Mit København: »Lad os i en fart få bygget flere badeanstalter, så vi har et sted at hænge tøjet«

Lærke Kløvedal kender den københavnske madscene som sin egen inderlomme og har tips til de bedste restauranter overalt i byen. Og så har hun en favoritrute, der fører hende forbi varm chokolade, parker og grønne retter.

 

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg …
»Åbne nogle flere badeanstalter! Jeg kan faktisk ikke se nogen grund til at lade være. Københavnerne bader i havnen hele sommeren, og det er i sig selv enestående. Nu er vi sågar begyndt at vinterbade, og intet kan være bedre for det mentale helbred, vores kropsbevidsthed og folkesundheden helt generelt. Så lad os i en fart få bygget flere badeanstalter, så vi har et sted at hænge tøjet, tage et varmt bad efterfølgende og måske endda få pulsen ned i en sauna.«

Hvor går du ud i København, når du skal spise? Eller hvis du bare skal have en drink?
»Der er jo ikke en bydel i København, der ikke har alt, hvad hjertet og maven kan begære: Spisestuen i Sydhavnen. Bar Una, Mangia, Osteria16 og Jah Izakaya på Vesterbro. Safari, Gaarden & Gaden, Cichetti og Café Stadion på Nørrebro. Hos Fischer, Pasteur og Le Saint Jaques på Østerbro. Barabba, Nr 30 på Nansensgade, BarVin, Bistro Boheme og Geist i Indre By. Rufino og Donda på Christianshavn. Jeg venter stadig på de rigtig gode spisesteder på Amager, hvor vi lige har købt hus, og har derfor uforholdsmæssigt høje forventninger til Toto på Amagerbrogade, hvor jeg skal spise, når verden åbner op igen.«

Beskriv en perfekt lørdag i København
»Jeg spiser temmelig fast morgenmad hver lørdag på Gaarden & Gaden på Nørrebrogade, hvor jeg altid vælger samme menu: Eggs benedict, Bloody Mary, østers og sort kaffe. Så er weekenden skudt godt i gang, lige meget om jeg sidder med tømmermænd eller synes, at jeg mangler lidt fest i kroppen fra fredagen, der helt fast står på bland-selvslik og fredagsunderholdning med ungerne. Jeg ville gå en lang tur, enten i byens parker eller ved Amager Strand. Hvis det nogensinde lykkes mig at blive medlem af Det Kolde Gys på Helgoland, vil jeg tage et hurtigt dyp og så tage hjem og åbne en flaske af noget rart, mens jeg gjorde mig klart til at skulle ud at spise. Der er så uendeligt mange gode restauranter i København, i alle prisklasser. Men der er få ting i livet, der slår en fuldgod aften på Noma. Det er som at blive skudt af til et andet univers. Men mit eget stamsted er Maison, der er klassisk fransk og et sted, hvor tingene kan få lov til at stikke lidt af.«

»Vi skal være sødere ved hinanden. Især i de her temmelig barske måneder, der pludselig er blevet til et år.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvad skal københavnerne blive bedre til?
»Vi skal være sødere ved hinanden. Især i de her temmelig barske måneder, der pludselig er blevet til et år. Vi skal smile til hinanden og være lidt bedre til at huske, at vi alle sammen kommer med hver vores historie. De færreste af os kommer rent faktisk med nederdrægtige eller ondskabsfulde hensigter. Nogle morgener var der bare ikke flere kaffebønner tilbage i posen, og pludselig sad vi der på cyklen i krydset på Dronning Louises Bro og havde stadig ikke sluppet en mærkelig drøm og så ikke lige, at det skiftede til gult. Derfor er vi jo ikke idioter. Mens man andre gange virkelig har brug for at komme foran i en kø. Det kan jo være, man skal skynde sig hjem til sin hund eller sin undulat eller sit barn eller til det menneske, der varsomt, men lidt utålmodigt, står og holder ens hjerte.«

