Niels Lan Doky: Livet er én stor jazzimprovisation

Slut med at være slave af en iPhone-kalender, og ind med noget mere improvisation. Med inspiration fra jazzens verden kan vi få et sjovere og mere spændende liv. Måske. Jazzpianisten Niels Lan Doky udkommer på torsdag med ny bog om improvisation. Se ham improvisere i web-tv nederst i artiklen.

Jazzpianist og restaurantejer Niels Lan Doky improviserer i musikken og i livet i det hele taget. Fold sammen
Læs mere

Han ved, at han også i sit privatliv vil få brug for al den improvisation og spontanitet, han har lært gennem snart 40 år i jazzmusikken.

Improvisationen, som er hele hans livsgrundlag. Hans måde at eksistere i verden, at forstå verden på. Hans måde at komme forbi forhindringer, uden at betragte dem som egentlige forhindringer, men blot nye mønstre og nye toner.

Præcis som i musikken.

Da jazzpianisten Niels Lan Doky i 2011 trækker sig som kreativ musikchef i Jazzhus Montmartre efter store uenigheder med ledelsen, begynder han ikke at lægge planer og delmål for sin fremtid og karriere.

Han end ikke overvejer sin fremtid.

Han improviserer.

Og da hans kæreste, Riz, i London noget tid senere sætter deres forhold på standby, fordi hun gerne vil mærke efter, om det nu også skal være dem, forsøger han ikke at fastholde hende med veldrejede argumenter. Han er forelsket, meget, og ikke selv i tvivl.

Han slipper og ser, hvad der sker.

De skal ikke længere vil være pendler-par i forskellige storbyer, det har de været enige om. Enten skal forholdet afsluttes, eller også skal de skabe et liv sammen. Et rigtigt liv. Giftes, bo sammen, have barn, det hele. Nu har Riz har bedt om tid til at tænke sig grundigt om.

Improvisation i Paris

Improvisationen fortsætter nede i Paris. Lan Doky har haft sit rækkehus til salg i en længere periode. Fra ejendomsmægleren er der kommet besked om, at ikke en eneste køber har vist sig til et hus i hele området Mareil Sur Mauldre ved Versailles de seneste fem måneder.

Penge til en ny bolig har Niels Lan Doky ikke, før han har fået solgt huset, som han købte tilbage i 2002.

Og hvor skal han i øvrigt bo? London, København, Paris?

»Improvisation« er den enkle titel på jazzpianistens nye bog, der udkommer på torsdag. Med undertitlen: I musikken, på arbejdet og i livet.

Bogen indeholder en række konkrete råd om, hvordan alle kan få mere »jazz« ind i hverdagen ved at improvisere. Og dermed i langt højere grad blive i stand til at skabe nye muligheder.

Muligheder, der ikke ville være opstået, eller som vi ikke havde fået øje på, hvis alt var planlagt og forudsigeligt.

Ligesom med musik, forklarer Niels Lan Doky, hvor en komposition er det samme, der spilles hver gang. Hvor hver eneste tone er skrevet ned. Modsat jazz, her er 98 procent af tonerne ikke planlagt, men opstår i nuet og i øjeblikket.

Eller som en samtale. Den ene siger noget, der får den anden til at reagere, og som igen bidrager med nyt til samtalen.

»Især de senere år er jeg begyndt at se på hele mit liv som en stor jazzimprovisation. Det gør livet mere spændende og det hele en del sjovere,« mener han.

Siden oktober 2013 har han sammen med kokken og forretningsmanden Claus Meyer drevet etablissementet »The Standard« med jazzklub, restauranter og barer i den tidligere flyvebådsterminal ved Københavns Havn.

Det er her, han sidder en formiddag i april halvandet år efter. Med ryggen mod havnefronten i jazzklubbens lidt dunkle belysning, rolig og veltalende.

Mere åben for forandring

Gennem årene er Niels Lan Doky blevet stadigt mere åben over for enhver form for forandring. Og har for længst droppet frygten for at begå fejl. For fejl findes ikke.

»Der er ikke noget, der hedder rigtigt og forkert eller godt og dårligt, når man improviserer, hverken i jazzmusikken eller i det øvrige liv,« mener han.

