Nu gælder alle kneb

Alt dét med at holde på formerne, glemmer vi, når vi lørdag morgen cirka en gang om måneden myldrer til forpremiere og begynder dagen med en velvoksen croissant. Karen Margrethe Schelin om shape-effekten.

Journalist Karen Margrethe Schelin. Fold sammen
Læs mere

»Det bliver din ny bedste ven,« sagde ekspeditricen og kiggede på mig med det der indforståede vi-kvinder-ved-nok blik, hvorefter hun rakte mig posen med mit indkøb.

Få minutter forinden havde jeg ellers været tæt på at blive kvalt, da jeg i prøverummet havde forsøgt at lirke det højteknologiske stykke lingeri ned over mit hoved og overkrop.

Det viste sig at være en helt forkert fremgangsmåde. Sammenkrøllet og lettere panisk måtte jeg gispende bede om hjælp.

»Du skal træde ind i den nedefra og hive den op,« lød det spidst fra ekspeditricen, som tydeligvis havde oplevet situationen før. Det viste sig at være et godt råd, om end det måske nok kunne have været afleveret med en anelse mere empati.

Af en eller anden grund har jeg altid haft et lidt anstrengt forhold til ekspeditricer i lingeributikker. Muligvis stammer det fra dengang, jeg som teenager (i forrige århundrede) skulle købe min første BH, og ekspeditricen med næsen i sky havde erklæret: »Desværre, så små størrelser fører vi ikke.«

Nå, men denne gang var den god nok. Vupti, så røg den tætsiddende sag på plads, og jeg skal da lige love for, at der kom facon på tingene. Altså, vi taler ikke Scarlett O’Hara og en sytten tommers midje, men mindre kan også gøre det.

Jeg havde ellers længe gået som katten om den varme grød, for var al den snak om det nye shape undertøj nu ikke lidt opreklameret? Overhovedet ikke. Go for it, siger jeg bare.

I det hele taget er jeg nået til et punkt i mit liv, hvor alle kneb gælder. Også selv om man ikke skal regne med, at nogen lægger mærke til det. Pyt, så længe man stadig kan få nye venner, og det lader det jo til.

Ikke alene er jeg nu den lykkelige ejer af (og ven med) en hel lille serie shape undertøj. Jeg er også efter adskillige år på venteliste blevet medlem af biografklubben Grands Venner.

Det sidste er en noget mere finkulturel affære end det første. Men mit gæt er, at mine nye bifvenner (i hvert fald de kvindelige af slagsen) godt ved, hvad jeg taler om, når jeg taler om shape.

Alt dét med at holde på formerne, glemmer vi, når vi lørdag morgen cirka en gang om måneden myldrer til forpremiere og begynder dagen med en velvoksen croissant. Og et par timer i de bløde sæder foran biograflærredet.

Okay, jeg ved det godt. Snak og slankeundertøj gør det ikke alene. Enten må jeg få gang i løberiet igen, eller også må jeg se at få mig nogle nye venner ovre i fitnesscentret, så jeg kan komme i ægte form inden sommeren. Skulle det stik mod forventning glippe, har jeg noteret mig, at der også findes badetøj med shape effekt.

Dét kalder jeg en rigtig ven.