Ny Netanyahu-dokumentar: »Han er lidt som en skuespiller - hvert et ord er nøje udvalgt«

Dokumentaren »King Bibi«, der i denne uge får premiere på den jødiske filmfestival i København, tager seeren på en rejse gennem Israels Premierminister Benjamin Netanyahus vej til magten. Berlingske har mødt instruktøren Dan Shadur i Tel Aviv til en snak om dokumentaren, der har fået selveste hovedpersonen til at afsætte tid af til at se den.

ISRAEL-DEFENCE
Foto: JACK GUEZ

Der er få steder i verden hvor en demokratisk valgt leder bliver tituleret – halvt beundrende, halvt ironisk – som konge blandt de vælgere, der har stemt på vedkommende. Israels premierminister Benjamin »Bibi« Netanyahu er én af dem. Dokumentaren »King Bibi« indleder med en scene fra 2015, hvor Netanyahu med et blik af stål skuer ud over FNs generalforsamling, inden han uddeler en verbal lussing til verdens ledere.

»70 år efter mordet på seks millioner jøder, lover Iran at udslette mit land og dræbe mit folk. Og responsen fra denne institution har været absolut ingenting. Komplet stilhed,« tordner Netanyahu fra talerstolen, som en skolelærer, der skælder uvorne elever ud.

Netop FN bliver dén platform, hvor Netanyahu starter sin rejse mod magtens tinde som Israels ambassadør i 1984. Instruktøren bag dokumentaren, Dan Shadur, er ikke i tvivl om, at Netanyahus tid i USA som Israels vagthund, gav ham en enorm fordel i Israelsk politik på sigt. Fra start blander den unge Netanyahu privatliv og karriere sammen, og sørger for stille og roligt at opbygge legenden om ham selv; folkets mand.

»Som søn af en historiker er Netanyahu blevet opdraget til at være herre over sin egen historie, og hvordan den fortælles. I 1976 rammes Netanyahu familien af en tragedie, da »Bibi«’s bror, Yonatan (Yoni) bliver dræbt under operation Entebbe i Uganda. Yoni bliver en folkehelt, og den unge Netanyahu får til opgave at være familiens talsmand i de israelske medier, der alle vil have en bid af historien,« fortæller Shadur.

Redningsaktionen befriede 102 gidsler om bord på et fly fra Tel Aviv mod Paris, kapret af palæstinensiske terrorister og tvunget til at nødlande i Uganda. Med ét blev »Bibi« kendt i hele Israel, og medierne kunne ikke få nok af historien om helten Yoni. Dokumentaren viser nogle af de tidligste TV-interviews med Netanyahu, der viser sig at være et naturtalent i medieoptræden.

BMINTERN - King Bibi-filmen. Fold sammen
Læs mere

For at forstå Netanyahus vej til succes, må man undersøge hans brug af medier, hvilket da også er dokumentarens omdrejningspunkt. Seeren bliver tidligt introduceret til lydoptagelser af medieeksperten Lilyan Wilder, der blev hyret af Netanyahu i sin tid i USA.

Wilder, der bl.a. har rådgivet Oprah Winfrey og George W. Bush, er kendt for bogen »Syv trin mod frygtløs tale«. Samtidig træner Netanyahu med en instruktør i sit hjem foran et kamera. I en af scenerne ser man, hvordan denne træning udfolder sig. »Det er ligesom at være skuespiller,« siger Netanyahu.

»Du kan nærmest se det på ham. Hvordan han går i karakter, når han begynder at tale. Lidt ligesom en skuespiller. Hvert et ord er nøje udvalgt,« siger Shadur og tilføjer, at måden Netanyahu leverer sit budskab på, må være hans stærkeste egenskab.

Medierevolutionen

Da Netanyahu vender tilbage til Israel og bliver valgt som leder af det højreorienterede Likud parti i 1993, bliver han mødt med skepsis af medierne. Forskellen på dengang og i dag er, ifølge Shadur, at de etablerede medier var utroligt stærke på dét tidspunkt.

»Folk stolede simpelthen mere på medierne dengang. En anden vigtig forskel er, at Netanyahu lavede en masse interviews i israelske medier, hvor han forsøgte at vinde hele befolkningens tillid. Og mediernes for den sags skyld. Det var altså på mange måder fuldstændig modsat situationen i dag,« siger Shadur.

Der gik ikke lang tid, inden Netanyahu for alvor kom i åben krig med de israelske medier. Det første store opgør skete, da det blev afsløret, at den nyvalgte Likud-leder havde haft en affære med en anden kvinde. Shadur mener dog, at Netanyahu af flere forskellige årsager selv bragte affæren i rampelyset.

