Når tøj bliver en maske og en latent trussel - modemærket Stone Island populært som aldrig før

Modemærket Stone Island er populært som aldrig før. Fordi dets fortid som mærket, de hårde fodboldfans gik i, appellerer til mænd i en tid, hvor verden er svær – og det at være mand konstant er under forandring.

På fodboldtribunerne opstod der en mode, da hooligans blev til casuals, og de begyndte at klæde sig pænt i andet end deres holds farver. På den måde var det nemmere at undgå at blive anholdt til og fra kampe – og slåskampe. Og den mode passede Stone Island perfekt ind i. Det var tøj, der var tætsiddende og dermed elegant, men til at bevæge sig i, en stilet mands kampuniform, og det lille mærke, et kompas, der sidder fast på venstre ærme med to knapper, nærmest som på en militæruniform, var diskret, så udenforstående ikke nemt genkender det, men så tydeligt, at alle, der vidste, hvad det gik ud på, straks spottede det.
Læs mere
Fold sammen