Nu starter skolen for forældrene

Når skolen starter, vil forældrene blive inviteret til et hav af skole-hjem-aktiviteter. Det er moderne at forældrenetværke, men gør det på børnenes præmisser, råder eksperter.

Pernille Grønbech, her med datteren Ella, prioriterer at deltage i arrangementer i begge sine døtres klasser. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 5. klasse ville Pernille Grønbechs ældste datter pludselig skifte skole. For Pernille Grønbech, som er designer og mor til to på Østerbro, kom datterens udmelding først som et chok. Hun gik på en god skole, klassen fungerede godt, børnene var søde, og så havde klassens forældre ikke mindst et godt forhold til hinanden. Alligevel var Pernille Grønbechs datter ikke til at rokke. Hun, og nogle af de øvrige børn i klassen, følte sig ikke fagligt nok udfordret.

Men til Pernille Grønbechs anden store overraskelse var der ingen sure miner hos de øvrige forældre i klassen. Heller ikke selv om klassens forældrenetværk tidligere havde aftalt, at fordi klassen fungerede så godt, skulle børnene også følges ad til afslutningen i 9. klasse.

»Da nogle af børnene valgte at forlade klassen, blev vi som forældre enige om, at der ikke skulle tales grimt om hverken de børn, der forlod klassen, eller de børn, der valgte at blive. Den slags kan man jo aftale, når man har været på hyttetur sammen,« siger Pernille Grønbech og hentyder til de skole-hjem-arrangementer, som hun og mange andre forældre i stigende grad deltager aktivt i.

I en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Berlingske svarer 77 procent af forældrene til børn mellem otte og 18 år, at de er enige eller delvis enige i, at der i deres barns klasse bliver stillet krav til, at man som forældre tager aktivt ansvar for klassens sociale trivsel ved for eksempel at arrangere legeaftaler for børnene eller ved at mødes med de andre børns forældre i ens fritid.

Derimod er det kun 39 procent af de forældre, der i dag har børn på 40 år eller ældre, som kan nikke genkendende til de samme krav, da deres børn gik i skole.

Således er forventningerne til, hvordan forældre som Pernille Grønbech bør deltage i skole-hjem-aktiviteter, steget.

Forældremøder, infomøder og juleafslutninger er nogle af de ting, skolen og klassens forældre arrangerer.

Men derudover deltager Pernille Grønbech i fællesspisning for klassens børn og forældre, weekender med hytteture og sågar rødvinsaftener for klassens mødre, der mødes uden børnene.

Alt sammen dog til den fordel, at det er med til at styrke forældrenes netværk og dermed klassens sammenhold.

»Man kan godt blive lidt overvældet, når ens barn starter i skole, for pludselig er der noget, der hedder legeaftaler og forældreintra, og man skal lave håndslag på, hvordan man arrangerer fødselsdage, ligesom man skal nå til klippe-klistre-afslutninger i både skole, fritidshjem og sportsforeninger i december måned,« siger Pernille Grønbech.

»På den ene side er man helt svedt, og man orker næsten ikke et julearrangement mere, men på den anden side kan jeg ikke se, hvad alternativet skal være. Det er bare vigtigt, at netværket omkring børnene fungerer.«

Ifølge Birte Ravn, som forsker i skole-hjem-samarbejde på Institut for Uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet, giver et godt skole-hjem-samarbejde da også forældrene et tilhørsforhold til skolen, som i sidste ende gavner klassens børneflok.

»Børnene kan mærke gennem forældre-netværket, at der er en opbakning, og at forældrene støtter dem,« siger Birte Ravn.

»Og børnene har netop brug for nogle anerkendende voksne, som er interesserede i det, de laver, fordi de selv er ved at udvikle deres egen identitet og selvstændighed. I de klasser, hvor det fungerer godt eleverne imellem, er det oftest på grund af samarbejdet mellem forældrene, som også kender hinanden godt.«

På de årlige hytteture og til mødrenes rødvinsaftener er det da også primært børnene og deres skoleklasse, som bliver diskuteret, fortæller Pernille Grønbech.

»Man får et praktisk venskab omkring det at have børn. Vi diskuterer alt fra, hvornår man kan få huller i ørerne til, hvor gamle børnene skal være, før de må få en mobiltelefon. Det at have et netværk omkring det at være forælder, kan være befriende. Jeg skal ikke andet med dem end at diskutere opdragelse og koloniture,« siger hun.

