Ny rapport: Færre danskere laver hjemmelavet mad

Takeaway og færdigmad er in. Hjemmelavet mad er kraftigt på retur. Og det går ud over både helbredet og den gastronomiske dannelse, advarer ekspert.

Andelen af danskere, der laver »helt hjemmelavet mad«, som det hedder, er faldet fra 55 procent i 2015 til 48 procent  i 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Færre og færre danskere laver deres egen mad derhjemme.

Det viser den årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner fra Madkultur18, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet. Og det er en ond spiral, mener Madkultur18s direktør, Judith Kyst. I forordet til undersøgelsen skriver hun blandt andet:

»Madlavning er nødvendigt for at videreføre og udvikle vores madkultur. Madkultur handler om den måde, vi er sammen og den måde, vi behandler vores
kroppe, vores jord og vores medmennesker. En levende madkultur er fundamentet for vores helbred og vores livskvalitet.«

Helt præcist er andelen af danskere, der laver »helt hjemmelavet mad«, som det hedder, faldet fra 55 procent i 2015 til 48 procent  i 2018. I samme periode er antallet af danskere, der hver dag bruger under 15 minutter i køkkenet på aftensmaden, steget fra 26 procent  til 32 procent, og hvad angår weekendmiddagen, som danskerne ellers bruger mest tid på, ofres der også markant færre minutter på sagen. Måske ikke så overraskende er forbruget af færdiglavet mad og takeaway samtidig gået frem.

Men gør det noget?  Er det for eksempel ikke bedre at købe færdigmad, færdigretter eller takeaway end at stå derhjemme og bande og svede og lave uengageret mad af dårlige råvarer?

»Det kommer an på, hvad du køber,« siger Judith Kyst.

»Der er meget stor forskel på at få understøttet sin madlavning og på at få erstattet sin madlavning. De varer, der erstatter, og de varer, der understøtter, er også af meget forskellig lødighed. Der er forskel på færdighakket grønkål og færdig pulversauce. Der findes både sund og usund færdigmad. Men vi kan se, at 20 procent af de danskere, der er med i vores undersøgelser, siger, at de synes, at de spiser meget usundt, når de køber færdigmad.«

Og så er der den gastronomiske dannelse?

»Ja. Når du køber en hel gulerod, kan du forholde dig til dens friskhed. Du kan forholde dig til den som råvare. Du kan snitte den eller stege den eller behandle den på andre måder. Når du derimod køber den færdigsnittet, har den ikke bare tabt smag. Der er også  kun én måde, du kan bruge den på.«

»»Der er meget stor forskel på at få understøttet sin madlavning og på at få erstattet sin madlavning."«


Hvordan hænger den generelt faldende lyst til at lave mad sammen med, at der aldrig  nogensinde før har været så mange gode madprogrammer og så mange gode kogebøger og så mange gode opskrifter på nettet, som der er i dag?

»Vores undersøgelse viser, at livsstilsinteressen er til stede hos os danskere, og at der er ting, vi gerne vil gøre i den ideelle verden. Den ideelle verden findes bare ikke til hverdag, og samtidig bliver det nemmere og nemmere at springe madlavningen over.«

Og hvad med de utroligt mange gode restauranter, vi har fået herhjemme? Er de en del af problemet, eller er de en del af løsningen?

»De er en del af løsningen, hvis vi bruger dem klogt. Gastronomien vil nok  blive ved med at befinde sig inden for en sluttet kreds af madnørder, men den har nogle grundpiller omkring arbejdet med de gode råvarer og omkring det at kere sig om selve måltidssituationen. De grundpiller kan vi godt overføre til hverdagsgastronomien.«

Hvad gør du selv?

»Jeg får en måltidskasse én gang om ugen. Hvad mad angår, udliciterer jeg altså min tankevirksomhed fra mandag til torsdag.«