Ny bog: Sygdomme slog flere mennesker ihjel end krige

Epidemier ændrede historiens gang og slog flere mennesker ihjel end samtlige krige. Coronakrisen har fået os til at at forstå disse sygdommes betydning. Ny bog af Jeannette Varberg og Poul Duedahl fortæller om 10.000 års epidemier ledsaget af et dårligt efterord.

Pest var blot èn ud af mange epidemier, der ramte Europa. Faktisk døde flere mennesker af epidemier end af krige. Billedet af to pestsyge er fra et middealderligt skrift. . Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Det er tankevækkende, at epidemier har kostet flere menneskeliv end alle verdenshistoriens krige tilsammen. Alligevel er det krigene, der fylder historiebøgerne og ikke epidemierne, som hurtigt glemmes. Måske vil den seneste coronaepidemi ændre det forhold, men historikerne Jeannette Varberg og Poul Duedahl er pessimistiske i deres nyeste bog »Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie«.

»Jøderne var en forfulgt minoritet uden magt, mens anklagerne mod Kina jo går på det kommunistiske regime og ikke befolkningen som sådan.«


Titlen refererer de fire apokalyptiske ryttere, der er nævnt i Det nye Testamente og henviser til en hvid, en rød, en sort og en gustengul rytter, der symboliserer krig, erobring, hungersnød og død. Det er denne sidste gustengule rytter, som er titlens fjerde rytter.

Da syfilis kom til Europa

De to historikere, der begge har skrevet vigtige og roste historiebøger, tager læserne med på en velfortalt gennemgang af alle de plager, der har ramt menneskeheden. Og er man ikke bleg for at læse om et utal af forskellige sygdomme, så er det munter læsning fortalt med overskud. En af de sygdomme, som forfatterne nævner, er syfilis, som i 1400-tallet ramte Europa. Muligvis var det Columbus, der bragte sygdommen med sig fra Latinamerika, hvor den hurtig bredte sig til havnebyernes bordeller. Spanske lejesoldater bragte sygdommen med sig til pigerne i Napoli i slutningen af 1400-tallet og senere fik franske soldater sygdommen, der bevirkede, at kønsorganerne »rådnede bort, faldt af, og de døde«.

Syfilissen var den første sygdom, der blev almindelig anerkendt som en seksuel overført sygdom. Sygdommen kom til Danmark, da kong Hans indkaldte fremmede lejesoldater i sin krig mod Sverige. Kongen krævede, at prostituerede skulle gå klædt med specielle klæder, så man kunne genkende dem for at forhindre smittespredningen, men det hjalp ikke meget og kong hans døde selv, ifølge forfatterne, af sygdommen. Deres påstand om, at kong Hans også selv fik sygdommen er udokumenteret, og de fleste historiebøger beretter, at Hans faldt af sin hest ved Skjern Å og blev våd og forkølet og døde af denne forkølelse, men OK, historien bliver da bedre af forfatternes påhit.

Den fine nederlandske maler Michel Sweert malede omkring 1652 dette maleri af en antik by, der er ramt af pesten. I forgrunden ses døde eller døende mennesker og sørgende slægtninge. Da pesten i 1711 ramte Danmark blev jøderne beskyldt for at have forgiftet brøndene, og flere blev anholdt, men kongen frigav dem. Jeanette Varberg og Poul Duedahl sammenligner beskyldninger mod jøderne med beskyldningerne mod kineserne for at have skabt coronaepidemien. Det er en ganske uholdbar sammenligning. Fold sammen
Læs mere

Et interessant fænomen var den såkaldte folkesyfilis, der ramte mange i 1800-tallet i Jylland, hvor folk ofte blev vansiret i ansigtet og mistede næserne. Behandlingen bestod af kviksølv, som havde en vis virkning, men som blev forbudt i 1857. Forfatterne bemærker, at Københavns Kommunehospital omkring 1900 behandlede 1.000 patienter hvert år for syfilis, og at lægen Rudolf Bergh »huserede« på sit private hospital, hvor han smurte prominente patienter ind i kviksølv – »mod betaling naturligvis.« En effektiv behandling fandtes først med antibiotikaen i 1940erne.

Cirkussygdommen mindede om corona

Syfilis er selvfølgelig kun én ud af de mange epidemier, som forfatterne gennemgår, og de omtaler også nyere udbrud som f.eks. cirkussygen, der  i juni 1918 ramte Danmark. Der var tale om en influenza, som muligvis var kommet til landet med et cirkus på gennemrejse. Fra nogle piger gik influenzaen videre til soldater i Roskilde og Avedøre.

I løbet af kort tid var der sygdom på 40 militærforlægninger og kasernerne var de rene smittecentraler. Derfra spredte cirkussygen sig til resten af befolkningen med lynets hast og medførte dødsfald og svækkelse. Influenzaens konsekvenser lyder som coronaen med åndedrætsbesvær og hosten. I juli 1918 kulminerede sygdommen med 1.400 indlagte soldater, og man regner med, at godt 80.000 blev ramt.

Den fine nederlandske maler Michel Sweert malede omkring 1652 dette maleri af en antik by, der er ramt af pesten. I forgrunden ses døde eller døende mennesker og sørgende slægtninge. Da pesten i 1711 ramte Danmark blev jøderne beskyldt for at have forgiftet brøndene, og flere blev anholdt, men kongen frigav dem. Jeanette Varberg og Poul Duedahl sammenligner beskyldninger mod jøderne med beskyldningerne mod kineserne for at have skabt coronaepidemien. Det er en ganske uholdbar sammenligning. Fold sammen
Læs mere

Elendig sammenligning af jøder og kinesere

Jeanette Varberg og Poul Duedahls friske gennemgang hviler på eksisterende litteratur og ikke på ny forskning, men i disse coronatider er det relevant læsning at blive mindet om, hvor stor betydning epidemier har haft. Forfatterne slutter med et efterord, som de nok skulle have udeladt, for det er ikke gennemtænkt. De skriver, at man ofte under indtryk af epidemierne gav visse befolkningsgrupper skylden for sygdommen: »Hvad enten det er jøderne, der forgifter brøndene for at overtage verdensherredømmet, eller kineserne, der har skabt virussporer i et laboratorium med onde hensigter for øje. Og i USA er fjendebilledet for tiden lige netop Kina...«

Sammenligningen er dødsyg, for det er korrekt, at jøderne under f.eks. pestangreb ofte fik skylden, som f.eks. i 1711, da pesten ramte Danmark og hvor et antal jøder blev arresteret. De anholdte jøder blev heldigvis frigivet af kongen. Men jøderne var en forfulgt minoritet uden magt, mens anklagerne mod Kina jo går på det kommunistiske regime og ikke befolkningen som sådan. Kommunistregimet begår brutale ugerninger og mistanken til regimet er ikke ubegrundet, som det var mod jøderne.

Og forfatterne kan heller ikke dy sig for selvfølgelig at lange ud efter præsident Trump, men det er jo nærmest uundgåeligt, hvis man vil regnes for en del af det pæne selskab. Vil man have en letlæst gennemgang af alle disse plager, der ramte menneskeheden, så er Jeanette Varbergs og Poul Duedahls bog ikke dårlig, selv med et dårligt efterord.

Forfattere: Jeanette Varberg og Poul Duedahl Titel: Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie Sider: 274 Pris: 299,95 kr. Forlag: Gads