Mindetavle i København mindes en forfatter, der samarbejdede med nazisterne og stak en frihedskæmper

I København hænger en mindetavle for den dansk-islandske forfatter Gudmundur Kamban, som var et stort litterært navn i første del af det 20. århundrede. Han samarbejdede med nazisterne og stak en dansk frihedskæmper til dem. Hvad skal der ske med mindetavlen?

Mindeplade for den islandske forfatter Gudmundur Kamban i Uppsalagade nr. 20 på Østerbro. Kamban boede i nr. 20 med sin hustru og datter og blev skudt af frihedskæmpere 5. maj 1945. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne artikel er blevet rettet med oplysningen om, at det fremgår af bogen »Medaljens bagside«'s noter, at oplysningerne om Kambans samarbejde med nazisterne stammer fra
Mark Thalmay.

Statuer væltes og overhældes med maling. Hyldester af Stalin, Lenin, Hans Egede, Franco samt mange andre fjernes eller skamferes på grund af den med vor tids syn problematiske rolle, som de spillede i deres samtid.

Hvad bør der i det lys ske med en mindeplade midt i København for en forfatter, som samarbejdede med nazisterne og stak den danske frihedskæmper Jacob Thalmay til besættelsesmagten?

Mindepladen, der hænger på et hus i Upsalagade nr. 20, er for den islandsk-danske forfatter Gudmundur Kamban (1888-1945). Kamban blev skudt af frihedskæmpere 5. maj 1945 netop her. Skal mindepladen have lov til at blive siddende eller måske forsynes med en forklarende tekst?

Gudmundur Kamban var en kendt forfatter i første halvdel af det 20. årh. Den 5. maj 1945 blev han skudt af frihedskæmpere i Upsalagade 20, hvor han boede med hustru og datter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

Jacob Thalmays barnebarn, Charlotte Thalmay, ser den helst taget ned.

Succesfuld dramatiker og teaterleder

Gudmundur Kamban blev født i Reykjavik ind i en af de gamle, indflydelsesrige islandske slægter. Han gjorde tidligt karriere som skribent og journalist og studerede litteratur ved Københavns Universitet.

I 1914 publicerede han sit første teaterstykke, »Hadda Padda«, som fik ros af blandt andre Georg Brandes og blev opført på Det Kongelige Teater. I 1924 blev stykket filmatiseret med Clara Pontoppidan og Svend Methling i hovedrollerne og med Kamban selv som instruktør. Han giftede sig med skuespillerinden Agnete Engberg, og i 1921 fik de en datter.

I 1920erne fik Kamban succes med flere stykker på Dagmar Teater og blev leder af teatret. Samtidig fortsatte han en aktiv forfattervirksomhed og skrev blandt andet historiske romaner baseret på de islandske sagaer, som ikke alene fik succes i hans samtid, men også i dag er populære og findes som e-bøger. I 1930erne rejste han til London og Berlin for at forfølge en international karriere, men var tilbage i København, da tyskerne besatte landet i 1940. Under besættelsen udgav Kamban flere værker i Danmark, og i essaysamlingen »Kvalitetsmennesket« fra 1941 markerede han sit ståsted på tidens politiske højrefløj.

Gudmundur Kamban spillede en stor rolle i dansk kulturliv med teaterstykker og film samt romaner. Tegningen af Valdemar Møller hedder »Tragedie i Dramatikernes Forbund« og blev bragt i Politiken i 1931. Mænd iført romerske klædedragter kaster knive efter Kamban, der ligger på jorden. Forfatterinden Edith Rode prøver at stoppe dem. Underteksten på tegningen lyder: »Den islandske Digter Kamban blev ved ét bevæget Møde i Forgaars Aftes i Dramatikernes Forbund styrtet som Bestyrelsesmedlem. Han vil aldrig mere hævde, at der ikke findes Dramatik i Danmark.« Fold sammen
Læs mere

Det britiske leksikon »Britannica« skriver om Kamban: »En af Islands vigtigste 20. århundrede-dramatikere og -forfattere. Hans værker, som er forankret i en dyb historiske bevidsthed, kritiserer ofte moderne vestlige værdier og talte for følelser og forståelse.« Værket omtaler Kambans nazistiske samarbejde som »påstået« (»alleged«).

Var Kamban nazist?

Spørgsmålet er, om der er dokumentation for, at Gudmundur Kamban samarbejdede med nazisterne i Danmark.

Den 5. maj 1945, da tyskerne overgav sig, blev Kamban skudt på Hotel-Pension Bartoli i Upsalagade 20, hvor han boede med sin hustru og datter, da han nægtede at overgive sig. Nyheden om Kambans død vakte stort postyr i Island, og den islandske regering krævede en forklaring, men denne udeblev, og den dag i dag ved man ikke, hvem der skød Kamban. Hans lig blev sendt til Island, hvor han blev begravet med officiel ære i Reykjavik.

Ifølge islandske medier og bøger om Kamban var han ikke nazist, men havde brug for lønnet arbejde i 1940erne – det fremgår blandt andet af bogen »Berlinarblús« (1996) af Ásgeir Gudmundsson. Kamban aftalte derfor med den tyske besættelsesmagt, at han skulle skrive et værk om udnyttelsen af islandsk tang, hvilket han fik et månedligt beløb for. Dette arbejde medførte, at han en gang om måneden mødte op i Gestapos hovedkvarter, hvilket skulle vise sig at blive fatalt.

