Mod det vidunderlige univers! Toy Story gør det igen

Filmfans og børn vil få meget ud af humoren, følelserne og actionscenerne i den vellykkede »Toy Story 4«, mens børneforældre især vil identificere sig med filmens problematisering af den ubetingede kærlighed.

Woody og Bodil udklækker endnu en risikofyldt plan med stuntkøreren Duke Kaboom i »Toy Story 4«. Preben Kristensen og Thomas Eje er blandt de skuespillere, der lægger stemmer til den danske version. Foto: Disney/Pixar     Fold sammen
Læs mere
Foto: Pixar

Hvor de fleste andre filmserier, eller franchises, følger en forudsigeligt nedadgående kurve i kvalitet, er der lykkelige undtagelser som Disney-Pixars »Toy Story«-serie.

Fra den første milepæl, »Toy Story«, som i 1995 havde premiere som verdens første helt computeranimerede film, til »Toy Story 3« (2010), er den fortløbende fortælling om legetøjets hemmelige liv kun blevet mere og mere konsistent underholdende, hæmningsløst følelsesfuld og overraskende dyb i sine tematikker.

Jamen, for pokker: I »Toy Story 3« er der en scene, hvor Woody, Buzz og de andre figurer ser døden i øjnene i en affaldsincinerator, så man selv føler sig ramt på en råt blotlagt eksistentiel nerve – og det skal forstås som en god ting! På samme måde var det nærmest, som stod man selv på tærsklen af et nyt livsafsnit, da man oplevede slutscenen i 3eren, hvor legetøjet blev givet videre fra den næsten voksne Anders til den treårige Bolette.

Den slutning fik dog også mange fans til at mene, at »Toy Story«-historien ikke havde flere kapitler i sig, og forud for »Toy Story 4« har der været frygt for, at den meget elskede legetøjsverden var på vej ind i en repetitiv franchise-død.

Men frygten er ubegrundet. Der er stadig liv i Woody og de øvrige figurer (når altså menneskene vender ryggen til), og trods en præmis og start, der føles lidt flakkende, kommer »Toy Story 4« sikkert i mål.

Legetøjets barneejer, den indadvendte Bolette, er nu så gammel, at den første skoledag truer. Hun er ikke den eneste, der er udfordret. Legetøjets selvbestaltede leder, cowboydukken Woody, har med uro måttet konstatere, at han som »drengelegetøj« ikke er helt så populær hos Bolette, som han var hos Anders.

Hans kærlighed og loyalitet til »hans« barn, Bolette, er dog uformindsket, fordi sådan er Woody, og det er faktisk den svaghed ved ham, der gør, at man som medfølgende forælder i biografen altid har kunnet identificere sig med figuren. Utak er forældres og legetøjs løn!

Woody øjner en chance for at stige i graderne hos Bolette og sniger sig med i hendes skoletaske. I skolens første time skal Bolette lege kreativt med ler og piberensere, og med Woodys hemmelige hjælp bliver en ny type legetøj introduceret til Toy Story-universet: det grimme hjemmelavede legetøj. Hvad den ny figur »Gaffli« skal bruges til i historien, er først ikke så klart, men trådene samles som vanligt med stor finesse.

Inklusion af de fysisk og psykisk anderledes blandt os er en del af budskabet, men det hele er serveret så fint og elegant (og med de danske skuespilleres hjemmevante præstationer i rollerne), at ens parader over for skjulte moralprædikener hurtigt bliver sænket.

Ny spænding og action opstår, da Woody forenes med sin gamle veninde Bodil, der har forvandlet sig fra at være en yderst feminin hyrdinde-dukke til at være en barsk »vejkriger« med inspiration fra Charlize Therons nyfeministiske karakter, Imperator Furiosa, fra den seneste Mad Max-film, »Fury Road«. Det er et ganske indforstået nik til popkulturen, men som andre filmreferencer i »Toy Story 4« fungerer det, uanset om man kender forlægget eller ej.

Med sin frie livsstil viser Bodil den ængstelige Woody, at der er andre måder at leve på end at være hengiven tjener for menneskebørn. Woodys svære livsvalg er nok til at gøre ældre publikummer som undertegnede behageligt grådlabile (tak biografmørke!), men ikke nok til at stoppe filmens tempo og spændingsopbygning, der i flere scener nærmest tangerer det neglebidende Hitchcock’ske.

Et par uhyggelige figurer (nogle bugtalerdukker spiller ondskabsfuldt på det dukke-fobiske) er måske lidt for hård kost for de allermindste, men ellers er der som vanligt tale om en familiefilm med ambition og dybde, som H.C. Andersen ville have slugt råt.

»Toy Story 4«. Instruktør: Josh Cooley. Danske stemmer: Preben Kristensen, Thomas Eje m.m. Premiere over hele landet. Filmen vises både i engelsk og dansk version.