Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved Nationalmuseets resultat: Var Egtvedpigen alligevel fra Danmark?

Nationalmuseets forskere konkluderede, at Egtvedpigen og Skrydstruppigen, begge fra bronzealderen, kom fra Sydtyskland. I DRs »Historien om Danmark« var det et af de bevægende øjeblikke, da forskeren afslørede dette resultat. Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved Nationalmuseets resultat.

Egtvedpigen og Skrydstruppigen er måske fra Danmark alligevel
Kohalehår fra snor i Egtvedpigens grav fotograferet den 31. august 2018. Historien om to af Danmarks mest berømte gravfund skal måske skrives om for anden gang på få år. Nyt studie modsiger Nationalmuseet, der dog står fast på, at bronzealderpigerne indvandrede fra Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Det vakte opsigt, da forskere for et par år siden afslørede, at kvinderne i to berømte gravfund ikke var fra Danmark. Det viste sig nemlig gennem naturvidenskabelige undersøgelser at Egtvedpigen og Skrydstruppigen kom sydfra. Undersøgelsen var foretaget af Nationalmuseet i 2015 af Egtvedpigen, og i 2017 analyserede man Skrydstruppigen, og i begge tilfælde mente forskerne, at de kom fra Sydtyskland.

I Nationalmuseets undersøgelse, udført af Karin Margarita Frei, målte man mængden af strontium i pigerne, og denne mængde svarede ikke til, hvad man fandt i de områder, hvor de blev fundet. Konklusionen var derfor, at de ikke stammede fra den egn, hvor de døde. Sagen med Egtvedpigen vakte stor opmærksomhed og blev vist i DRs serie »Historien om Danmark«, hvor det blev fastslået som sandhed, at pigen kom sydfra.

Ny undersøgelse kan ikke bekræfte Nationalmuseets resultat

En ny undersøgelse synes nu at sætte spørgsmålstegn ved Nationalmuseets konklusioner, skriver videnskabsmagasinet Videnskab.dk. Erik Thomsen, der er lektor emeritus ved Geoscience på Aarhus Universitet, har sammen med kollegaen Rasmus Andreasen skrevet en artikel i det videnskabelige magasin Science Advances, hvor de kritiserer Nationalmuseets konklusioner. Ifølge Erik Thomsen og Rasmus Andreasen glemte forskerne fra Nationalmuseet at tage højde for, at landbrugets brug af kalk har påvirket undersøgelsen, idet kalk indeholder strontium. Ifølge Erik Thomsen ændrer kalken fra landbruget strontium-værdierne i danske vandløb. Det vil sige, at strontiumværdierne i vandløb ved Egtved og Skrydstrup er blevet påvirket af af landbrugets kalkbrug.

At pigerne blev placeret i Sydtyskland skyldtes, at strontiumværdierne der er højere end i Egtved og Skrydstrup. Erik Thomsen og Rasmus Andreasen indhentede prøver fra urørte skovområder langt væk fra landbrugsområder og de fandt strontiumværdier, der passer med strontium-værdierne i pigerne.

Nationalmuseet fastholder deres vurdering

Men professor Karin Margarita Frei fastholder sin tolkning af pigernes oprindelse og mener, at Erik Thomsen og Rasmus Andreasen drager forkerte konklusioner. Ifølge Karin Margarita Frei har de to forskere ikke anmvendt tilstrækkelig store koncentrationer til at konkludere, som de gør. Hun fastholder, at pigerne kom sydfra.

Fortællingen om Egtvedpigen indgik hurtigt i den hjemlige debat om indvandring, for sagen kunne tyde på, at den danske befolkning slet ikke var etnisk »ren«, men at den danske befolkning altså var sammensat af mange forskellige etniske mennesker. I Politiken blev forskeren Karin Margarita Frei, der havde gennemført undersøgelsen, citeret for at sige: »Man har lige siden fundet af Egtvedpigen formodet, at hun med sit blonde hår og det karakteristiske snoreskørt har været pæredansk. Men vores nye analyser af hår, negle og tænder fortæller en helt anden og meget overraskende historie.«