Sorte mennesker er næppe det, de fleste tænker mest på, når det gælder de bedste billeder af de bedste af de store franske billedkunstnere fra 18- og 1900-tallet. Med enkelte markante undtagelser er ikke-europæere i det hele taget sjældent i centrum i mesterværkerne. Hvis de da overhovedet er der. Og når de er der, er det ofte i underordnede roller. Som statister, staffage, tyende ...

Er denne prioritering en forståelig følge af fortidens tankegang? Eller er den tværtimod noget, man set i bakspejlet skal klandre genierne for?  Svaret giver ikke sig selv, men uanset hvad, bliver der fra 26. marts sat fokus på de sorte på et af verdens bedste kunstmuseer, Musée d’Orsay i Paris. Det sker med udstillingen »Le modèle noir de Géricault à Matisse«, der kan ses til og med 21. juli.

»Udstillingen, der veksler mellem det æstetiske, det politiske, det sociale og det racemæssige, vil vise, hvordan sorte modeller har været repræsenteret i billedkunsten,«  skriver Musée d’Orsay på sin hjemmeside.  Mere konkret vil der, fremgår det, blive fokuseret på den billedkunst, der blev skabt fra afskaffelsen af slaveriet i Frankrig i 1794 over 1800-tallets stadigt mere moderne franske maleri og frem til det 20. århundredes avantgarde. Og så vil museet, for at understrege pointen, give nye titler til de kendte billeder, så museumsgæsternes opmærksomhed bliver rettet mod billedernes »eksotiske« indhold.

I følge Musée d’Orsay er det ikke mindst hensigten med udstillingen i særlig grad at belyse relationen melem den eller de sorte model(ler) og den konkrete kunstner, der malede, skulpturerede, graverede eller fotograferede ham, hende eller dem.  I fokus er hovedværker af billedkunstnerne Théodore Géricault, Charles Cordier, Jean-Baptiste Carpeaux, Edouard Manet, Paul Cézanne og Henri Matisse og af fotografen Nadar.