Moderne rap møder guldklæder blandt Glyptotekets skulpturer

Jo, oldtidsfortælling serveret som moderne rap er en god cocktail af fortid og nutid, skriver Berlingskes anmelder om Hotel Pro Formas performance af Gilgamesh.

1
Hotel Pro Formas ”Gilgamesh” på Glyptoteket.  Foto: Ditte Valente Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente

Det er noget af en rejse og vandring helt til verdens ende, som både aktører og publikum kommer ud på i Hotel Pro Formas nye performanceforestilling »Gilgamesh«, der er første del af Kirsten Dehlholms og Hotel Pro Formas trilogi om oldtidens fortællinger om underverdenen.

Yderst passende er Hotel Pro Forma i den nye performance nu igen efter 27 år tilbage på Glyptoteket, hvor de 15 sale med antikke skulpturer danner flot ramme om den 90 minutter lange vandreforestilling.

Udgangspunktet for »Gilgamesh« er Morten Søndergaards og Sophus Helles netop udkomne nyoversættelse af det dybt fascinerende næsten 4000 år gamle babylonske epos om den rastløse, stridbare og ærgerrige, men også følsomme og eventyrlystne kong Gilgamesh, der er på jagt efter udødelighed.

Selve forestillingsteksten er et velfungerende koncentrat af nyoversættelsen forfattet af Morten Søndergaard i samarbejde med rapperen Manus Bell, der selv har rollen som Gilgameshs elskede ven, Enkidu. Og jo, oldtidsfortælling serveret som moderne rap er en god cocktail af fortid og nutid og et effektivt kunstgreb med Manus Bells klare tekstformidling, der tilmed har et humoristisk twist.

Som Gilgamesh, der i starten er klædt i prangende guldklæder, har skuespilleren Niels Anders Thorn et stærkt nærvær og både autoritet og følsomhed i stemmen. Mindre klar var talen til premieren fra performeren Sara Emilie Anker-Møller, der i rollen som Gilgameshs alvidende mor, Ninsumun, er stationært placeret ved en søjle, hvor hun i flot lapis lazuli-blåt kostume sidder og skriver varsler i sandet.

Gilgameshs mor, Ninsumun (Sara Emilie Anker-Møller) i Hotel Pro Formas forestilling, Foto: Ditte Valente Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente.

Mellemøstlig tone

I det store hele fungerer lydteknikken dog, så det er muligt at høre de tre stemmer i alle rum. Og Figura Ensemblets fire dygtige omvandrende musikere skaber et enkelt, men dramatisk musik- og lydunivers med mellemøstlig tone og en fin sørgmodig klang, når Enkidu dør.

Selv om »Gilgamesh« i høj grad er tekstbaseret, har forestillingen som altid hos Hotel Pro Forma også et stærkt visuelt udtryk i de forskellige tableauer. Og Gilgameshs og Enkidus mange flotte skiftende kostumer afspejler bl.a. fortællingens konflikt mellem natur og kultur, der også kan ses i de mange stoflige skulpturer skabt til salene.

Størst visuelt indtryk gør en sal fyldt med træstubbe, der symboliserer den værdifulde cedertræsskov, som Gilgamesh og Enkidu så meningsløst fælder i kampen mod monstret Humbaba. En handling, der uvægerligt giver associationer til nutidens skovhugst og klimakrise. Men forestillingens og hele dannelsesrejsens vigtigste eksistentielle tema er Gilgameshs dødsangst og vilde sorg over vennens død, der fører til accept og erkendelse af hans egen dødelighed.

Ligesom det kan være en god idé at læse en rejseguide, inden man rejser ud i verden, kan det anbefales at sætte sig ind i Gilgamesh-fortællingen, inden man begiver sig ud på den ord-, billed- og associationsrige vandretur til verdens ende på Glyptoteket.

Hotel Pro Forma. Instruktion: Kirsten Dehlholm. Tekst: Morten Søndergaard. Musik: Figura Ensemble. Koreografi: Runa Norheim. Skulpturer og kostumer: Kirsten Dehlholm, Barbora Skaburske og Maja Ziska. Medvirkende: Niels Anders Thorn, Manus Bell, Sara Emilie Anker-Møller. Ny Carlsberg Glyptotek, sidste dag 28. april.