Når ægtefællen også er ens bedste ven

Skal det være ægtefællen, der er ens bedste ven, eller siger vi bare, at det er sådan, fordi det får det til at lyde, som om vi har et særligt godt ægteskab?

Barack og Michelle Obama kunne forleden fejre sølvbryllup. »Du er stadig min bedste ven,« lød det i den anledning fra den tidligere førstedame til ægtemanden på Instagram. Foto: Jim Watson / AFP Photo Fold sammen
Læs mere

»Du er stadig min bedste ven,« skrev Michelle Obama for et par uger siden på Instagram i anledning af sit og Barack Obamas sølvbryllup. Og ved et Award-show forleden lød det fra skuespilleren og musikeren Justin Timberlake:

»Jeg vil gerne takke min bedste ven, min favoritsamarbejdspartner, min kone, Jessica.«

Men skal vi virkelig være bedste venner med vores ægtefæller? Eller er det bare noget, vi siger, fordi det så lyder, som om vi har et særligt godt ægteskab? Lidt bedre end de fleste andres?

Under alle omstændigheder er det en frase, som ifølge New York Times bruges hele tiden og alle vegne. Kan forklaringen være, at vi er blevet så forankrede i den fælles daglige logistik, at vi tilsidesætter lidenskaben og mere har brug for en bedste ven? Er der flere fordele ved at være ven med sin mand eller kone end en del af et kærlighedsforhold?

Det er nogle af de spørgsmål, der stilles i artiklen, hvor der henvises til studier foretaget af professor John Helliwell fra Vancouver School of Economics. Han har forsket i venskaber og konkluderer ikke overraskende i »World Happiness Report«, at alle har glæde af online-venskaber, dog er det vennerne ude i virkeligheden, som for alvor øger vores livskvalitet.

»Mens nære venskaber har stor betydning for os alle sammen, forholder det sig anderledes for ægtepar. Her er behovet for en bedste ven ikke lige så stort som hos singler. Derfor har mange en idé om, at ægteskabet er en form for supervenskab,« siger han til avisen.

Som en del af studiet blev deltagerne bedt om at nævne navnet på deres bedste ven. Og hos dem, der nævnte deres partner, var der dobbelt så stor sandsynlighed for, at de havde en bedre livskvalitet.

»Er et venskab med ens partner så afgørende for, om man har et godt ægteskab?« bliver John Helliwell spurgt.

»Aboslut ikke. De ægtepar, der har hver sine venner og også har nære venskaber med andre, kan have et glimrende forhold. Sandsynligheden for et godt ægteskab er bare større hos de par, der anser hinanden for at være deres nærmeste ven.«

Men det er ikke alle, der når frem til den konklusion.

Psykiater og neurolog Amir Levine fra Columbia University definerer et godt ægteskab som en relation, hvor parret skubber til hinanden, udfordrer og opmuntrer hinanden uden nødvendigvis at være bedste venner. Men hvor man føler sikkerhed og tryghed.

»Det er vel et ægteskab, og ikke nødvendigvis et venskab. Hvis ens bedste ven er ægtefællen, hvem går man så til, hvis man vil brokke sig over sin mand eller kone?«