Hvilke steder/bygninger ville du vise en udenlandsk gæst?
»Jeg vil til hver en tid tage dem i Dyrehaven. Efter 23 år i København tager det stadig pusten fra mig, at vi skal så få kilometer uden for byen, før vi får vidder, skov og kronhjorte. Tag en madpakke med og sæt dig op på en høj. Jeg ville tage dem med gennem Assistens Kirkegård og op til Ro Chokolade på Jægersborggade, der har byens bedste varme chokolade. Ned ad Nørrebrogade med stop på Pompette på Møllegade. Hen over Dronning Louises Bro og videre gennem Østre Anlæg og Kongens Have. Københavns parker er noget af det fineste, vi har. Lige dele sirligt ordnede og naturvilde. Måske ville vi slutte på Charlottenborg, hvor Apollo Bar serverer grønne retter i en af byens smukkeste gårdhaver. Eller på Barr på Christianshavn, der laver danske klassikere as they should be. På en varm sommerdag ville vi måske slutte på Svajer Bar eller Banchina med vin i glasset og et havnedyp.«

Hvad ville du undgå at vise?
»Jeg ville gå en lang bue uden om Strøget og nybyggeriet ved havnefronterne. Ingen af delene har længere noget med København at gøre og kunne ligge i en hvilken som helst storby. Og Tagensvej behøver ingen bruge tid på, ligesom Åboulevardens trafikhelvede føles som tandpine.«

»Vi skal være sødere ved hinanden. Især i de her temmelig barske måneder, der pludselig er blevet til et år. Vi skal smile til hinanden og være lidt bedre til at huske, at vi alle sammen kommer med hver vores historie.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Hvilken københavnsk kulturinstitution besøger du oftest?
»Vi er virkelig flittige brugere af Københavns museer, der har været faste udflugtsmål i alle årene, med mere eller mindre små børn. De gider godt, vi gider godt, og det er en rar måde at være sammen på. Tricket med at gå på museer med børn er, ikke at være der for længe, men til gengæld komme der relativt ofte. Ingen skal tvinges til at se alt, det er der jo ingen, der orker. Og så skal man sørge for at spise en god frokost bagefter eller undervejs. SMKs Kafeteria er en favorit, og på Nationalmuseet kan du få et virkelig glimrende stykke smørrebrød. Spis en kage i Palmehaven på Glyptoteket og drik en halv flaske André Clouet-champagne på Louisiana!«

– og aldrig?
»Jeg er dårlig til forlystelser, til alle former for fart og til mange mennesker, hvilket gør mig til en virkelig elendig gæst i både Tivoli og på Bakken. Som pligtopfyldende børneforælder har jeg forsøgt flere gange, og det er hver gang endt som lige dele synd for børnene og for mig.«

Hvad synes du er en skamplet på København?
»Jeg har boet på den trafikerede side af Søerne i mange år og er stadig chokeret over, at bilforureningen er så massiv. Gravide frarådes efter sigende at åbne vinduerne mod Nørre Søgade – det er der i øvrigt aldrig nogen, der gør, fordi larmen fra trafikken er så massiv – og vores egne vinduer var altid sorte af bilos. Det synes jeg er et aggressivt paradoks i en by, der ser sig selv som grøn.«

Hvor i byen har du haft dit lykkeligste øjeblik? Beskriv det øjeblik!
»Jeg husker vild og skarp lykke i årene efter, at jeg som 19-årig var flyttet til København fra Thy. Jeg følte, at byen og verden åbnede sig omkring mig fra min adresse på Eskildsgade, og der er ikke en gade på Vesterbro, jeg ikke har et tydeligt og klart minde fra. Følelsen af, at hele byen var vågen og åben, og at den i øvrigt var min.
Jeg sad i bibliotekshaven bag ved Den Sorte Diamant, da jeg vidste, at mit livs kærlighed ville være min. Den følelse håber jeg aldrig, jeg glemmer. Og lige nu sidder jeg på Amager i vores nye hus. Det er et rart hus. Et godt hus, hvor der er plads til os alle sammen, og hvor jeg føler en ro og en glæde, der på en solskinsdag som denne godt kan forveksles med lykke. En følelse, jeg indtil for kort tid siden havde forsvoret, jeg skulle finde på netop Amager.«