Ny forskning: Så mange timer tager det at udvikle et venskab

Det tager tid at udvikle et venskab. Og nu har videnskaben undersøgt, hvor længe det faktisk tager.

Foto: HO. Det er ikke nok at spørge til weekenden eller ferien, hvis man vil udvikle et venskab. Så skal man investere i den anden og forsøge at gå et niveau dybere end overfladisk snak, siger psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. Her er det nogle af verdens bedst kendte venner fra TV-serien »Friends«, der er samlet.
Læs mere
Fold sammen

Nogle ting tager bare tid. Og at udvikle et solidt venskab er en af de ting.

I et nyt amerikansk studie publiceret i Journal of Social and Personal Relationships er det blevet kortlagt, hvor lang tid det tager at udvikle et venskab, og hvor længe der går, før man kan gå fra ven til bedste ven.

Konklusionen er, at det tager omkring 50 timers interaktion at bevæge sig fra bekendt til perifer ven. For at tage skridtet fra perifer ven til ven kræver det ifølge undersøgelsen en indsats på 90 timer.

Vil man helt op på niveauet bedste ven, skal der lægges mere end 200 timer i venskabet.

I undersøgelsen er der også zoomet ind på, hvad man så skal bruge den tid på. For det er langtfra ligegyldigt, hvad man foretager sig i de timer.

I studiet var der eksempler på folk, som brugte hundredvis af timer sammen eksempelvis på arbejdspladsen. Men de så ikke hinanden uden for arbejdspladsen og betegnede blot kollegaen som en bekendt.

Jeffrey Hall, som er professor i kommunikation ved University of Kansas og står bag undersøgelsen, fortæller ifølge Psychology Today, at det handler om at investere noget i venskabet.

Siger man bare hej, når man møder en kollega, eller spørger man ind til, hvordan de har det, siger han som eksempel.

Og den pointe tilslutter psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard sig.

»Ved at spørge mere grundigt og personligt vises et ønske om reel investering i den anden og lyst til at høre om emner, der går et niveau dybere end overfladisk snak om ferier og weekendaktiviteter,« siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Der er også forskel på, om man snakker fortroligt om ting i arbejdsregi - eksempelvis andre kolleger eller chefen - eller om man deler ting af mere privat karakter.

»At dele ting fra det dybe privatliv tager tid og små skridt at nå frem til. Hvis interessen i at blive mere privat ikke modsvares af den anden, kan det være svært at gå tilbage til neutral uden at føle sig afvist,« pointerer hun.

Hun forklarer, at de venskaber lettest opstår som følge af en jævnlig berøringsflade. Det kan være et naboskab, kolleger, aftenskole eller sport.

Her skrider processen nemlig frem i en naturlig hastighed.

»At vise åbenhed, interesse og glæde ved at se den anden vil være det bedste fundament for at få et venskab til at vokse frem i disse sammenhænge,« siger hun, men nævner et forbehold:

»Det kan dog lige så meget handle om - lidt som med parforhold - om begge parter er et sted i livet, hvor der er tid og plads til at dyrke nye venskaber. Hvis den ene lige er flyttet til byen, og den anden har en kæmpe vennekreds allerede, så står man med ulige odds.«

/ritzau fokus/