Nikolaj Lie Kaas: »Jeg har svært ved at starte festen – jeg synes bare, den skal opstå«

Nikolaj Lie Kaas, 42 år, skuespiller, slutter DR-serien »Bedrag« af i aften og er torsdag filmaktuel som politimanden Carl Mørck i »Flaskepost fra P«. Er bevidst om ikke at miste sin barnlige begejstring.

Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan har du arbejdet med at udvikle Carl Mørck i den tredje film »Flaskepost fra P«?

»Jeg har arbejdet med at få ham til at åbne mere op. Gøre ham mere menneskelig og finde sprækkerne. I starten var han ligeglad med alt – ligegyldigheden rådede, og den er også min største frygt.«

»Men det er dejligt, at Carl findes, for han er også den del af mig, som er træt af alt mulig pis og ikke gider at please. Men man finder ud af, at man skal række en hånd ud mod andre for at få noget igen. Og om Carl vil det eller ej, så har han brug for andre mennesker. Det er det samme for mig.

Hvilket kunstværk giver dig tårer i øjnene?

»Det er meget personligt. Men uretfærdighed og ubetinget næstekærlighed er soft spots. Det sker ret tit for mig. Det er meget momentet, der gør det. Jeg hører meget klassisk musik, og i går blev jeg ramt, da jeg lyttede til Carl Ditters von Dittersdorf.«

Hvad var de længste minutter i dit liv?

»En kæreste tvang mig engang til at lytte til R.E.M.s nyeste single »Everybody Hurts«. Den gjorde mere end almindelig nas at komme igennem.«

Hvad ville du gerne lave om ved dig selv?

»Blive mere initiativrig. Nogle vil sige, at jeg er doven. Jeg har svært ved at starte festen – jeg synes bare, den skal opstå. Jeg er ikke så handlende, men kan godt lide at udskyde ting. Det er jeg rigtig god til.«

Hvad er dit bedste sundhedsråd?

»Få din søvn. Jeg holdt op med at være syg, hvad jeg blev ret tit, da jeg begyndte at få mine otte timer.«

Hvor rejser du altid tilbage til?

»Californien. Jeg synes, at Vestkysten er et rart sted, hvor jeg føler mig hjemme. Det er ikke svært for den initiativløse at tage til Californien.«

Hvad er meningen med livet?

»Du har selv svaret. Meningen er, at give livet mening. Det lyder banalt. Men der lurer altid en rungende ligegyldighed ude i mørket, som nemt kan vinde over en, hvis man bruger tiden forkert.«

»Jeg kan selv mærke, at hvis jeg ikke, fokuseret, sigter mod, hvad der udvikler mig, så slukker jeg langsomt. På alt. Hvis man laver for meget for pengenes skyld, eller fordi det kunne være et godt karrieretræk.«

»Og det værste er, at hvis du først mister din barnlige begejstring, er det pludselig uoverskuelig svært at sætte pris på, når de væsentlige og livsbekræftende oplevelser så endelig dukker op, fordi ligegyldigheden allerede har vist sit svinefjæs. Så skal man til at padle mod strømmen for at finde hjem.«

Hvad er det mærkeligste, du har i dit køleskab?

»Lige nu? Fodvortesalve. Hvis du ikke har børn, kan vi ikke snakke om det.«

Hvad ville du sige til dig selv som 17-årig?

»Du har 13 år, hvor du kan gøre præcis, som det passer dig. Det er dit privilegium. Derefter ændrer alting sig.«

Hvad tror du på?

»Kærligheden. Viljen. Naturen. Alting løser sig.«

Hvilket menneske har gjort størst indtryk på dig?

»Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal starte. Udover mine nærmeste venner og familie, er jeg virkelig taknemmelig over, at min branche består af så mange tosser og vilde personligheder, som er en meget stor årsag til, at jeg stadig elsker mit job.«

Er der noget, vi ikke ved om dig?

»Hvad tror du selv?«