»Rammer man i jazz en såkaldt forkert tone, kan man give den tone en helt ny mening ved at skabe en helt ny sammenhæng på stedet i kraft af de toner, man vælger at spille i direkte forlængelse af den såkaldt forkerte tone. Det princip kan vi overføre til vores liv generelt.«

Og nye toner er der masser af, tilbage i 2011. Han har forladt Jazzhus Montmartre, kæresten har sat forholdet i stå, huset kan ikke sælges. Meget er i opbrud. To år tidligere er Niels Lan Doky desuden blevet skilt efter 17 års samliv.

Han er ikke en mand i krise. Han ved, at der kommer en løsning på det hele. Der kommer ALTID en løsning, når han improviserer. Som fører ham nye og uventede steder hen, og får tingene til at falde på plads.

»Jeg reagerede på omstændighederne på samme måde som i musikken,« forklarer han.

Der var nogle vilkår, han ikke kunne ændre ved, og det forholdt han sig til. Han havde ikke råd til at have to boliger, en i København og en i Paris, og forholdet til kæresten var på stand by.

»Jeg flyttede tilbage til Paris i mit hus, spillede forskellige steder og stod egentlig bare helt stille og improviserede mig ellers frem, uden at beslutte noget. Pludselig en dag henvendte en køber sig ud af den blå luft, så jeg fik mit hus solgt. Kort efter havde Riz besluttet sig – det skulle være os to – og jeg begyndte at mødes med Claus Meyer.«

Set i bakspejlet havde Niels Lan Doky ikke være klar til at flytte tilbage til København. Hjemme i Paris fik han bearbejdet alle indtrykkene.

Han blev gift med Riz og fik penge til at købe en ny bolig i København. Plus et fedt nyt projekt sammen med Claus Meyer. Alt faldt på plads, de nye toner gav en ny mening.

Det havde, viste det sig, krævet en omstillingsproces, for han havde ikke vidst, hvad det indebar.

Man kommer ikke bare lige hjem til Danmark efter tre årtier i udlandet, var erkendelsen, uden at banke på.

Han kunne have opfattet sit første forsøg på at flytte tilbage til København for fire år siden som en fiasko og et nederlag. Som en fejl. Også selv om Dronningen dekorerede ham med Ridderkorset, da han vendte hjem efter 29 år i udlandet.

Det var ikke en fejl, for fejl findes jo ikke.

Men en improvisation, som han kender så godt fra jazzmusikken: Navigere i det ukendte, lytte til det, de andre spiller, gribe deres nye toner, selv levere nye toner. Og i øvrigt stole på sin intuition, mens han indimellem står helt stille. Så ved han, at han kommer til at betragte det, der sker lige rundt omkring sig fra andre og uventede vinkler.

Det er blevet hans måde at eksistere i verden, at forstå sig selv og andre mennesker på.

Har spillet med de største

Han har spillet med de største jazz-ikoner. Pat Metheny, Michael Brecker, John Scofield, David Sanborn, Ray Brown, Niels-Henning Ørsted Pedersen. Været »vidunderbarn« og som 17-årig sendt til det legendariske Berklee College of Music i Boston af den amerikanske trompetist Thad Jones, direkte efter studentereksamen på Sankt Annæ Gymnasium.

»Jeg har tænkt en del over, at mange jazzmusikere opnår en relativt høj alder, eller forbliver ungdommelige hele livet,« siger han så og er ikke i tvivl om hvorfor.

»De ikke er så fastlåst i deres tilgang til livet. De ser, hvad der sker, og improviserer sig frem.«

Niels Lan Doky afviser, at det særligt er kunstnere, der har mulighed for at improvisere. At de fleste andre stadig har et 9 til 17 job, og et liv i mere fastlagte rammer.

»Man kan sagtens improvisere inden for nogle rammer. Det duer ikke, hvis alt er mere eller mindre frit og kaos-agtigt. Der skal være et fundament at stå på, nogle toner at gå udfra, ellers er improvisation bare et stort flip.

Men kan man ikke improvisere inden for en ramme, der for eksempel hedder familie? Eller parforhold eller arbejde?«

Dogme-reglerne er en ramme, der gjorde dansk film til en stor succes, og det er et godt eksempel, mener Niels Lan Doky.

»Det er noget af det mest geniale, der er lavet. Inden for nogle rammer kunne alle sprælle og være kreative.

