Nettet er også for de triste

Det er blevet normalt at fortælle om sygdom, sorg og skilsmisse via blogs og sociale medier, og vi har kun lige set begyndelsen, mener eksperter.

Hver gang jeg rejser mig, begynder jeg at løbe for at få gang i kroppen. Jeg er bange for, mine muskler skal rådne væk. Behandlingen lægger mig ned. Det er min fjerde indlæggelse. Udenfor skinner solen, men jeg kan ikke se den.

Sådan skriver Maria Gerhardt, bedre kendt som DJen Djuna Barnes, om sin kræftsygdom i et essay, som blev offentliggjort på netmagasinet Atlas for nylig. På det sociale medie Instagram deler hun billeder af sig selv uden hår på hovedet med billedtekster om cancer og radioaktiv behandling. Og hun er langtfra den eneste, der bruger nye medier til ærligt og åbent at fortælle om, når livet gør ondt. På nettet eksisterer masser af blogindlæg om skilsmisse, kærestesorg og depression, men også på sociale medier som Facebook og Instagram findes tekst og billeder, der illustrerer menneskers smerte. Folk fortæller ikke bare om succesoplevelser på jobbet, om børnenes høje karakterer, om deres lykkelige parforhold, eller om de perfekte speltboller, de lige har bagt. Det er blevet almindeligt også at dele livets nedture via nye medier.

På spørgsmålet om, hvorvidt flere i dag offentliggør deres problemer via nye medier, lyder »et rungende ja« fra ekspert i sociale medier, Thomas Bigum. De gør det, fordi de nu kan.

»Vi ser mere af det på nettet nu i forhold til for fem år siden. Facebook fandtes ikke i samme grad, men de nye medier er modnet, og det er nu mere legitimt at åbne for sådan et univers, hvis man ellers har skrivelyst og noget på hjerte,« siger han.

Det handler ifølge Bigum ikke om, at der i dag er flere mennesker, der har lyst til at dele deres smerte med andre. Men om at de, der har lyst, har meget nemmere ved det.

»Nu har teknikken gjort det muligt. Af dem, der skrev dagbog for 30-40 år siden, var der også en procentdel, som godt kunne tænke sig, at den blev udgivet. Det kunne de bare ikke i gamle dage. Men det, der før var en privat dagbog, kan man metaforisk sige, at man nu kan stille på »biblioteket«, så andre kan følge med, hvis de har lyst.« Dette »Bibliotek« har et navn, og det er Facebook, eller det man kan kalde »blogosfæren« – en verden af forskellige indlæg på nettet.

Når folk deler deres problemer, hænger det sammen med, at opfattelsen af, hvad der er privat, har ændret sig, vurderer Anders Skov, som er sociolog med speciale i online fællesskaber og partner i virksomheden Digital Dannelse, som rådgiver om menneskers færden på nettet.

De ældre generationer er langt mere private end de yngre generationer i dag. Generationen, som voksede op under Anden Verdenskrig, så for eksempel etnicitet som noget, der kunne bruges imod dem, og som derfor ikke kom andre ved. Løn og seksuel orientering talte man heller ikke med andre om.

I dag er grænserne mellem det personlige og offentlige blevet mere flydende. Den tendens ser Anders Skov for eksempel i politik. Vi er ikke bare blevet mere interesseret i, hvad der sker i vennernes liv – nysgerrigheden gælder også i forhold til politikernes privatliv.

»Vi har en meget stor interesse i, hvem personen er bag facaden. Er han skilt? Cykler han? Hvordan er hans liv i øvrigt?« siger Anders Skov, som mener, at især unge har et meget lille privat rum. »Fuldemandsbilleder, politisk overbevisning og religiøs overbevisning, som mange generationer har holdt tæt til kroppen, det vil mange i dag gerne have frem i lyset,« siger han. Det afspejler sig også i statistikken: En halv million brugere i Danmark har på de sociale netværk åbne profiler, som både venner og fremmede frit kan besøge, ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal fra 2010.

