Nationalmuseets nye udstilling viser vej ind i mongolernes mystiske verden med krigere og shamaner

Mongoliet er en fremmedartet kultur, som Nationalmuseet nu på fornemmeste vis giver os indblik i. I centrum står de spændende genstande, som Henning Haslund-Christensen hjembragte i 1930erne.

Mongolsk kvindedragt fra udstillingen. Fold sammen
Læs mere

Mongolerne ligger os rationelle danskere meget fjernt og netop derfor fascinerer de os. Mongolerne var nomader, der ikke som os havde fast bopæl, og de var naturmennesker, der tilbedte ånder i naturen og i dødens rige.

Kvindedragt. Fold sammen
Læs mere

Henning Haslund-Christensen, der er blandt de berømte danske opdagelsesrejsende fra det 20. århundrede, rejste i Mongoliet og hjembragte genstande og lydoptagelser, der er globalt anerkendt som en af de fineste samlinger af mongolsk kulturskatte. Det er denne samling, som Nationalmuseet nu viser dele af. Udstillingen, der er udviklet af Moesgaard Museum i samarbejde med Nationalmuseet, hedder På Djengis Khans stepper - Mongoliets nomader, og titlen er lidt af en tilsnigelse, for det er faktisk ikke den berygtede hersker Djengis Khan, der er udstillingens hovedemne, men en bred fremstilling af mongolsk kutur fra Djengis Khans tid til moderne tid. Publikum, der ønsker, at den sadistiske massemorder Djengis Khan skal være i centrum, må føle sig snydt.

Henning Haslund-Christensen rejste i 1920erne og 1930erne til Mongoliet. Her er han fotograferet med en mongol. Fold sammen
Læs mere

 

Henning Haslund-Christensen kom første gang til Mongoliet i 1923 og deltog i en ekspedition til det nordlige Mongoliet i 1923-1926 og igen i 1927-1930. Han var altså en erfaren Mongoliet-kender, da han i 1930erne stod for to store ekspeditioner til landet, hvor formålet var at samle bredt ind af mongolsk kultur og med lakplader sikre sig en enestående mongolsk sangskat. I 1930erne var Mongoliet under Josef Stalins benhårde kommunistiske diktatur, hvor forfølgelsen af ikke-kommunister og udslettelsen af mongolsk kultur var i fuld gang, og Henning Haslund-Christensens indsats blev af uvurderlig betydning for redningen af kulturarven.

Mongolerne var et nomadefolk, der under Djengis Khan i 1200-tallet og senere under hans sønnesøn Kublai Khan underlagde sig store dele af verden og i flere århundreder var verdens herskere. Mongolerne nåede helt frem til Polen, og heldet ville, at de ikke fortsatte til Danmark. De var aldrig et talrigt folk, og deres militære styrke var baseret på militær disciplin, hurtige erobringer på hesteryg, uhørt brutalitet og kraftfulde bueskytter.

Det er en sælsom verden, man træder ind i i Nationalmuseets udstilling, hvoraf en del er bygget op under en kæmpemæssig ger. En ger var den bolig, som mongolerne fra tidlig tid boede i og stadig benytter. Der er tale om en trækonstruktion foret med filt. Det er en let og sindig konstruktion, som kan modstå blæst, regn og kulde.

En ger var det filthus, hvor mongolerne boede. Det var let at få ned og op og derfor ideelt for en nomade. Fotografi fra en af Henning Haslund-Christensens rejser. Fold sammen
Læs mere

 

Nationalmuseet har med udgangspunkti Haslund-Christensens samlinger formået at fremstille mange sider af mongolernes fremmedartede kultur på en pædagogisk måde, hvor genstande er forenet med instruktive interaktive skærme. Mongolerne var et folk, som havde et nært forhold til naturen og overnaturlige kræfter. I deres daglige liv spillede shamanismen en stor rolle, og Haslund-Christensen hjembragte en del dragter tilhørende shamaner. De hører til udstillingens mest fascinerende genstande. Museet fremviser en kvindelig shamans arsenal af genstande, som hun brugte til at påkalde sig ånder og helbrede mennesker med. Blandt disse genstande er der også filtdukker.

Det lykkedes også Haslund-Christensen at sikre sig et stort antal kvindedragter, der med deres tekstiler, udformning og udsmykning angav, hvilken stamme og klan en kvinde kom fra. Buddhismen spillede siden 1500-tallet en stor rolle for mongolerne, og udstillingen viser munke i en flot opstilling. Dyr som heste, kameler, køer og får var afgørende for nomadefolkets liv, og udstillingen viser eksempler på disse dyrs sameksistens med mennesker.

Djengis Khan spiller den dag i dag en stor national rolle for mongolerne, som udgør ca. tre millioner mennesker, spredt ud over et kæmperige. Det var Djengis Khan, der samlede de mange stammer og klaner i 1206 og dermed etablerede sig som mongolernes hersker. Fra kilder ved vi, at han var en brutal morder, men det dæmoniske aspekt af hans virke spiller ikke nogen rolle for dyrkelsen af ham i dag.

Udstillingen har genstande med fra tiden omkring Djengis Khan, dem har Nationalmuseet lånt fra det mongolske nationalmuseum. Blandt de mest opsigtsvækkende er et fund fra det vestlige Mongoliet, hvor man fandt en mumie af en mand, der har været  kriger. Han blev for ca. 800 år siden lagt i en udhulet træstamme, og med ham fulgte klæder, læderstøvler, pelshue og bl.a. en sød lille filtdukke. Det er samme type dukke, der optræder i montren med shamankvindens genstande, og det er tankevækkende, at  traditionen med filtdukken har holdt sig i mere end 800 år.

Efter kommunismens fald blev Mongoliet en demokratisk nation, og hovedstaden Ulan Bator udvikler sig med lynets hast og suger folk til sig. Nomadetilværelsen er måske i sin sidste fase, og Nationalmuseets udstilling giver os en smuk mulighed for at reflektere over en kultur, som er så ganske anderledes end vores egen rationelle verdens.

 

På Djengis Khans stepper - Mongoliets nomader.

Nationalmuseet. Til 8. september