Her blev der pludselig skabt noget helt nyt, nogle nye udtryk. Det tror jeg sagtens, man kan lade sig inspirere af i hverdagen, også selv man ikke arbejder inden for kunstens verden.«

Når han har besøg af venner fra udlandet, har de bemærket danskernes behov for kontrol, overblik og struktur.

»Der er en indgroet opfattelse af, at man skal planlægge, måske for at nå noget mere, jeg ved det ikke. Når nogen spørger, om jeg kan komme til middag i uge 33, så aner jeg ikke, hvad uge 33 er. Det siger mig ingenting at lave en aftale langt ude i fremtiden. Jeg har en iPhone, men jeg bruger ikke kalenderen. Jeg har valgt ikke at lade mig suge ind i alt det dér planlægningsræs. Man kender det i øvrigt ikke på samme måde i andre lande.«

Ingen aftaler på forhånd

Når Lan Doky ses med andre, foregår det altid spontant. Og det er klart, siger han, at det er lettere, når de mennesker, han omgås, har det på samme måde.

»Det giver en større intensitet, for så har man virkelig lyst til at se hinanden lige præcis i aften.«

Begrebet tid hænger naturligt sammen med improvisation.

Vi skal i højere grad skal give slip på fortiden og lade være med at bekymre os så meget om fremtiden. Lyder det lidt for letkøbt, og smager det for meget af kliché? Ikke, hvis vi tager det bogstaveligt og alvorligt, mener Lan Doky.

»Jeg har ikke længere mine følelser i det, der ER sket, og jeg bekymrer mig ikke om, hvad der skal til at ske. Det er essensen i min tilgang til livet.« Han har valgt at gøre tiden til et stort nu, siger han. Og har arbejdet meget bevidst med det.

»Forskere i kvantefysik har fundet ud af, at tiden ikke eksisterer. At den måde, vi omgås tiden, er menneskeskabt og udelukkende kulturelt betinget.«

Ifølge Niels Lan Doky bruger vi tiden til at måle ændringer fra et nu til et andet nu.

»Så møder vi nogen og siger: »Gud, hvor er det længe siden, og hvor er børnene blevet store.« Vi opfatter det ud fra, at tiden har skabt en ændring. Men hvad kan vi bruge den måling eller ændring til?«

Selvfølgelig skal han være et sted klokken 12, erkender han, og sønnens vuggestue lukker også på et bestemt tidspunkt.

»Fra jazzmusikken har jeg gennem mange år lært at være til stede lige nu og her, og ikke syv andre steder i hovedet.

At mit liv er ét stort nu, betyder ikke, at jeg kommer for sent til alt eller ikke indordner mig efter nogle tidsbestemte aftaler. Men mentalt er jeg kun ét sted.«

Bookere, agenter og musikere er ved at blive vanvittige over ham, indrømmer han. Fordi han ikke vil indgå aftaler om at booke musikere til jazzklubben i december 2015 eller marts 2016 eller endnu længere frem. Han modtager omkring 300 e-mails om ugen, næsten alle vil gerne bookes måneder i forvejen.

»De er ved at blive sindssyge af mig, men jeg må sige til dem, at jeg synes, vi låser os for en masse muligheder, vi ikke vidste ville komme, hvis jeg på forhånd booker musikere lang tid ud i fremtiden. Jeg vil gerne have lov til at improvisere.«

Improviserede møder

Det er, når vi improviserer, at kreativiteten opstår. Som eksempel giver Niels Lan Doky mødet mellem mennesker.

»Når jeg mærker en god kemi med et andet menneske, kan jeg sagtens finde på at foreslå, at vi mødes en dag uden noget egentligt formål.«

Det var sådan, det begyndte med Claus Meyer.

»Vi mødtes engang imellem for at drikke kaffe og lade ideerne flyde frit. Claus er en god improvisator, vi vidste, at vi ville lave noget sammen, og mødtes jævnligt gennem halvandet år. Det bragte os mange forskellige steder hen i tankerne.

Midt i alle vores planer blev den smukke art deco-bygning pludselig ledig, og så begyndte ideerne med The Standard at rulle. Havde der på forhånd været en masterplan med en fastsat tidsramme for, hvornår vil skulle have en idé klar, tror jeg, processen havde været en helt anden. Måske var det slet ikke blevet til noget.«

TV: Se Niels Lan Doky inprovisere over to tilfældigt valgte ord