Når mænd ser på kvinder, kvinder på mænd og kvinder på sig selv: Kønnet er fremme i efterårets teater

Kønsdebatten har det godt. Også på teatret. Her er tre forestillinger, der går i kødet på kønnet her i efteråret.

Johanne
Klar til kønskamp: Johanne Louise Schmidt skal spille en vild og blodig amazone på Det Kongelige Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Amazonerne kommer!

»En moderne, rå og legesyg forestilling om kønnenes kanp,« lover Det Kongelige Teater, når teatrets nye husinstruktør, norske Sigrid Strøm Reibo, kaster sig over »Penthesilea«. Herhjemme kender vi ikke rigtig sørgespillet om amazonen, der indleder et lidenskabeligt kærlighedsforhold til den oldgræske helt Achilleus med fatale konsekvenser, men i Tyskland er den en klassiker, for den er skrevet af Heinrich von Kleist i 1808.

De gode viljer og hede følelser ender i den vilde galskab og det rene kaos, når matriakalske og patriakalske strukturer tørner sammen. Kærligheden har trange kår, når den møder uforsonlige størrelser som stolthed, ære og stejljhed. Ligner det noget, vi kender, når kønnene ikke rigtigt kan tale sammen? Det vil vise sig. Med på scenen er bl.a. Johanne Louise Schmidt, der nu er tilbage på det Kongelige for fuld styrke, og Morten Burian har de centrale roller.

Premiere: 28. november.

En snotforvirret heteromands blik på kvinder og køn

»Smitte folk med al den glæde og gavn, jeg selv har fået og får ud af at snakke om og tænke over at være mand, have en krop og et begær. Emnet »køn« har et frygteligt dårligt ry, især blandt mænd. Det er der ingen grund til. Og jeg kan allerede se på de første reaktioner, at folk føler sig både set og truffet på en måde, der giver dem lyst til at deltage. Det gør mig glad.« Sådan sagde journalisten og forfatteren Anders Haahr Rasmussen (billedet) til Berlingske, da han udgav sin bog »En fandens mand« tidligere på året og skulle forklare, hvad han ville med den. I bogen prøvede han at besvare, hvordan er det at være mand i det 21. århundrede. Om at date kvinder, om grænser, sexisme, hævnporno, #MeToo, homofobi og sex. Nu er »En fandens mand« blevet til et onemanshow på Teater Grob, præsenteret af Teatergrad.

Premiere: 15. september

En kvindes blik på køn og kunst

»I Love Dick« udkom i USA i 1997 uden at vække nævneværdig opmærksomhed. Men siden da har den udviklet sig til en feministisk kultroman om køn og kunst, som også er udkommet herhjemme under originaltitlen. »Kvinden som vedhæng til manden. Det er en af de overordnede pointer i Chris Kraus’ roman »I Love Dick«, der er så meget – satire, komedie, tragedie, selvportræt – men måske mest af alt en feministisk belysning af forholdet mellem mænd og kvinder. Set fra kvindernes perspektiv. Eller rettere fra én kvindes perspektiv. Det er en anden afgørende pointe. At en kvinde bør være sig selv og ikke alle kvinder. At stereotyper og typiske mønstre må brydes,« skrev Berlingske om bogen. På Husets Teater sætter instruktør Jens Albinus den på scenen som musikalsk roadmovie med Marina Bouras, Steen Stig Lommer og Jimmy Jørgensen på scenen.

Premiere: 14. september

Foto: Astrid Sollihøgda.

Kvinders blik på egen krop

Kroppen har gjort sit indtog på teatret. Også de autentiske af slagsen. Teatret har de senere år lagt scene til forestillinger, der tager voldsomme opgør med den idealkrop, som ingen alligevel rigtig kan leve op til. Det sker også i forestillingen »Generation krop«, der giver stemmer til en række kvinder, som til gengæld lægger krop til.

Foto: STF.

»Med personlige fortællinger ses frygten for omklædningsrummet, svømmehallen, prøverummet og badevægten i øjnene, når tre kvinder på scenen undersøger kvindekroppen med hudløs ærlighed,« hedder det i foromtalen.

Forestillingen, der er produceret af Sydhavnens Teater sammen med projektet med det meget kvindelige navn »Kalder på Venus«, men som spilles i Dansehallerne, blander bevægelse, lyd og ord til godt en time om alt det, kvinder siger til sig selv om deres krop.

Premiere: 13. september