Nul sukker i huset

Kostkompasset er ikke en del af ernæringsterapeut Thorbjörg Hafsteinsdóttir og datteren Telmas hverdag. De tæller ikke kalorier, men har valgt en anden strategi for at holde sig sunde og slanke.

I Thorbjørg Halfsteinsdottir og datteren Telmas hverdag er de hurtige kulhydrater valgt fra. Der bliver hverken spist sukker, raffinerede kornprodukter eller hvide ris. Foto: Kristian Sæderup Fold sammen
Læs mere

Thorbjörg Hafsteinsdottir er netop for to dage siden flyttet til Indre København. Køkkenet bærer ikke synderligt præg af flytterod bortset fra et bundt opvredne klude, der ligger ved køkkenvasken. Og vidste man ikke bedre, kunne man tro, at de indbydende blommer, majs, appelsiner, nektariner og chilipebre på aluminiumsbordet er til pynt og arrangeret til ære for fotografen.

Men sådan forholder det sig langtfra. Thorbjörg, der er 48 år, er uddannet sygeplejerske og ernæringsterapeut fra Institut for Optimal Ernæring og har 23 års erfaring med at undervise, vejlede individuelt og rådgive virksomheder om kost og ernæring og hun ved lige præcis, hvad hun skal bruge de friske grøntsager og frugter til, og hvad de gør ved kroppen. Og som et godt eksempel sidder der ikke et gram overflødig fedt på hendes egen.

Hun bor sammen med sin 12-årige datter Telma og har yderligere to voksne døtre, Ida Björk på 22 år og Austa Lea på 24, der er gået i mors fodspor og er i gang med Suhrs internationale professionsbachelor i ernæring og sundhed.

I Thorbjörg Hafsteinsdottir og Telmas hverdag er de hurtige kulhydrater valgt fra. Der bliver hverken spist sukker, raffinerede kornprodukter eller hvide ris. Men der er altid masser af frisk frugt, og der bliver også bagt kager, der vel at mærke er sødet med BirkeSød, som er baseret på udtræk af birkebark og majskolber, og Telma spiser også i løbet af sommeren helt almindelige is.

Baggrunden for det valg er ifølge Thorbjörg Hafsteinsdottir, at for mange hurtige kulhydrater nedbryder kroppens celler fremfor at bygge dem op. Så der er hverken cornflakes eller hvidt brød på morgenbordet, når dagens første måltid bliver serveret.

»Telma får f.eks. en velsmagende shake baseret på frosne bær, sojamælk, hørfrøolie og valleprotein eller havregrød med frugt, mandler og solsikkekerner og nogle gange suppleret med et blødkogt æg. Og så er det vigtigt at børn får fedtstof, så hun får også en klat økologisk smør i grøden,« siger Thorbjörg Hafsteinsdottir og understreger, at det er vigtigt at måltidet er velsmagende, og at der er en god balance mellem proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. På den måde stabiliserer man blodsukkeret og styrker både koncentration og evnen til nærvær, indlæring og koordination. Så morgenmaden er dagens vigtigste måltid.

»Det fortalte vores mødre os, og det holder altså. Hvis du ikke får morgenmad, så får du helt sikkert problemer med blodsukkeret i løbet af dagen. Og et blodsukker, der kører op og ned, det er roden til alt ondt. Maden risikerer resten af dagen at blive meget underlødig, fordi man ikke har fået en ordentlig start. Man kommer meget ofte til at spise de nemme og lette kulhydater for at rette ubalancen op, og så kører den,« siger Thorbjörg Hafsteinsdottir, der foretog sit valg med hensyn til kosten, da hun som 23-årig blev gravid med sit første barn.

»Jeg er vokset op i et hjem med god mad uden junk, så jeg har fået en god bund. Men jeg var meget glad for sukker, så da jeg blev gravid, tænkte jeg, at nu er det ikke bare mig, det gælder, så jeg holdt op med at spise det fra den ene dag til den anden,« fortæller hun.

Beslutningen om at kvitte sukkeret, kom dog ikke som et lyn fra en klar himmel. Da hun flyttede til København som 19-årig, havnede hun i et hippiemiljø, hvor der blev drukket urtete og spist vegetarisk, så ad den vej blev hun sporet ind på, hvordan forskellige fødevarer påvirker kroppen. Hun læste alt, hun kunne komme i nærheden af, og sammensatte sin egen kur.

»Jeg smed sukker og mælkeprodukter ud fra den ene dag til den anden, og jeg led store kvaler med abstinenser. Men det, at jeg var gravid, holdt mig fast. Jeg ville have sunde vaner og et sundt barn. Jeg kan huske, at jeg havde billedet af et spædbarn klistret på mit spejl, så jeg hele tiden kunne blive mindet om, at det var derfor, at jeg gjorde det,« fortæller Thorbjörg Hafsteinsdottir.

Hun erstattede sukkeret med tørret og frisk frugt og spiste tonsvis af glutenfri knækbrød for at kompensere.

»Jeg spiste også meget kød og grøntsager, og jeg spiste hele dagen. Både fordi jeg hele tiden tænkte på mad og for at få kroppen til at falde til ro. Og så begyndte jeg også at svømme og dyrke motion. Afhængigheden varede to uger, men der gik flere måneder, før jeg var helt ude af lysten til sukker. Jeg faldt da også i og spiste chokolade, så det stod ud ad ørene på mig og blev høj i flere dage, men jeg blev også meget træt og mærkelig tilpas. Sukkeret giver jo en vis rus og påvirker de samme områder i hjernen som kokain og andre rusmidler gør. Og når man har levet i en kontinuerlig rus, som jeg gjorde i mange år, får man forstyrret sin opmærksomhed og sin koncentration. Da jeg fik den tilbage, fik jeg jo et nyt liv.«

Motivationen for Thorbjörg Hafsteinsdottir til at fortsætte med kostændringerne nu, hvor børnene for længst er født, er en arvelig disposition i familien for at få gigt. Når hun fraviger sin plan og f.eks. spiser brød, kan hun mærke det i sine led.

»Jeg nægter at bukke under for gigten. Det er en god reminder, at hvis jeg skejer for meget ud, så kan jeg mærke det i mine led. Jeg elsker f.eks. at løbe, men måtte på et tidspunkt holde op, fordi mine led ikke kunne mere. Men nu kan de igen, fordi jeg er så striks med min kost.«