31. december er ikke kun enden på 2021. Det er efter planen også et farvel til to af DRs radiokanaler, P6 Beat og P8 Jazz, der står til at sende for sidste gang.

Debatten raser om de to radiokanaler, som de seneste år har været lukningstruede gang på gang, men som er blevet reddet af en pengeindsprøjtning fra Folketinget.

Truslen om lukningen har fået Anders Bøtter, der er musikformidler og radiovært på P6 Beat, til at skrive et åbent brev til DR, mens hashtags som #bevarp6beat og #forsvarp8jazz flyder på sociale medier. Også interesseorganisationen Danske Uafhængige Pladeselskaber er kommet med en appel. Det er DRs eget ansvar at videreføre kanalerne, lyder det.

Det er efterhånden blevet en tradition, at kanalernes fremtid står for skud. Efter den omfattende spareplan fra 2018 varslede DR lukning af P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz.

Men udover at tilbagerulle flere af de planlagte besparelser fandt politikerne ekstra penge til de to kanaler for 2020 og 2021, mens P7 Mix lukkede. Dermed kunne lytterne fortsat lytte til radio, der beskæftigede sig med henholdsvis alternativ, rytmisk musik og jazz.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Nu lyder det igen fra DR, der står for at overholde budget og public service-forpligtelse, at de ikke vil prioritere at videreføre radiostationerne, medmindre Folketinget finder penge til det.

De to radiostationer vil tilsammen koste omkring 20 millioner om året i »varig drift«, lød det i 2020 fra daværende kulturminister Joy Mogensen (S).

Selvom Anders Bøtter kun har 16 faste freelancetimer om ugen hos DR, har han skrevet det åbne brev til DR i »afmagt«, siger han til Berlingske. De har nemlig levet i »konstant uvished«, og derfor efterspørger han en permanent løsning til kanalerne.

»Vi har stået i en situation så længe, hvor vi har været så usikre om både vores egen fremtid, og hvilken retning DR gerne vil fremadrettet. Jeg kan ikke stå inde for de vilkår længere,« siger han.

»Ingen andre gør det«

Meldingen fra DR er, at de ikke selv har mulighed for at videreføre kanalerne med de store besparelser, de nåede at gennemføre, inden den nye regering satte en stopper for dem.

Dermed skal de lukke noget andet, for at det kan løbe rundt, har kulturdirektør Henrik Bo Nielsen før sagt.

Men den præmis køber Anders Bøtter ikke.

»Det lyder ret vildt, at man i et så stort hus ikke kan finde pengene. Det er ikke meningen, at DR skal lægge sine egne programmer i puljen til forhandling, for det bryder jo netop med armslængdeprincippet,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Men DRs økonomi skal løbe rundt. Er det ikke op til dem at sige, at de fravælger de her to kanaler, som er blandt dem, der har færrest lyttere, og så løfter den forpligtelse på en anden måde?

»Jo, hvis man kun går efter at have mange lyttere og store, brede fællesskaber, så er det. Men jeg vil netop mene, at det er deres forpligtelse at skabe mindre fællesskaber for minoriteter, hvor alt ikke handler om at konkurrere med Netflix og HBO. Det må også være DRs forpligtelser at fastholde nicherne som de her kanaler – for ingen andre gør det.«

Dækningen bliver »mindre god«

Samtidig kritiserer han, at kulturdirektør Henrik Bo Nielsen fra DR har været svær at få i tale offentligt – for eksempel over for dr.dk og »Kulturen på P1«.

Men nu svarer Henrik Bo Nielsen over for Berlingske på dele af den kritik, som Anders Bøtter udtrykker i det åbne brev.

»Jeg forstår jo godt frustrationen, som medarbejderne kan have. At man tænker »Hvorfor fikser I det ikke bare?« Men det er jo meget mere kompliceret end bare at fikse det.«

Når man spørger politikerne, lyder det jo, at I selv burde kunne finde pengene. Hvorfor kan I ikke det med så stort et budget?

»Det, synes jeg, er en helt forkert præmis at stille diskussionen op på. DR blev pålagt store besparelser og gennemførte 420 millioner kroner af dem. Men det er rigtigt, at der er nogle andre besparelser, der ikke blev gennemført. Det gør os ikke rigere.«

»Vi skal jo betjene en hel befolkning, og derfor vil der jo sidde rigtig mange, som føler, at lige meget, hvor besparelserne rammer, går det udover det, der interesserer dem mest. Det var så lige præcis de to kanaler, at politikerne besluttede at give ekstra penge. Men det var to midlertidige beslutninger. Vi har haft det samme budskab siden 2018 – og det, at der nu er gået meget lang tid med den endelige afgørelse har ikke ændret vores synspunkt.«

Hvorfor er det lige de to kanaler, der skulle lukke?

»Vi skal jo finde pengene et sted. Og vi lukkede jo en lang række ting dengang, selvom vi ikke havde lyst til det. Det er svært at forklare, hvorfor snittet faldt lige dér. Det er jo ikke sådan, at de to kanaler var særlig udvalgt. Alting var i spil, og kun tre ting blev ikke sparet på: Indhold til små børn, ensembler og drama. Der var nedslag på alle andre områder.«

Artiklen fortsætter under opslaget.

Hvordan har I tænkt jer at leve op til jeres public service-forpligtelse, hvis kanalerne lukker?

»Det vigtigste at sige på det her område er, at vores samlede musiktilbud bliver dårligere, hvis de lukker. Det er jo ikke sådan, at man kan gennemføre det samme gode tilbud, hvis de ikke er der – det vil jeg gerne vedstå.«

»Hvordan vi konkret kommer til at løse det med den del af musikken, som P6 og P8 står for, må vi i gang med at arbejde med. Vi arbejder stadig ud fra at se, om det kan lykkes at redde kanalerne – hvis det ikke kan, stopper vi ikke med at interessere os for de typer af musik. Vi kommer ikke til at lave dårlig musikdækning, men den bliver mindre god, end det vi kan med P6 og P8.«

En »principiel udfordring«

Hvornår kanalernes fremtid afgøres vides endnu ikke. Folketinget er lige nu i gang med forhandlinger om finansloven for 2022, mens de kommende medieforhandlinger forventes at begynde i år og blive afsluttet i begyndelsen af 2022 – efter de to kanaler har sendt for sidste gang.

Regeringen mener, at DR selv må finde pengene, hvis de vil prioritere kanalerne. Det fortæller medieordfører Kasper Sand Kjær til  Berlingske. Hvis andre partier bringer det med til forhandlingsbordet, kan det diskuteres der – selvom han mener, at der er en principiel udfordring ved, at politikerne vælger at drive DR-kanaler videre.

Hvis Socialdemokratiet mener, at DR selv må finde pengene, hvordan er det så i tråd med, at regeringen i 2020 udtalte et ønske om at redde kanalerne? Er det ikke samme problem som i 2019 og 2020?

»Jo, det er det. Men forskellen er, at da vi holdte hånden under kanalerne, var det lige efter, at vi også havde aflyst besparelserne fra den borgerlige regering, og derfor var DR ved at tilpasse deres økonomi. Men med det budget, de har nu, har de lagt en plan og strategi. Så vores udgangspunkt er, at det nu er DR, der skal prioritere det inden for deres eksisterende budget.«