »Magtens Dronninger«.

Udstillingen sætter fokus på syv stærke dronninger, blandt andre dronning Philippa, Margrete Sprænghest, Agnes af Brandenburg og Margrete 1.

De spillede i en verden domineret af mænd alle en aktiv rolle i ledelsen af deres lande. Enten som stedfortræder for deres mænd, der var i krig, på rejse eller af andre årsager var fraværende. Eller som handlekraftige kvinder, der i egen ret søgte og greb magten.

»De har ikke fået en plads i historien, der står mål med deres ansvar og betydning. De blev glemt i skyggen af ham, det hele tiden handler om: kongen, overhovedet, manden,« skriver Danmarks Borgcenter i pressematerialet.

Da dronning Margrethe II blev født, kunne kvinder ikke blive regenter, og derfor stemte danskerne i 1953 om en ændring af tronfølgeloven. Loven blev ændret, og Margrethe kunne dermed blive dronning.

Men vi taler stadig om kongerækken, og det undrer Nanna Holm, arkæolog og faglig leder på Danmarks Borgcenter. Hun mener, at man i ligestillingens tegn burde ændre ordet »kongerækken« til »regentrækken«.

»I arkæologien kommer vi meget tæt på, hvem der har bygget forskellige ting på forskellige tidspunkter, og her viser det sig, at kvinder i nogle tilfælde har spillet en langt større rolle i historien, end man hidtil har troet. Det kan vi udlede, fordi vi i dag kan datere byggerier utroligt præcist,« siger Nana Holm.

Stærke kvinder skjult i historie

Ofte får kongerne æren for byggerier eller ledelsen af landet, selv om de for eksempel var på rejse og slet ikke befandt sig i landet på det givne tidspunkt. I virkeligheden stod stærke kvinder i nogle tilfælde bag byggerierne og ledelsen af landet.

»Da vi skulle skabe udstillingen, begyndte vi at læse op på disse kvinder, hvilket er svært, fordi de ikke er omtalt i de almindelige historiebøger. Vi var nødt til at gå til de originale kilder, og så finder man ud af, at disse kvinder i virkeligheden har været regenter og i perioder har udrettet ting, hvor deres børn var små, og hvor det så efterfølgende er en søn, som bliver tilskrevet det, som de har udrettet,« siger Nana Holm.

Margrete I (1353-1412) er en af danmarkshistoriens stærke og kendte kvinder, men der er mange andre kvinder, som har ledet landet, og som ikke har den plads i historien, som de set med nutidens øjne fortjener. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Lyngvild.

Som eksempel nævner hun Erik Menved, som – efter at hans far, Erik Klipping, blev dræbt i Finderup Lade – er blevet tilskrevet det, som hans mor, dronning Agnes, i virkeligheden udrettede. Det var hende, som indkaldte til danehof, der var middelalderens »parlament«, og det var hende, som underskrev dokumenter og love.

»Det var dog hendes søn, Erik Menved, der dengang var barn, som fik kredit for det. Derfor begyndte vi at diskutere, hvorfor hedder det kongerækken. Og hvorfor hedder det stadig kongerækken, når vi har to kvindelige regenter i historien, som jo ikke var konger?« spørger Nana Holm.

Vil åbne debat om kongerækken

Hvilken betydning ville det have at ændre betegnelsen kongerække, alle ved jo, at der også har været to kvindelige regenter?

»Vi har en tronfølgelov, som betyder, at både drenge og piger kan blive regent. Kongerækken er en konstruktion, som blev vigtig under Enevælden og igen i Guldalderen. Når man kigger i de historiske kilder, har man accepteret kvinder ved magten.«

Hvad vil en ny betegnelse betyde?

»I 2020 satte Kongehuset Valdemar 3. på kongerækken med den forklaring, at man ville give en klarere billede af kongerækken. Men han var ti år, da han blev konge, og han blev kaldt marionetkongen. I virkeligheden var det grev Gerhard 3., som blev kaldt for den kullede greve, der var hans formynder, og som styrede landet. Hvis man putter flere konger ind i kongerækken for at få et klarere billede, skulle vi så ikke hellere have det helt klare billede, så vi kan se, hvem der reelt set har haft magten?«

Hvis man gjorde det, ville der dukke flere kvinder op, mener Nana Holm. For eksempel den fantastiske dronning Fillipa, en engelsk prinsesse, som var gift med kong Erik af Pommern.

»Han tog på et tidspunkt på pilgrimsrejse til Jerusalem, og i den periode blev Filippa regent og ledede landet i to år. Dette fremgår dog ikke af kongerækken, og det er jo mærkeligt. I dag bliver man anerkendt for sit talent og for det, man kan, fremfor hvilket køn, man har.«

Udstillingen »Magtens dronninger« går både tæt på de syv dronninger og rejser spørgsmål om deres plads i historien. Udstillingen kan ses På Danmarks Borgcenter i Vordingborg 15. juni til 23. oktober.