I takt med, at medierne fylder mere i hverdagen, bliver det også mere naturligt, at vi bruger dem på flere måder, mener Anders Skov. For hvor hører mange om præsident Obamas kampagne, om Anders Breivik eller om konflikterne i Mellemøsten? På sociale medier. Det er her, vi bruger tid på alt fra at diskutere politik og læse nyheder til at pleje gamle kontakter og invitere vennerne til fest i weekenden. Og så bliver det også mere oplagt at dele ulykke og sorg med andre via digitale medier.

»Sociale medier er blevet en central kommunikationsnøgle i vores måde at være sammen med andre på. Det skaber klart et rum for, at man også kan dele både sine glæder og sorger med hinanden,« siger Anders Skov.

Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen tror også, at det er blevet mere almindeligt at bruge de nye medier på flere måder, fordi de i dag fylder så meget i vores liv. Og netop de ulykkelige hændelser – skilsmissen, sygdommen eller fyreseddelen – giver det mening at skrive om via digitale medier. For det kan være nemmere end at fortælle om problemerne ansigt til ansigt, vurderer han.

»Vi mennesker har lidt svært ved at vide, hvad vi skal gøre af os selv, når vi får noget dårligt at vide om andre. Hvis man skal fortælle en dårlig nyhed, er det meget fint, at man bare kan skrive det, og så er det ude. Så behøver man ikke forholde sig til folks reaktioner. På den måde er det en meget smart og ikke-konfronterende måde at få nyheden ud på.«

At skrive er samtidig en almindeligt kendt teknik til at håndtere livets kriser, påpeger Anders Colding-Andersen. Har man mistet, kan man få det bedre, hvis man skriver et brev til den afdøde. For før man kan formulere sin sorg eller frustration på skrift, er man nødt til at bearbejde den – se den i øjnene. Og det er måske nemmere at tage sig sammen til at skrive tankerne ned, hvis man ved, at der rent faktisk er nogle modtagere i den anden ende, som læser og måske reagerer på det, man skriver, påpeger Anders Colding-Jørgensen. Det er som bekendt tilfældet på sociale medier som Facebook og Instagram. Og selv om det set udefra kan virke blottende at dele private problemer med mange mennesker, føles det ikke nødvendigvis grænseoverskridende for dem, der offentliggør deres ulykkelige tanker og følelser.

»Hvis de nu har været igennem nogle kriser, som er meget, meget værre, så er den her blottelse måske ikke specielt voldsom eller grænseoverskridende for dem sammenlignet med det, de har været igennem. Nogle ting er det utrolig svært at gå alene med og det at dele dem og gå ud og sige »Her er jeg, jeg har kræft, jeg er ulykkelig, jeg er blevet forladt, jeg har det svært,« det er også en del af en helingsproces,« siger Anders Colding-Jørgensen.

Spørgsmålet er så, om endnu flere i fremtiden vil bruge sociale medier til at dele deres sorger med andre? Ifølge eksperterne vil de digitale medier kun blive en endnu mere integreret del af vores liv. For der er stadig en ældre generation, som endnu ikke er blevet tryg ved de nye platforme. Men sådan bliver det ikke ved med at være, mener Thomas Bigum, som vurderer, at vi kommer til at se mange flere personlige skriblerier på nettet.

»Udrulningen af de her fænomener er gået ekstremt stærkt. For to år siden var der mange af de her medier, som ikke fandtes, og det er fandme kort tid. Så ja, det vil nok tage til i styrke. For hele forbrugerskaren, der er derude, har ikke taget værktøjerne til sig endnu. Min mor hverken læser blogs eller blogger – jeg tror ikke engang, hun ved, hvad en blog er. Men hun skal lige i graven, og der skal komme nogle nye til. Så selvfølgelig kommer der mere af det her. Der er vildt meget indhold på nettet, og det vokser til det dobbelte hver dag,« siger han. »We ain’t seen nothing yet.«