Og selv om Pernille Grønbech, som er enlig mor, erkender, at det af og til kan være en udfordring at få arbejdskalenderen og hendes private liv til at gå op i en større enhed med klippe-klistre-aftener og weekendture i begge døtres klasser, mener hun også, at hun selv har gavn af forældrenetværket.

»Man sidder sammen med nogle forældre, som er fra nogle helt andre planeter end en selv, men det er også rigtig sundt for mig at lære dem at kende. Det, vi har til fælles, er børnene, så dem taler vi naturligvis meget om, så vi kan få det til at fungere godt i klassen. På den måde skaber vi et fællesskab ud fra det at være forældre til trods for partiskel, pengeforskelle og arbejdssituationer,« siger hun.

På den måde er forældrenetværker en unik, dansk mulighed, siger Niels Kryger, som er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Han forsker til daglig i skole-hjem-samarbejde.

»I Danmark har vi, modsat mange andre lande, en god tradition for at lave fællesskaber med udgangspunkt i klassen, fordi børnene følges ad i samme klasse hele vejen gennem folkeskolen. Det kan være en god ting for børnene, at de mærker, at der er nogle voksne omkring dem, der har det godt med hinanden. Derfor er det også fint at tage initiativ til alle disse skole-hjem-arrangementer, men der skal ligeledes være mulighed for at melde fra, hvis der er forældre, som ikke har overskud til det,« siger han.

»Man kan som forældre hurtigt blive overdænget med informationer og beskeder på for eksempel forældreintra, som er den portal, mange forældre bruger til at kommunikere igennem. Forældre med tid og overskud læser det meste, men det burde for mange være klarere, hvad der er nødvendigt at læse, og hvad der blot er til almindelig oplysning.«

Niels Kryger foreslår derfor, at forældrene så tidligt som muligt laver fælles regler for, hvad de forventer af klassens forældrenetværk og skole-hjem-samarbejdet. Ifølge ham er det vigtigt, at alle forældre får mulighed for at blive hørt, og at der ikke er nogle, som brænder inde med initiativer eller tanker, hvis netværket og arrangementerne skal være til fordel for børnene.

Birte Ravn er enig. Nogle forældre kan ifølge hende være så ivrige for at komme i gang og være med, at de tilmed glemmer børnene.

I hendes forskning på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet viser tidligere undersøgelser, at de mange arrangementer bliver stablet på benene på grund af børnene, men at netop børnene i sidste ende ikke får en aktiv plads i samarbejdet.

»En af de ting, vi hele tiden taler om, er, at skole-hjem-samarbejdet er for børnenes bedste, men børnene er ikke altid med. De deltager, men det er ikke dem, som er aktive. Det er i større grad de voksne, som taler sammen,« forklarer Birte Ravn.

For Pernille Grønbech er det vigtigste udgangspunkt dog, at forældrenetværket i døtrenes klasser bliver brugt som et forbillede for børnene.

Når børnene i ti år skal fungere sammen med andre børn, de ikke kender på forhånd, er det forældrenes ansvar at vise, hvordan man skaber gode relationer til andre, selv om man måske ikke har de store ting til fælles, siger hun.

»Men nogle af mine børns kammeraters forældre er da også blevet en del af mit eget voksennetværk i dag. Også selv om børnene ikke længere går i skole med hinanden. Så taler vi pludselig om alt muligt andet end skoleting, og på den måde er børnene også med til at skabe et netværk. Det er måske i virkeligheden dem, som netværker på vegne af mig,« siger Pernille Grønbech.

Og selv om det til tider kan give sved på panden, og selv om hendes kalender allerede afslører datoer for skole-hjem-arrangementer for det kommende skoleår, vil hun helst ikke være foruden.

Den ældste datter er startet på sin nye skole og har efterhånden nået en alder, hvor hun selv vil og kan skabe sine sociale relationer. Derfor er der også tyndet lidt ud i arrangementerne på den front. Der er ikke længere samme behov for, at forældrene mødes på samme måde.

»Når ens barn går på en ny skole, hvor der slet ikke er den form for forælrenetværk og arrangementer, føles det naturligvis først som om, man får lidt luft i kalenderen,« siger Pernille Grønbech.

»Men pludselig begynder man også at savne det. For det er jo også en god måde at følge lidt med i, hvad ens børn går og laver.«