Morten Hesseldahl om ny vidensportal: Vi vil levere en rygrad og afsæt for uenighed

Gyldendal og Gad står bag et nyt leksikon på nettet. Det skal blive danskernes fælles opslagsværk. Gyldendals adm. direktør er klar over faren for manglende pluralisme: »Hvis læsere kan påpege en tendens, der er uforsvarlig, så må vi rette ind.«

portræt
»Der er selvfølgelig emner, der altid er kontroversielle som situationen i Mellemøsten eller synet på kommunismen, og dér må man redegøre så rimeligt og fair som muligt og tage debatten. Værket skal ikke levere meninger, men danne afsæt for holdninger og debatten om dem,« siger Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, om det, der bliver Danmarks største opslagsværk nogensinde.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Robin Skjoldborg / PR

Gyldendal og Gad planlægger en ny digital vidensportal, der skal blive det største danske opslagsværk nogensinde med flere end en million artikler og opslag, der løbende vil blive opdateret af et hold videnskabsfolk.

Gyldendals gamle nationalencyklopædi fik hård kritik for bl.a. at være ukritisk over for kommunismen og dens medløbere, og Morten Hesseldahl har lært af den hårde medfart: »Vi vil levere en rygrad og afsæt for uenighed. Og hvis læsere kan påpege en tendens, der er uforsvarlig, så må vi rette ind og vise den relevante diskussion.«

Det nye projekt bygger på resterne af Gyldendals nationale encyklopædi, der går under navnet Den Store Danske. Nationalencyklopædien kom først som bøger og blev siden lagt på nettet, men opdatering af det digitale værk standsede i august 2017, p.g.a. manglende økonomiske ressourcer. Det nye projekt vil bygge på bl.a. den gamle nationalencyklopædi og på Gads omfattende Trap Danmark, der beskriver Danmarks topografi, natur, kultur og andet. Men også andre værker vil inddrages for at gøre vidensportalen så omfattende og grundig som muligt.

23 millioner til opdatering af nationalencyklopædien

I Gyldendal og Trap Danmarks pressemeddelelse gør man meget ud af at understrege, at portalen er et modspil til tidens misinformation. Bestyrelsesformand for Trap Danmark Joachim Malling siger: »Trap Danmarks nye udgave, der har bidrag fra op mod 1.000 forskere, samler alt væsentlig viden om Danmark idag og vil sammen med Den Store Danske Encyklopædi udgøre et unikt værktøj for alle i Danmark. I en tid med falske nyheder og misinformation er der stigende behov for at kende afsenderens identitet. Portalen bliver et sådant sted.«

Regeringen har på finansloven afsat 23 millioner kr. til opdatering og ajourføring af indholdet i Den Store Danske. Det skal ses som starten på det nye projekt, men selve vidensportalen vil ifølge Gyldendals administrerende direktør Morten Hesseldahl kræve store beløb, fordi portalen skal have medarbejdere til redaktionelt arbejde og opdatering.

Den store danske encyklopædi fandtes først som fysisk leksikon, men er siden blevet digitaliseret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Morten Hesseldahl: Værket skal ikke levere meninger

Det lyder jo meget fint, Morten Hesseldahl, men Gyldendals gamle Nationalencyklopædi blev jo her i Berlingske stærkt kritiseret for alt for mild og tendentiøs behandling af kommunismen. Hvordan vil den nye portal undgå den slags problemer?

»Hvis der er fejl, kan man jo rette dem. Den nye portal skal levere den bedst mulige viden om alle de mange emner. Hvis der er uenighed, så må man tage debatten. Og der er selvfølgelig emner, der altid er kontroversielle som situationen i Mellemøsten eller synet på kommunismen, og dér må man redegøre så rimeligt og fair som muligt og tage debatten. Værket skal ikke levere meninger, men danne afsæt for holdninger og debatten om dem.«

Er det en Wikipedia-model I lægger op til, hvor almindelige mennesker kan skrive ind i artiklerne?

»Nej, i modsætning til Wikipedia skal der være en afsender og forskningsmiljøet skal levere artiklerne, og en redaktion skal sørge for kvaliteten. Men vi vil gerne have dialogen med brugerne for at få kritik og korrektioner.«

Tidligere var det kommunismendebatten, men nu er der talrige andre kontroversielle emner som spørgsmål om race og kriminalitet, etnicitet og intelligens, klimaforhold og bl.a. forhold mellem køn. Hvordan vil I sikre, at der er tilstrækkelig pluralisme?

»Der vil være uenighed, men det er jo afgørende i et åbent samfund, at vi har debatten. Det meste er jo ukontroversielt, men selvfølgelig kan man tolke meget forskelligt, og jeg mener, at vi skal redegøre for kontroverser og forskellige syn. Det afgørende er, at der er en forfatter, der står til ansvar for artiklen og en redaktion, der tager ansvar.«

Men på amerikanske universiteter er der nu ballade om kontroversielle emner, fordi det ikke er lykkedes at sikre pluralismen i akademiske miljøer, som har vist sig svage over for politisering. Lukker du ikke øjnene for den fare i Danmark?

»Der vil selvfølgelig blive faste regler for redaktionsarbejdet, så vi sikrer os mod ensretning. Selvfølglig vil der være emner som identitetspolitik, hvor man let kommer ind i svære dilemmaer, fordi emnet er så sprængfarligt. Men så må man redegøre for holdninger, så man forstår, hvad identitetspolitik er.«