Ásgeir Gudmundsson siger til Berlingske, at Kamban i hans øjne ikke var nazist. I den seneste biografi om Kamban, skrevet af historikeren Sveinn Einarsson, »Kamban: líf hans og starf« (2013), fremgår det ligeledes, at beskyldningen er ubegrundet.

Gudmundur Kamban var en kendt forfatter og dramatiker i Danmark, men han var også nazistisk kollobratør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

I bogen »Medaljens bagside« (2005) har arkæologen Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson skrevet om Kambans samarbejde med nazisterne. Det fremgår af bogens noter, at oplysningerne om samarbejdet stammer fra Mark Thalmay. Ifølge denne besøgte Kamban ofte Shellhuset, der var Gestapos hovedkvarter. Vilhjálmsson skriver, at Gudmundur Kamban angav frihedskæmperen Jacob Thalmay til nazisterne.

Jacob Thalmay, der var jøde, blev født i 1904 i Warszawa i Polen og kom til Danmark i 1905 med sine forældre. Han giftede sig med Johanne Bornstein i 1934, og de havde sammen en søn, Bent. Jacob Thalmay uddannede sig som optiker og urmager. I oktober 1943 flygtede familien Thalmay til Sverige, men Jacob besluttede sig for at blive og bekæmpe nazisterne. Han blev tilknyttet de antinazistiske grupper Flygtningetjenesten og Studenternes Efterretningstjeneste, og hans dæknavn i modstandskampen var Bent Jacobsen.

Under et besøg i Gestapos hovedkvarter, hvor Thalmay var forklædt, blev han genkendt af Gudmundur Kamban, som havde været hans nabo. Thalmay var derefter gennem flere fængselsophold i Danmark, inden han 20. januar 1944 blev sendt til koncentrationslejren Sachsenhausen. I august 1944 blev han overført til Auschwitz og var med på dødsmarchen til Mauthausen, hvor han kollapsede og døde 9. marts 1945.

Jacob Thalmay var gift med Johanne Bornstein. Her ses de i et lykkeligt øjeblik i 1930erne. Thalamy var jødisk frihedskæmper. Han blev angivet af Gudmundur Kamban og døde under en dødsmarch fra en kz-lejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

Som hæder for sin indsats i modstandskampen kan man finde Thalmays navn på den store mindetavle i Mindelunden over de faldne frihedskæmpere, som aldrig vendte hjem til Danmark, og der er lagt en snublesten for Thalmay ved Carl Plougs Vej 7 på Frederiksberg, hvorved man mindes nazismens ofre.

Jacob Thalmay efter han var blevet taget til fange af nazisterne, stukket af Gudmundur Kamban. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt/Ritzau Scanpix.

Ifølge Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson var Kamban ikke blot på nazisternes lønningsliste for at skrive om tang, men langt mere aktiv på nazisternes side i krigen. Således besøgte Kamban den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels i Berlin, hvor han foreslog, at nazisterne invaderede Island.

Den danske litteraturforsker Hans Hertel betegner i bogen »Over stregen« (2007) om danske nazister Gudmundur Kamban som »kollaboratør.«

Barnebarn ønsker pladen fjernet

Mindepladen for Gudmundur Kamban blev på privat islandsk initiativ opsat i 1990 af ægteparret Helga Bachmann og Helgi Skúlason. De var begge kendte skuespillere, og Helga Bachmanns mor var søster til Gudmundur Kamban.

Charlotte Thalmay er Jacob Thalmays barnebarn, og hun siger om mindepladen for Kamban:

Charlotte Thalmay er barnebarn af Jacob Thalmay, som blev stukket af den dansk-islandske forfatter Gudmundur Kamban. Han døde under dødsmarch fra en nazistisk kz-lejr. Foto: Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

»Det gør mig naturligvis ondt at være blevet gjort bekendt med denne såkaldte mindeplade for Gudmundur Kamban. Den forholdsvis kendte forfatter hædres på den måde, men vi har at gøre med en aktiv nazist, som angav min farfar som jøde. Min farfar, som desuden var modstandsmand, ville måske have overlevet Anden Verdenskrig og ikke have efterladt min far som enebarn og min farmor som enke.«

Mener du, at mindepladen skal fjernes?

»Gør man sig fortjent til hæder og mindetavle, når man har forrådt Danmark og en frihedskæmper? Det mener jeg ikke, man gør. Man skal kunne stå til ansvar for sine onde gerninger, og så er det ikke relevant, om man har været en god forfatter. Lad os få pladen fjernet i retfærdighedens navn.«

Kan man kritisere dig for at ville slette fortiden ligesom de mennesker, der vil fjerne statuer? Kunne man ikke klare det med en efterskrift på mindepladen?

»Det kunne man måske godt; men hvad skulle der stå? – 'men han var også nazist?' Svært at finde en passende tekst,« siger Charlotte Thalmay.

Denne artikel er blevet rettet med oplysningen om, at det fremgår af bogen »Medaljens bagside«'s noter, at oplysningerne om Kambans samarbejde med nazisterne stammer fra
Mark Thalmay.