Nathalie Ostrynski: Ej, stop nu stresspanel! Hold fingrene væk. Vi forældre skal nok lære vores børn, hvad livet er

Nathalie Ostrynski, journalistisk chef på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion, AOK. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Regeringens stresspanel er igen på banen med et hovedrystende forslag oven på den idémæssige fadæse med at lukke ned for forældreintra. Nu foreslår genierne, at skolerne og ungdomsuddannelserne indfører »livsmestring« på skoleskemaet. En grusom idé, der må være fostret i et iltfattigt mødelokale med alt for meget dårlig kaffe.

Det bliver et kæmpestort nej tak herfra. Der er grænser for, hvor meget Moder Stat skal blande sig i mine børns liv, og med forslaget her har stresspanelet bevæget sig med formynderiske skridt langt ind over den.

I forvejen taler de små i skolen om, hvordan man er gode venner og hvordan man skaber en mobbefri skole. Men en lærer skal ikke stå og undervise mit barn i, hvordan det skal mestre livet. Den opgave anser jeg for at være hundrede procent min.

Det er vi forældre, der skal lære børnene, hvordan man håndterer livet, når det den ene solskinsrige dag går op og den anden grå dag går ned. Det er os, der skal give vores børn et kram i de lidt sorte timer og fortælle dem, at både store og små ridser på sjælen tilfalder os alle, og alt nok skal blive godt.

Selve ordet »livsmestring« er en sproglig, djævelsk konstruktion, der ikke hører til i et rum, hvor børn er. Det lyder som noget, der står på en mindfulnesscoachs hjemmeside eller på første side i et tantra-kursus. Mine børn skal ikke lære at mestre livet. De skal bare være i livet, tak.

Ikke flere spørgsmål

Hold venligst det psykologisk-invaderende sprog væk fra børnene. Vi andre kan godt holde det ud i strakt arm, når det omklamrer os i al sin falske velmenenhed til konferencer, møder og alt det andet, et moderne menneske gennemlever på sin vej ud i arbejdslivet. Det hører aldeles ikke hjemme i et univers, hvor vi i forvejen belemrer de små med ubegribelige begreber som kompetencer og læring.

Det er danske unge og børn, der har problemer med at opbygge det »bomstærke balancepunkt i livet«, som stresspanelet selv siger. Men det sidste, de har brug for, er endnu et sprogligt overgreb fra den psykologiske værktøjskasse. Det har nemlig den indbyggede konsekvens, at man sidder tilbage med flere spørgsmål end svar.

Livsmestring er et ord, der brager lige ind på præstationskulturens gavebord. Værsgo, her er endnu noget, vi kan stresse børn og unge med. Denne gang er det selve livet, du skal være en mester i, mine damer og herrer.

Lige pludselig vil børn og unge sukkende spørge sig selv: »Hov, er jeg egentlig dygtig nok til at mestre livet? Hvad kan en livsmester? Og er de andre ikke meget bedre til det end mig?«
Spørgsmål, det aldrig skal være en lærers ansvar at parere. Det er os forældre, der skal lære vores børn, hvad livet er, og hvordan man er til stede i det.