»Netanyahu valgte selv at fortælle historien, om et telefonopkald hans kone, Sara, modtog, hvor en anonym person angiveligt truede med at lække en sexvideo af ham og en anden kvinde. Han kunne have gået til politiet, men valgte at involvere medierne. Jeg tror, at hans narcissistiske natur fik ham til det. Hele Israel skulle involveres i hans privatliv,« siger Shadur.

Affæren fik stor opmærksomhed, men Netanyahu vendte det hurtigt til sin fordel. I et TV-interview rasede han mod medierne, og advarede om konsekvenserne for demokratiet, når privatlivet ikke er fredet. Netop demokratiet skulle vise sig at blive et tilbagevendende element i Netanyahus angreb på medierne og retssystemet.

Efter valgsejren i 1996 blev Netanyahu klandret for at have medvirket til at oppiske den hadske stemning, der resulterede i mordet på den daværende premierminister Yitzhak Rabin. De første korruptionsanklager ramte også Netanyahu i den periode. Han afviste begge anklager som mediepropaganda, en konspiration fra venstrefløjen, der var ude på at vælte ham. Valgnederlaget i 1999 til Ehud Barak fik dog Netanyahu til at ændre strategi i årene efter. I 2007 lancerede Las Vegas milliardæren Sheldon Adelson gratisavisen »Israel Hayom« (Israel i dag), der havde til formål at dække Netanyahu favorabelt. Som et slags modstykke til de eksisterende israelske medier. På samme tid oplevede verden en revolution i form af de sociale medier.

Denne kombination gav Netanyahu to kommunikationsformer, der senere viste sig at være mere magtfuld end de resterende israelske medier tilsammen.

»Der er ingen tvivl om, at lanceringen af Israel Hayom og sociale medier er afgørende for Netanyahu’s videre success. Han kan pludselig omgå de medier, der i årevis havde ydmyget ham. Og så har han forberedt sig siden 1980erne på denne type kommunikation. At kunne udtrykke sig i korte, præcise sætninger. Små visuelle meddelelser direkte til folket er en gave for en leder som Netanyahu,« siger Shadur. Netanyahu’s modstandere i israelsk politik bliver set som amatører i forhold til ham, når det handler om at kommunikere til masserne. På ugentlig basis, nogle gange dagligt, formår Netanyahu at lave korte videoer med heroisk underlægningsmusik, der når hans millioner af følgere på Facebook. Som taget ud af Lilyan Wilder’s syv trins-bog, taler han fra hjertet, i øjenhøjde, men med enorm autoritet direkte til sine vælgere.

BMINTERN - King Bibi-filmen. Fold sammen
Læs mere

Alt dette bruger Netanyahu på mesterlig vis i sin kommunikation til det israelske folk. Den eneste ting, der på nuværende tidspunkt kan spænde ben for Netanyahu’s 5. valgsejr, når israelerne går til stemmeurnerne 9. april, er en række korruptionsanklager.

»Han har forstået, at han skal angribe medierne. At de er hans fjende. Det er fascinerende, at historien gentager sig på denne måde. Vi har oplevet alt dette én gang før,« siger Shadur. Instruktøren mener, at tilliden til de etablerede medier er så lav, at Netanyahu let kan overbevise sine vælgere om, at han taler sandt.

Højdepunktet i det drama, der har udspillet sig i Israel, mellem Netanyahu og medierne, kulminerede 7. januar i år. I løbet af dagen annoncerede den israelske premierminister, at han ville levere en »dramatisk meddelelse« til nationen kl. 20.00. I timerne op til talen spekulerede medierne i meddelelsens indhold. Sidste gang Netanyahu annoncerede sådan en tale, afslørede han Mossads - den israelske efterretningstjenestes – spektakulære operation i Iran.

Der var altså lagt op til det helt store drama, der fik 4,5 millioner israelere til tænde for TVet for at se premierministeren adressere nationen. Der gik dog ikke lang tid, før det viste sig, at den dramatiske meddelelse var et påskud for at få så mange seere så muligt til at høre Netanyahu angribe medierne og retssystemet. Korruptionsanklagerne har intet på sig, gentog Netanyahu, snarere er de et udtryk for en konspiration fra venstrefløjen og medierne om at vælte ham.

Shadur mener, at den revolution, som medierne har undergået, har forvrænget vores syn på hvad der er sandt og falsk:

»Hele vores forståelse af sandhed er forvrænget. Vi har simpelthen ikke redskaberne til at forstå, hvad der er virkelighed, og hvad der ikke er,« siger Shadur.

BMINTERN - King Bibi-filmen. Fold sammen
Læs mere

Jotam Confino er journalist for nyhedsstationen i24NEWS i Tel Aviv, og bliver ofte brugt som Israel-korrespondent for Radio24syv.