Ny debat om ikkejøder i jødiske roller: »Danske jøder har knuselsket Ghita Nørby i rollen som Sarah Levin«

Kan den ikkejødiske stjerneskuespiller Helen Mirren spille Israels statsleder Golda Meir? Fremstillingen af jøder i film og tv-serier er atter til diskussion, men danske jøder er skeptiske overfor kritikken.

Danske jøder er skeptiske over for den amerikanske og britiske debat, hvor ikkejødiske skuespillere kritiseres for at påtage sig jødiske roller. Her er det skuespillerne Ghita Nørby og Anette Støvelbæk ved premieren i 2015 på Folketeatrets opsætning af Henri Nathansens drama »Indenfor murene«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hauerbach Peter/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Debatten om repræsentation af minoriteter i film og serier tog i denne uge en ny drejning, da den jødiske britiske skuespiller Maureen Lipman kritiserede, at den ikkejødiske Helen Mirren er blevet castet til at spille Israels legendariske statsleder Golda Meir.

Sidste år var den amerikanske komiker Sarah Silverman ude med en tilsvarende kritik af Hollywoods casting af ikkejøder som jødiske karakterer, hvilket hun betegnede som »jewface«, idet hun brugte en omskrivning af det stærkt kritiserede fænomen »blackface«, hvor hvide agerer sorte ved at sværte sig selv i hovedet.

I Danmark siger kommunikationsansvarlig for Mosaisk Trossamfund Michael Rachlin, at han endnu har til gode at tale med danske jøder, der problematiserer, at ikkejøder spiller jødiske roller.

»Der er ikke mange herhjemme, der deler de amerikanske og britiske synspunkter. Den identitetspolitiske tilgang er anderledes. I den henseende foretrækker danske jøder at være inkluderende over for ikkejødiske skuespillere,« siger Michael Rachlin.

I den forbindelse nævner han et klassisk stykke dramatik med jødiske karakterer, nemlig Henri Nathansens teaterstykke fra 1912, »Indenfor murene«, der er blevet opført talløse gange på danske scener med ikkejødiske skuespillere.

»Danske jøder har knuselsket Ghita Nørby i rollen som Sarah Levin i 'Indenfor murene', som er et meget dansk stykke om jødedom og en central del af dansk kulturhistorie,« siger Michael Rachlin.

Når det i Storbritannien har trigget, at Helen Mirren skal spille Golda Meir, handler det mere om, at de to kvinder er forskellige udseendemæssigt, siger han, der selv finder kravet om jødiske skuespillere i jødiske roller problematisk.

»Ikkejøder har i flere hundrede år gestaltet jøder i teaterstykker. Det er en integreret del af kulturen, at ikkejøder spiller roller som Shylock i »Købmanden fra Venedig«, så det er ikke så lige til at skulle rulle flere hundrede års kulturhistorie tilbage ud fra et identitetspolitisk standpunkt. For mig er det vigtigt, hvordan jøder bliver repræsenteret – ikke af hvem,« siger Michael Rachlin.

Gangsternes advokat

Journalist og forfatter Heidi Laura, der er ph.d. i jødisk kulturhistorie, er enig med Michael Rachlin, når det handler om at caste ikkejøder til jødiske karakterer.

»Selve definitionen på at være skuespiller er jo at fremstille en anden person, end den du er. Så jeg går 100 procent ind for, at andre end jøder skal kunne spille jødiske. Til gengæld kan man godt opfordre til, at man sætter sig godt ind i hvilken slags jøde, ens karakter er. Der er nemlig mange slags jøder, og man bør selvfølgelig forsøge at undgå det stereotype,« siger Heidi Laura, der blandt andet har skrevet bogen »Den jødiske verden« om global jødisk kultur.

Hun siger, at filmverdenen har brugt nogle meget faste stereotyper, når det handler om fremstillingen af jøder, og at jøder selvfølgelig har været opmærksomme på negative stereotyper, der typisk har taget udgangspunkt i Shakespeares pengegriske Shylock-figur.

Den type kan man stadig se et ekko af i moderne film og tv-serier, siger hun.

»I mange mafia/gangsterfilm er forbrydernes advokat tit en ‘jødisk’ type,« siger Heidi Laura.

I efterkrigstiden er mere positive, men stadig stereotype, karakterer dukket op, såsom den vise, melankolske ortodokse jøde, som man blandt andet kan se i Ingmar Bergmans »Fanny og Alexander«, eller Woody Allens faste gestaltning af sig selv som neurotisk storbyintellektuel jøde.

»De stereotyper har jøderne ikke haft noget imod og måske ovenikøbet taget til sig, men stereotypen er selvfølgelig stadig problematisk som fremstilling. Alle jøder i verden er jo ikke Woody Allen,«  siger Heidi Laura.

Asude Kalebek og Baris Arduç i den tyrkiske Netflix-serie »The Club«. Serien er et eksempel på, at der i de senere år er kommet større variation i jødiske karakterer på film og tv, siger forfatter Heidi Laura. Foto: Netflix Fold sammen
Læs mere

Først for ganske nylig er andre slags jøder end ovennævnte dukket op i tv-serier og film, siger Heidi Laura, der nævner de tyrkiske jøder i »The Club«, marokkanske jøder i »Valley of Tears« og de arabisktalende, irakiske jøder i tv-serien »Fauda« – alle tre serier, der vises på Netflix.

Endelig er der også kommet israelske serier som »Shtisel« og »Unorthodox«, der giver et usædvanligt dybt og nuanceret indblik i de ortodokse jødiske miljøer. Skuespilleren Oscar Isaac spiller den ene part i genindspilningen af »Scener fra et ægteskab«, og karakteren er i denne serie blevet skrevet som en sekulær jøde, der har en fortid i et ortodoks jødisk miljø.

»Jeg fik et mindre chok, da jeg erfarede, at Oscar Isaac ikke er jødisk, men bare har researchet sin rolle så godt, at det jødiske kan aflæses ned i hans mindste gestik; et glimrende eksempel på, hvorfor ikkejøder godt kan spille jøder,« siger Heidi Laura.